Marie er nu startet på Adventureinstruktørlinjen, hvorfra hun blogger videre!

Tøjet tørrer på kroppen!!

Velkommen til Oure Sport! Allerede første dag på den nye linje Oure Sport fik vi at vide, at vådt tøj altid tørrer bedst på kroppen – et citat vi alle 13 på Oure Sport i løbet af den første måned på ”Marken” har mærket adskillige gange på egen krop. Der er nu gået en måned og vi er to, der har lyst til at dele vores grin, gråd, succeser og fiaskoer med alle, som har lyst til at få et indtryk af hvordan hverdagen er på Oure Mark.
Vi har ingen erfaring med at blogge, men deler en fælles passion for sport, udendørs aktiviteter og livet på Oure Mark.

Knus fra Marie og Anne

 
De to nyudklækkede bloggere

Sport i køkkenet!

6 dage tilbage... Puha, nu er det alvor. Mine ting skal pakkes sammen, noget skal i flyttekasser og opbevares på skolen indtil januar, noget skal smides ud og noget skal med hjem. Lige nu tænker jeg meget praktisk over hvordan det hele skal organiseres og planlægges så logistikken går op. Jeg fortrænger de barske realiteter som fortæller mig at der følger en masse følelser og farvelknus med det at pakke sine ting ned. Det mærkelige er, at man bare fortsætter sin hverdag hernede. Man ved jo godt at man skal stoppe om en uge, men man trasker stadig bare over i cafeen og spiser sin franskbrødsmad, nusser lidt rundt og tilbage i sit hus. Jeg frygter det tidspunkt hvor det går op for mig, at vi skal skilles og det her halve år er forbi, så tror jeg ikke tårestrømmen får nogen ende. Det bliver virkelig underligt!

Jeg er så privilegeret at jeg starter på en frisk som adventure-instruktør til januar, så det er jo sådan set bare juleferie for mig, men der er jo stadig en masse fantastiske halvårslever man skal sige farvel til om en lille uge!

Nå, men uge 50 på Marken, har været køkkenuge sammen med golf-eleverne. Det har været en rigtig god uge, man laver noget andet og stemningen er rigtig god. Der har været tid til hygge med kage, boller, æbleskiver osv. og samtidig har vi lavet kæmpe mængder mad af diverse gode råvarer. Det var interessant at være med til at tilberede mad til ca. 900 mennesker og se hvordan ”tingene bliver til” og hvor de kommer fra. Man kan godt tro, at der er mange maskinfremstillede/hakkede råvarer i så stort et køkken, men det overraskede mig faktisk hvor meget der skal laves og hakkes helt fra bunden, præcis som man ville gøre i sit eget lille køkken derhjemme. 

Der har været vandkrig, løg-gråd, masser af hygge og et meget tålmodigt køkkenpersonale til at holde os i ørerne i denne uge og den samlede konklusion må være, at det har været endnu en fantastisk uge i den danske folkehøjskole, hvor tiden for første hold Oure Sport langsomt rinder ud!

Hilsen Marie

Puddersne

5dec:
Øvøv, sidste dag på ski! Det måtte jo komme, men nu gik det jo lige så godt og det hele er så hyggeligt og det er bare så fedt at være her! Men det har været en super fed sidste dag til gengæld. Dagen startede med en advarsel fra Charlotte (hotelansvarlig), som måtte fortælle den gode Olav (vores rutinerede bjergged=chauffør) at bussen skulle køre den anden vej rundt om bjerget, da der var faldet en lavine på vores sædvanlige vej. Men af sted det gik og efter en lidt længere tur var vi klar til dagens skiskole-lektion = OFFPISTE!!!

Det var temmelig overskyet med en del vind og sne så man kunne ikke se noget som helst, men sneen var perfekt til offpiste. Afsted det gik, vi tumlede af sted, for teknikken er altså ikke den samme som skal bruges på pisten, her skal benene samles erfarede jeg hurtigt. Sneen var så dyb at skiene fuldstændig forsvandt når man væltede og det tog lang tid at finde skiene igen. Men sjovt var det at se hele Oure Sport trille rundt i den dybe sne. Man slog sig ikke, det så bare voldsomt ud med ski og folk hele vejen ned ad pisten!

Efter en god sidste dag på skiene, står den i aften på lækkerlækker flæskesteg tilberedt af vores helt egne PSI’ere og dejlig dessert i form af ris a’lamande.

I morgen går turen hjem til Marken igen og næste uge byder på køkkenuge for vores linje!

Knus fra Marie

Mere ski, sne og jul i Vaujany

Torsdag aften og ugen i Frankrig er ved at være slut, men vi har det fedt. I går var begynderne, ’de gode drenge’, de eneste der fik undervisning – mens vi andre ’bare’ stod på ski hele dagen. Mærkeligt som man hurtigt bliver afhængig af undervisning og har brug for nye ting at arbejde videre med, men sådan er det… Derfor lidt specielt at køre en hel dag for sig selv med de ’gamle’ instrukser, men så fik vi hygget sammen og slappet af på en restaurant med varm kakao før vi igen kørte af sted mod lifterne og den stormfulde top. På toppen (3600 m) har vi typisk haft minus 15-20 grader og en voldsom vind, så det er bare koldt. Men når nu en af de bedste piste ligger på toppen, så må vi jo tage det med!

I går aftes havde vi en hal i nærheden af hotellet, så BSI’erne havde arrangeret fællessport primært med fodbold. Mange var trætte og alle havde ømme ben og muskler, men alligevel kommer sportsmentaliteten frem i alle og der blev fightet hos alle. Selvfølgelig blev der spillet Oure Sport mod BSI og ja, vi vandt!

I dag startede som så mange andre dage med morgenmad på hotellet og tidlig afgang, for at nå til ’Les 2 Alpes’ så tidligt som muligt. Alle fik undervisning og for mange har det været den bedste dag med det bedste skiløb i løbet af hele ugen. Det er tydeligt at se hvor stor fremgang der er hos alle!

Senere i aften er der arrangeret julehygge med blandt andet pakkeleg. Indtil nu har der været vist ’Jul på Vesterbro’ hver aften i TV-stuen, men i aften skal hotellet pyntes med guirlander, hjerter og hvad der ellers hører til.

Glæder mig til i morgen – lige nu vælter det ned med sne, så det er tvivlsomt om vi overhovedet kan komme væk fra Vaujany, men ellers må kælkene findes frem…

Mange hilsner fra Anne

Høj sol i alperne!

2.dec:
Hurra, tågen er lettet over Les 2 Alpes og vi har haft en helt kanon dag på ski. Nyprepererede løjper, høj sol og god stemning. Helt perfekt og en dag som jeg vil tænke tilbage på når vinteren bliver alt for sur i lille Danmark! En ny dag på skiskole, i dag med kortsving, mere vertikalt arbejde og stav-isæt… Jaaa, jeg lyder snart som en professionel skiløber og synes også det går hurtigt frem med teknikken. Flere fra linjen har aldrig haft ski på, men trods det fræser alle i forskellig stil og tempo ned over alt fra grøn til sort!
Ellers har dagen stået på frivillig trekking, dvs. 3 af os Oure Sport piger valgte at gå fra bunden af Vaujany dalen op til hotellet. En god tur på 4,5km op ad bjerget. Det blev en hot og mørk affære, men vi havde det sjovt og kl.18 kunne vi smide støvlerne på værelset og give os selv en chokoladebelønning for indsatsen!
Hyg jer!

Hilsen Marie

Les 2 Alpes i tågerne!

1.Dec:
Juhuuu, så har vi været på pisterne igen! Jeg har slet ikke sovet i nat fordi jeg har glædet mig sådan til turens allerførste skiskole-dag...Efter 6 år uden ski på fødderne, er teknik og stil temmelig rusten og alt hvad der hedder vertikalt arbejde ligger meget langt væk i hukommelsen! Men efter et par timer i godt selskab med Niels, fik den ikke for lidt ned ad pisterne! I hvert fald fik vi masser at arbejde med og vi synes selv det går fremad i rasende fart. Vejret er ikke særlig godt og rygterne siger at de overvejer at lukke ski-området af i morgen pga. tåge og blæst. Det kniber da også temmelig meget med at se pisterne, brillerne dugger og uanset hvilken fancy farve glas man har i, ja så kan man ikke se et klap! Men vi krydser fingre for de holder åbent, alt andet ville være så ærgerligt. Dels for os Oure Sport som kun har en uge, men også BSI’ere og PSI’ere som skal til eksamen i næste uge!
Ellers stod den på en lille løbetur da vi kom hjem efter busturen i dag og aftenen er gået med BezzerWizzer, Jul på Vesterbro og hygge i krogene. Hotellet er som sidst vi var her, bare rigtig hyggeligt og stemningen afslappende, så alle nyder at være her!
Håber i har det godt i Danmark!

Knus fra Marie

Adventurerace, Frankrig og tosser på ski…

Ugens højdepunkt?! Det er svært at nævne én ting, der har skilt sig væsentligt ud fra resten af ugen. Det har været en uge med mange oplevelser, indtryk og udfordringer.

Tirsdag aften kl. 19.00 startede det ellers meget omtalte 24-timers adventurerace. Hverken Marie eller jeg selv var med som deltagere ved løbet, men var begge hjælpere, så vi har fulgt løbet tæt allerede før holdene kendte til ruten, de enkelte discipliner og de præcise distancer.
Den primære forskel på dette løb og de løb, der tidligere har været på skolen, har været længden på løbet. Det har nu haft større betydning for holdene om de har været i stand til at disponere korrekt – både med hensyn til mad, drikke, kræfter og målsætning.
Løbet startede som sædvanlig på skolen. Første post var ”ved svømmehallen”, men i stedet for en vandaktivitet, holdt skolens bus klar og alle holdene blev kørt til Odense, hvor størstedelen af løbet skulle foregå. Det startede ud med en kort løbedistance, men ellers kom holdene hurtigt i kano, på inliner og teknisk MTB. Hvorefter der var Bike’n’run etape, o-løb og tur på militær forhindringsbane. Løbet sluttede af med en lang cykeletape – fra Odense til skolen – blandt andet henover to kilometer nedlagt jernbane…
Vindertiden var onsdag kl. 11.27 og sidste hold var i mål lidt i tre, men flertallet var trods alt glade og havde været igennem et fedt løb, trods større eller mindre fejl undervejs.
Tjek eventuelt facebook-gruppen ’Oure Adventurerace 2008’ hvis I vil se billeder eller læse mere om løbet.

Ellers er Oure Sport kommet til Frankrig igen. Denne gang sammen med de to skilinjer på skolen (BSI og PSI) og med det primære formål, at vi skal stå en hel masse på ski! Vi er tilbage i Vaujany på samme hyggelige hotel som sidst. Men hvor vi sidste gang kunne kigge over på et bjerg med træer og rindende vandfald, er der nu helt hvidt af sne og intet vandfald. Også lidt specielt at tænke på, at vi sidste gang kunne ligge på hotellets terrasse i en sommertop og tage sol – og nu ligger der cir¬ka 10 cm. sne.
Men fedt at være hernede igen og bare give den gas på ski. På holdet er vi alt lige fra fire, der aldrig har stået på ski, nogle der har stået alt fra et par til 20 uger og så en enkelt, der har været guide og instruktør. Har selv kun har haft 3 uger på ski, så er ikke altid sikker på hvad jeg laver, men vi tager det som det kommer, lærer af vores fejl og griner af det hele.
Har i dag blandt andet oplevet at tabe en ski undervejs i liften, fordi der var for langt mellem mine bindinger, så måtte sidde på toppen og vente på de andre, mens de lå og kørte enkeltstart.

Vi vil forsøge at holder jer opdateret derhjemme om vores oplevelser i det franske, så følg med på bloggen den næste uge.

Mange hilsner fra Anne

Krøblingen har ordet!

24/7 2008

Det er blevet frost og vintervejr i Danmark. I stedet for det evindelige regn, rusk og gråvejr vi har haft den sidste måned, er jeg hele ugen vågnet op til solopgang med smuk lyserød himmel og en følelse af at få renset lungerne helt igennem efter det første skridt ud i morgenkulden. Rygterne er gået hele ugen, det skulle blive sne i weekenden, men nej, her på Marken har vi kun fået frost på vandpytterne og høj sol. Pludselig skal man huske sin jakke når man skal op og spise, de udslidte converse sko rækker ikke længere og huen er sendt hertil fra mor! Men nu er jeg ved at være fuldt garderet og vinteren kan bare komme an!

Ugen der gik har desværre været mindre begivenhedsrig for mit vedkommende, da jeg for tiden er krøbling med dårlig ryg og ikke må lave noget som helst sport, har jeg brugt de fleste timer på at observere Oure Sport give den gas i klatresalen, MTB, svømning, barmarkstræning og triathlon. Ak ja, det er bare ikke ligeså sjovt at kigge på  som at være med! Ugens højdepunkt var helt klart triathlon med BSI’erne. 800m svøvmning, 33km cykling og sidst men ikke mindst 13,4km løb. Det var en sej, hård og rigtig kold tur, som desværre medførte at flere måtte udgå og kun tre gennemførte den lange distance, sindsygt sejt gået!

Som i nok kan høre, har det været endnu en fed uge på linjen! Det har været vores sidste ”almindelige” uge inden det går løs med 24timers race, skitur, køkken-uge og Outro-uge, Underligt at tiden er ved at rinde ud for 1.Årgang Oure Sports, menmen jeg vil ikke ævle om hvor sørgeligt det bliver at stoppe osv. man må jo ikke tage sorgerne på forskud! Nej, som sagt har vi haft barmark og skiteori i denne uge, på fredag går turen nemlig til Vaujany og vi skal prøve kræfter med de hvide stejle elementer i Frankrig! Vi glæder os helt vildt meget alle sammen og det var helt perfekt liiiiige at få en update på hvordan sådan nogle ski egentlig fungerer og hvad man bør have med af tøj!!!

MEN inden vi kører syd på, skal PSI’erne, Oure Sport og Adv. Instruktørerne ud og prøve grænser af med efterårets nok største, hårdeste og længste race, nemlig et 24TIMERS RACE som starter tirsdag aften kl.19:00. Det bliver helt legendarisk med live-opdateringer på Facebook fra pressen, holdprofiler ligeledes på Facebook og masser af lir, vilde udfordringer og teamwork! Desværre må krøblingen (alias mig), sidde over, men jeg vil leve mig 100% ind i hjælperrollen og håber at bidrage til at holdene får den fedeste oplevelse nogensinde!

Tjaaa, mere er der vist ikke at sige for denne uge. Det blev en blandet landhandel af tanker, oplevelser osv.

TJEK FACEBOOK GRUPPEN OURE ADVENTURE RACE – DET BLIR FOR VILDT!

Knus fra Marie
           

Jul på Oure (og mudder i ansigtet)

17/11 2008

Hold da op, så er det søndag igen og der er gået en uge mere på Oure Mark! Og som altid har det været en uge fuld af oplevelser – ikke mindst i går, hvor vi var cirka 20 af sted på MTB-løb i Svanninge Bakker.

Vi havde på forhånd hørt fra flere, at det skulle være Danmarks hårdeste MTB-løb og at der på ruten var specielt to lange og hårde stigninger, men vi fandt hurtigt ud af at det ikke var det eneste. Kombinationen af cirka 200 startere, regn flere dage op til start og smalle veje gennem skoven betød at der allerede før start var ekstrem mudret og det der før havde været en almindelig sti, var nu kørt fuldstændig op, så på alle 5 gange 5 km. gjaldt det om at holde tungen lige i munden og træde til! Specielt gennem de lange og dybe mudderstier og de få grusveje, hvor man for alvor kunne give den gas – med det resultat, at det så fløj rundt med mudder, så det ind i mellem var svært at se noget. Men… det hører med til at køre MTB og gør kun oplevelsen bedre!

Julen er ved at komme til Oure
Julestemningen er for alvor ved at komme til Oure. Det startede med at der regelmæssigt blev spil¬let julemusik, når man kom ind i fællesrummet, men nu er det første pynt kommet op og hænge og alle gangene har holdt julefrokost – flere blev holdt samme dag, så selvom de alle startede på hver sin gang og som hvert sit arrangement, endte det med at stort set samtlige højskoleelever festede i det samme, lille fællesrum. Og selvfølgelig med både ris a la mande, mistelten og hvad der ellers hører til julen.

Mange rejser den næste måned
Som Marie skrev i sidste uge er der stadigvæk lang tid – og mange oplevelser – tilbage før vi stopper på Oure, men vi skal snart til Frankrig igen. En tur vi alle på linjen glæder os til – både dem der aldrig har prøvet at stå på ski før, dem der kan det hele og så os alle fordi vi skal ned og gense det område vi sidst vandrede gennem, væltede rundt på MTB og de klippevægge vi klatrede på.
Vi har allerede haft adskillige – og fortsætter i næste uge med at have flere timer, der forbereder os på turen til Frankrig. I det hele taget er de næste uger på skolen præget meget af rejser. Alle performere tager til New York om en uge, vi fra Oure Sport følges med PSI’erne til Frankrig og dem fra BSI er allerede dernede når vi kommer derned. Så det bliver en lidt anderledes periode på skolen, fordi der er så mange af sted gennem flere uger, men det bliver også super fedt og alle er for alvor ved at være helt klar til at komme af sted og har også efterhånden hentet det sidste ned til skolen hjemmefra.

Glæder mig til at fortælle meget mere om de næste uger på Oure og ikke mindst om alle vores oplevelser på ski i Frankrig.

Mange hilsner fra Ann

8/11 2008

Ahhhh...Så er det blevet lørdag igen. Puha, efterårs-”semesteret” nærmer sig alt for hastigt sin afslutning! Eller det gør det jo egentlig ikke, vi har faktisk knap to måneder endnu og vi skal både nå på ski og løbe stort 24 timers adventure-race og holde husweekend og... Ja, der er mange store planer og ting vi skal have ført ud i livet inden vi har tid til at stoppe her!

Min uge startede helt fantastisk med en stor åbenbaring for mig – jeg har fundet ud af at jeg rent faktisk HAR lårmuskler! Mandag morgen stod nemlig på barmarkstræning med BSI’erne. Afsted mod Lundeborg i rask trav med diverse squats, lunges, balanceøvelser osv. Det var absolut ikke øvelser Oure Sports eleverne var vant til, vi har alle sammen jamret os mindst to dage efter pga. Ømme lår og stænger i det hele taget!
Tirsdag fik jeg denne uges første oprejsning/succesoplevelse, da det lykkedes mig (næsten) alene at løbe et helt O-løb uden alt for store vejvalgsbrølere, hurra, måske lykkedes det mig på et tidspunkt at blive en nogenlunde navigatør?

Ugens absolutte højdepunkt og fedeste oplevelse var torsdagens ADVENTURE-RACE. Vi mødtes torsdag morgen til kort briefing,19 friske gutter og 7 tøser. Så blev der inddelt hold, fuldstændig random, hvilket medførte at mit hold bestod af tre tøser og en sej gut, dvs. Der var et rent drengehold, fire hold med en pige på hvert hold og vores ”tøsehold”. Rent udsagt var vi til at starte med ret skeptiske og synes det var unfair at de andre hold havde så megen fysisk fordel, menmen....Vi blev klogere! Det viste sig at racet var bygget op som et ”zoo-challenge style løb”, dvs. med en fast base man vender tilbage til efter hver etape er fuldført.

Desuden er der det twist at hver etape har forskellige åbne/lukketider og kan være pladsbegrænsede, så der er enormt meget taktik i hvilken etape, man vælger at starte på hvornår, så man slipper for at sidde på basen og vente på en etape åbner.
Etaperne som vi skulle igennem var: Havkajak, adventurerunning, MTB O-løb, inliners og klatring.
Kl.13:00 gik starten med en indledende øvelser og så var det af sted. Som det eneste hold valgte vi at starte med adventurerunning,(som lukkede kl.18:00) hvor fire hold startede med havkajak (som lukkede kl.16:00) og et hold startede ud på inliners (lukkkede kl.21:00). Vores valg viste sig at blive afgørende for løbet, vi brugte 1½time og kunne derefter tage til havkajakbasen og gå i gang med en lang sej kajaketape mens mørket faldt på.


Psykisk var det hårdt at skulle i kajakkerne og samtidigt se de 4 hold komme på land, gennemfrosne efter deres kajaktur, velvidne at vores tur ville blive ligeså kold. En fra holdet havde aldrig roet kajak før, det blæste 11m/s og det var mørkt, men med højt humør og masser af opbakning til hende knoklede vi os igennem etapen og forfrosne på land var det op på cyklerne og af sted til basen igen. På sådan et tidspunkt tror jeg mange normale mennesker tænker ”hvorfor rende rundt stive af kulde en hel eftermiddag/nat og pine sig selv”? Det er simpelthen det fedeste i verden at være sammen som et hold og være presset på den måde, alle giver hvad de har af ressourcer, man kan mærke at kroppen har startet rugbrødsmotoren og bare kører derudaf. De mindste ting føles som succesoplevelser, hver gang man finder en post, tager et godt vejvalg osv. bliver man glad og får ny energi og det at være i naturen midt om natten giver en helt speciel stemning og ro over det arbejde man er i gang med.

Nå, tilbage på basen efter havkajak, fik vi den fantastiske besked at vi førte løbet! De andre hold løb rundt på adventurerunning og kunne ikke finde posterne i mørket og det toptippede rene drengehold havde misset åbningstiden for adventureruning og var ude af løbet.

Så trods mindre fysik havde vores taktiske valg foreløbigt givet bonus. Afsted til klatresalen, en efter en igennem klatreruten, tilbage på basen og ud på inliners. Det var virkelig fedt at få rulleskøjter på og bare suse af sted over asfalten. Alle havde overskud og gav den gas, så efter ca. 2timers inliners var vi godt trætte tilbage ved basen, hvor klokken efterhånden var blevet 23 og der ventede et langt MTB O-løb i Halling Skoven. Fordi klokken var blevet så mange, var etapen udgået og vi kunne tage direkte i svømmehallen til den afsluttende etape, stadig som førerhold. Efterhånden trætte og lettere dehydrerede sprang vi i bassinet og knoklede på med de sidste øvelser som krævede temmelig meget koncentration, fokus og samarbejde. Svært når klokken er mange, man har været i gang de første 10 timer og kroppen ikke rigtigt lystrer mere. Men det lykkedes os at komme igennem og ved 24-tiden kunne vi hoppe op af bassinet og kalde os vindere af racet!
Tilsidst har jeg kun tilbage at sige...
HELLERE LILLE OG KVIK END STOR OG ja – ikke så kvik!

Forresten kan i se billeder osv. fra racet på Facebook-gruppen Oure Adventurerace

God weekend
Knus fra Marie

Frihedsgudinden på Oure

2/11 2008

Hold da op! Så er det søndag igen, en uge mere er gået… Og hvilken uge! Der har været temauge på skolen med det amerikanske valg i fokus og med frihedsgudinden stående på gårdspladsen. Der var på forhånd lagt op til at det hele skulle være et ”seriøst skuespil”, men det viste sig hurtigt at det ikke kunne lade sig gøre og mange blev meget personligt involveret.

De to første dage gik med at fremstille to ’præsidentkandidater’ indenfor hver af de to fløje – demokraterne og republikanerne – og efterfølgende blev der ført valgkampagne på bedste vis med valgplakater, fedteri for de delegerede, debatter, den snagende presse og meget andet. Som det ses på billedet blev der gjort meget for at tiltrække stemmer.

Det var fedt, hvor meget arbejde der blev lagt i projektet. Alle partimedlemmer arbejdede fra tidlig morgen til sen aften, kun afbrudt af få pauser, for at få det hele til at blive så godt som muligt. Der blev fra de delegerede fremlagt 10 emner, de skulle forholde sig til og blev dette ikke gjort ordentligt, ville det koste stemmer.

Da de to kandidater var valgt og de hver havde valgt deres nye stab, blev resten inddelt i tre samfundsklasser – de rige, mellemgruppen og de fattige. Det var så meningen at hver gruppe skulle fremlægge de mærkesager deres respektive gruppe primært fokuserer på og så forsøge at leve under de samme vilkår og med den samme indstilling. Som fattig var det blandt andet ved at vi skulle spise vores frokost på terrassen udenfor spisehuset og om aftenen fik vi udleveret gasblus, en pose med mad, nogle gryder og skulle så selv lave vores mad.

Heldigvis regnede det ikke og med nogle pandelamper, stearinlys og den rette indstilling (og påklædning) var det rigtig hyggeligt.
En anden væsentlig ting for alle var, at vi alle skulle flytte ud af vores normale værelser og ind på et nyt, så vi boede sammen med dem, der var i samme samfundsgruppe eller indenfor samme parti. De fleste fik ’bare’ et andet værelse, men for de fattige, skulle vi sove i det ene fællesrum. Så der blev arrangeret med madrasser, sofaer og film. Igen rigtig hyggeligt!

Terrorister på Oure
Knap så hyggeligt var det dog fredag morgen da de sidste hellige krigere vækkede os med kanonslag og rødt, skarpt blinkende lys, hvorefter vi var indespærret 1½ time i et lille, mørkt lokale mens der blev forhandlet med de to præsidentkandidater.

Hele ugen blev afsluttet lørdag aften med amerikansk middag og fest i caféen! Der var gang i den og fed stemning, så trods de ellers meget personlige debatter der havde været i løbet af ugen, var alle glade og havde pt. ingen politiske diskussioner i gang.

Mange hilsner fra Anne
               

Rabbits, kultur og min fine nye cykel!

27/10 2008

Ahhh... Mandag morgen hjemme ved mor og far, det er altså også dejligt indimellem! Lige at komme hjem og få vasket sit tøj, få fortalt om sine oplevelser, få samlet lidt op på hvad der er sket i verden og hænge lidt foran fjernsynet.

Når det så er sagt, er 3 dage rigeligt at være hjemme i. Man kommer lynhurtigt til at savne dagligdagens trummerum på Oure. Jeg tænker ikke så meget over det når jeg tuller rundt på skolen, men når jeg så en sjælden gang imellem er væk, flyver tankerne tilbage til skolen og alle mine venner/veninder som er der. Når man er sammen 24 timer i døgnet knytter man sig hurtigt til hinanden, det er jo ens nærmeste familie og støtte i det halve/hele år man har på skolen. Vi griner sammen, græder sammen, skælder hinanden ud når der ikke er blevet ryddet ordentligt op og hjælper hinanden med at ordne vasketøj(!)
Det lyder nok ret ”kollektiv-agtigt”, men det føles fuldstændig naturligt når man bor så tæt, på så lidt plads!

Nå, det var egentlig ikke meningen at ugens blog skulle handle om, at jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned på skolen i eftermiddag og starte temaugen op i morgen... Nej, jeg ville egentlig fortælle om ugens højdepunkter på Oure Sport.

Onsdag eftermiddag har vi fællestimer på linjen og Jeppe (linjelærer) havde i denne uge lagt op til grundtræning i svømmehallen, dvs. at vi skulle tæskes igennem på alle tænkelige måder i klorbassinet. Der var færgefart, cirkeltræning, pyramider og svømning og jeg skal love for Oure Sport var en flok trætte elever som sad og hang over marmelade-madderne bagefter!
Torsdag havde vi basket-tema på programmet, Jeppe havde kontaktet Martin Marigaad fra Svendborg Rabbits (som i øjeblikket fører den danske basket-liga), der kom og holdt først et teoretisk oplæg for os med video og bagefter brugte vi hele eftermiddagen i hallen med skudteknik, forsvarsteknik, angreb osv. Til sidst spillede vi selvfølgelig kamp mod hinanden og gav den max gas. Basket er egentlig ikke noget vi har på linjen, men det er rigtig sjovt at prøve en sport som man ellers ikke arbejder med i hverdagen og som er forholdsvis ukendt for de fleste af os, så alle skal starte fra scratch.
Torsdag aften bød på kulturel udflugt for dem som havde lyst. Odense Internationale Musikteater inviterede højskolen ind og se deres teater/musical stykke Son of Man, et rigtig fedt stykke, nogen vil mene alternativt, med enormt dygtige musikere og/eller skuespillere som fyrede den af på alt fra cello til saxofon.
Det var vist mere eller mindre ugens højdepunkter for Oure Sport. Af personlige højdepunkter kan jeg da lige nævne at jeg har købt mig en mountainbike, så jeg har været ligeså glad som dengang jeg fik min første cykel, men også gul og blå fordi de nye klikpedaler ikke helt vil det samme som mig, så jeg tumler lidt rundt i skoven!!!

I morgen (tirsdag) starter skolens præsidentvalgs-temauge, ingen ved rigtigt hvad der skal ske, så glæder mig til at komme ned på skolen senere i dag og høre de nyeste rygter omkring næste uge!
Hyg jer!

Knus fra Marie
                 

Sport Extreme i hver sin retning!

23/10 2008

Så er det blevet søndag i den uge de fleste kender som efterårsferien. Det har været linjeuge på skolen og Oure Sport-eleverne har haft lidt forskellige forløb.
I denne uge har vi valgt begge at skrive om ugen der gik. Anne er som tidligere nævnt på golf-linjen og jeg er på race-linjen, så vi har haft to helt forskellige skemaer i denne uge. For at give det størst mulige indblik i livet som Oure Sport elev, får i altså en lidt længere smøre i denne uge.

Hilsen Anne og Marie

Maries uge 42

Da jeg efter jul fortsætter på adventure-instruktør uddannelsen, har jeg tilbragt 4 dage med instruktørerne og 3 dage med Oure Sport.
Ugens overskrift har for mig været vand i store mængder. Både som saltvand, regnvejr og lunkent vand fra dunken!!!

Undervandsjagt:
Første udfordring var på Langeland sidste søndag og bød på noget så eksotisk som undervandsjagt. I mit hoved noget med meget kulørte fisk, store dybder, varmt vand og vist nok en harpun?
Tja, det med harpunen var rigtigt nok, vandtemperaturen var knap så varm og krævede 5mm våddragt og kulørte fisk var der ikke så meget af, men det var virkelig fedt at prøve. Det lykkedes mig at spidde to skrubber med harpunen, dog var det vores instruktør som pegede dem ud. De var rigtig svære at se, men det var en rigtig fed fornemmelse at dykke de ca. 3-4m ned og stille og roligt svømme langs bunden, se skrubben og fange den. Jeg synes godt nok det var lidt grænseoverskridende at spidde den første fisk, den sprællede og sprællede og man skulle holde fisk, harpun og samtidigt bevæge sig til overfladen, men det gav lidt et kick selv at have fanget aftensmaden.
Da alle havde haft deres timer i vandet, nød vi det gode vejr på stranden med skrubber stegt på trangia og i rygeovn. Så gik turen atter tilbage til Oure, stinkende af fisk, trætte med en god nats søvn i vente inden mandagen bød på 3 dages kajaktur i det sydfynske ø-hav.

Redningsauktion på åbent hav:
Jeg har skrevet ret kort om vores kajaktur, da det jo ikke helt hører under Oure Sports, så hvis du vil læse flere detaljer, skriver Sandra (adventure-instruktør) og jeg et indlæg til hjemmesiden i løbet af kort tid. Men den lille redningsauktion skal altså liiige med!
Turen startede temmelig dramatisk i Faaborg, en dame kom løbende ned til kajakkerne og råbte at vi skulle redde hendes lille hund som af meget mystiske årsager var hoppet i havet og svømmede ud mod åbent hav i stedet for mod land! Af sted det gik, Frederik ned i en kajak og ud til den bjæffende hund! Der gik lang tid inden det lykkedes ham at få den op på kajakken og os på land troede hunden var druknet, men nej, det lykkedes Frederik at komme ind til land med en hund under den ene arm og pagaj i den anden, hvorefter den meget dumme hund løber ud i vandet igen!!!
Så gik det af sted mod Drejø og Avernakø. Vi skiftedes til at være instruktører for de andre elever og føre flokken sikkert over de kryds som skulle foretages. Stille og roligt gik det af sted, vejret var fantastisk og humøret højt, så ikke mere drama for den 25-øre. Desværre endte dagen i plask regnvejr og folk måtte sidde i teltene og spise inden vi gik til ro forholdvis tidligt.
Tirsdag morgen startede kold og blæsende. Det var bare ikke særlig sjovt at skulle ud af posen og ned i en kold og klam våddragt. Puhadada...
Men ud kom vi og det var en super lækker dag, knald sol og lidt vind, så det var bare at nyde oktober solens stråler og padle af sted.

Vi sluttede på Skarø, hvor vi lavede bål, spiste sammen og hørte Henrik læse op af Jørn Riels ”Historier fra sydøst Grønland”. Onsdag morgen bød på plask regnvejr og alle var efterhånden trætte af at pakke deres grej vandtæt og ville bare hjem! Så lynhurtigt blev lejren pakket ned og af sted det gik, der var god medvind og strøm, så det gik bare derud af de 20km hjem til Oures kajakbase.

Supertræning med adventurerace linjen:
Sikkert hjemme efter kajakturen, havde vi lige en halvtime inden ture gik til Odense og Jeppes lejlighed hvorfra den 15 timers lange supertræning skulle starte. En del af det at være på adventurerace er jo at arbejde om natten. Derfor havde Jeppe opsat et natte-race med disciplinerne kano, O-løb, O-MTB og bike’n Run. Han havde lavet det i bedste professionelle stil, så begge hold fik udleveret Roadbook og kort om formiddagen og derved kunne forberede sig inden starten gik. Luften sitrede af uro og spænding de sidste timer indtil start. Vi traskede rundt mellem hinanden, lavede race-miks, træksystemer blev monteret, hvor meget tøj man skulle have på blev diskuteret osv. Det er en helt speciel oplevelse at vide man skal være i gang i meget lang tid og man kan se at alle går og mentalt lader op til det som skal ske. Klokken 22:00 startede vi så det lange race.
I stedet for at skrive en masse detaljer, har jeg fået et uddrag fra Michelles personlige oplevelser som hun skrev ned lige da hun kom tilbage til Oure:
Undervejs havde jeg egentlig en ret god tidsfornemmelse helt indtil solen stod op. Så kunne jeg ikke holde rede på klokketimerne mere, eller også blev det bare lige gyldigt. Det gjaldt om at gennemføre og få holdet igennem bedst muligt, samlet og glade. Det lykkedes stort set. Alle havde kæmpet og knoklet og givet sig 100 procent hele vejen. Det var så fedt at det kørte så godt. Alle var tilfredse og havde samme dejlige fornemmelse i maven. Vi var stolte af os selv. Det var et rigtig godt adventure race og en rigtig eventyr oplevelse mange steder. Skovene var så utrolig smukke om morgenen i disen, vi var på en bakketop ved solopgang og det var virkelig utrolig smukt. Vi var ved enge og landeveje om natten i månelys og stjerneskær, og hørte uglerne tude og så flagermus suse hen over os når vi cyklede rundt. Vi kørte ned over en markvej hvor der pludselig var over 100 fasaner foran os som styrtede af sted i løb for ikke at blive kørt ned da vi kom i fuld fart hen over gruset. Det var vildt at se så mange af de flotte fugle på én gang. Turen i regnvejret i kano var fantastisk hyggelig. Der er så mange ting som har været ubeskrivelig gode og sjove og dejlige oplevelser. At stå og lappe en cykel kl. ”bip” om natten er ret mærkeligt, alle er så trætte at de ikke kan holde øjnene åbne og står og tripper for ikke at falde i søvn. På det tidspunkt gør ethvert produkt med kulhydrater virkelig sin gerning. At støtte og bakke hinanden op, når man kæmper mod gab og kulde og tvinge hinanden til at spise klamme kulhydrater og energibars og køre videre, drikke vand i store mængder, når man er ved at drukne i regnen. Alt er et kæmpe eventyr, og en udfordring af sig selv og sine egne grænser hele tiden. Den uvirkelighed man befinder sig i og som er så svær at tænke tilbage på, kan umuligt opleves ved andet! Det er så fedt. Det skal bare prøves igen og igen og igen.

Det var alt for denne gang, håber det giver nogen lyst til at komme herned og få nogle fede oplevelser!

Knus fra Marie

Anne’s uge 42:

Vi, der var tilbage på skolen, skulle mandag ud og sejle i skolens Match Racers. Vi blev inddelt i 3 hold, fik hurtigt gjort bådene klar og omkring klokken 9 var vi alle på vandet. De efterfølgende 3 timer frem mod frokost lå vi og trænede og alle fik mulighed for at afprøve alle pladser i båden. En fed fornemmelse at sidde 5 mand (inklusiv instruktør) i en 4 ton tung og 37 fod lang båd og samtidig have kontrol over den – uanset hvem der sidder hvor i båden. Og uanset hvor meget båden hælder eller hvor meget vand der sprøjter ind over, så ved alle hvad der skal til for at rette båden op og få det mest optimale ud af vejr- og vindforhold.

Efter frokost var det blæst mere op (7-8 m/s), men alligevel havde vi et par timer på vandet, hvor vi start¬ede ud med lidt mere træning og efterfølgende 3 kapsejladser på en bane vi ellers kun havde brugt til træning. Der var kamp til stregen og vind i sejlene.

Tirsdag blev vores hold delt op igen, da vi var tre der havde teoretisk undervisning sammen med de kom¬mende golfinstruktører og resten var i svømmehallen, hvor der var en udefra der blandt andet underviste i teknikker til at holde vejret i længere tid og så havde han for¬skel¬¬ligt dykkerudstyr med, der kunne prøves.

Onsdag og torsdag var det mere eller mindre almindelig golftræning. Dog havde vi et par timer, hvor vi blandt andet havde medicinbolde i forskellige størrelser, som vi skulle svinge rundt om os selv og forsøge at kaste så langt som muligt. Formålet var at vi skulle få et indtryk af hvilke fordele og ulemper der er ved et kort og et langt skaft og et tungt og et let køllehoved.
Onsdag fik vi desuden mulighed for at høre et oplæg Anja Andersen holdt for de 120 hånd¬bold¬spil¬lere, der var på Camp på skolen. Spændende at høre om hendes tilgang til det at gå til træning og at være træner.

Fredag var den første dag i ugen, hvor hele linjen var samlet og kørte efter det samme program. Vi skulle til Odense og startede i WeBikeShop. I stedet for bare at høre lidt om ved¬lige¬hold¬else og køb af cykler, endte vi med at være der i tre kvarter længere end planlagt, da vi var tre, der næsten købte en cykel.
Efterfølgende tog vi til Odense Universitet, hvor vi blev vist rundt i den del, der hører til de sundhedsvidenskabelige studier med primær fokus på idrætstudiet og for at vise os nogle af de mange faciliteter, der er tilgængelige på universitetet.
Sidste stop før det blev weekend – og der blandt andet var to fra linjen der skulle til Coast Zone i År¬hus – tog vi til en times spinning i fitness center. Alle brugte al den energi der var tilbage efter ugens hårde program og med søer af sved på gulvet, da vi var færdige, var alle enige om at det havde været en fed time og et super program.

Hilsen Anne                    

Det er kun en kliché fordi det er sandt

13/10 2008

Til den ugentlige fællestime onsdag var Talent 2008-dommeren Martin Hall inviteret til skolen for at holde oplæg om sig selv – både før og efter han valgte at blive dommer i showet.
Han er en person med klare holdninger og meninger om mange ting, men det fremgik af hans oplæg, at han gennem sit liv – og specielt barndom – har været i situationer, der har påvirket ham til den person han er i dag. Eksempelvis fortalte han om en gang, hvor han som barn havde brugt adskillige timer på at få håret til at stå lige op, havde farvet det i to forskellige farver og syntes selv, at han så rigtig godt ud. Det sammen med et hundehalsbånd om halsen provokerede nogle ældre fyre så meget at han blev tæsket igennem på vej hjem i bussen – uden nogen reaktion fra de andre passagerer.
Han sluttede sit oplæg af med at fremhæve de væsentligste budskaber og sagde blandt andet ”Er du vis, kan du få meget ud af lidt”, ”Alle de store mænd og kvinder er forsvundet, nu er det vores tur” og ikke mindst var det vigtigt for ham at fremhæve at vi skulle ”Gribe chancen, Leve livet – det er kun en kliché fordi det er sandt!”

En stor ting på Oure Mark er vores weekender – ikke mindst sidste weekend, hvor der var Hawaii-tema hele weekenden og lagt op til at alle skulle invitere en masse venner. Så udover de cirka 70 elever der var tilbage på skolen, kom der omkring 60 venner udefra til skolen. Fedt at se så mange nye og ikke mindst at møde hinandens venner og kærester hjemmefra, som vi ellers kun har hørt om. Lørdag stod det blandt andet på perledyk i svømmehallen, klatring og dans. Det hele kulminerede lørdag aften med Hawaii-fest, live-band, kanon stemning, flot pyntet café med palmer, velkomstdrink og blomsterkranse til alle.

Udover al den sport der bliver dyrket på Oure, er en stor del af vores ophold det sociale. Dels fordi vi bor omkring 30 personer på en gang og generelt opholder os meget på fællesområder, men også fordi der bliver gjort noget ud af at vi skal have mulighed for at arrangere noget udenfor området og de skemalagte timer. Det betød, at vi mandag var 10 piger, der havde arrangeret med sofaer, madrasser, dyner og puder i fællesrummet og så film hele aftenen og torsdag havde vi i mit hus hus-aften, hvor vi blandt andet var ude og bowle, køre go-kart og i laser-game.
To rigtig hyggelige dage, der begge er medvirkende til at gøre det hele meget bedre og til at bekræfte én i at man aldrig er alene på Oure Mark!

Mange hilsner fra Anne

6/10 2008

Mørket sænker sig

Jeg tror alle kan nikke genkendende til følelsen af ikke at kunne huske hvad der er sket i løbet af ugen, når man endelig er nået frem til weekenden. Sådan har jeg haft det de sidste uger på Oure. Ikke i negativ forstand, men tiden flyver bare af sted og pludselig kan man ikke huske om det var mandag eller onsdag man roede kajak, tirsdag eller onsdag man spillede hockey og om det egentlig var i den her uge der var et super fedt foredrag med Brian Hansen?

Hvis jeg virkelig tænker efter, var det vist mandag og onsdag som stod på blæsende havkajaktur. Vi er 4 på linjen, som efter jul fortsætter på skolen på adventure-instruktørlinjen og derfor skal vi have ekstra havkajak undervisning. Det er super fedt når man først er på vandet og er 100% koncentreret om at lave forror, bagror osv. Men det kræver sin mand at gå fra det hyggelige fællesrum og hoppe ned i en klam våddragt i oktobermåned! Tirsdag fik jeg ugens ”eye-opener”, Brian Hansen stod på foredragslisten og hvilket foredrag/stand-up! Det handlede om kropsholdninger/signaler og det var hylende morsomt. Det gik vanvittig hurtigt, han snakkede i et væk, samtidig med han signalerede alt muligt med kroppen og man kunne genkende så mange af karikaturerne, bl.a. gymnasielæreren! Jeg tror nok at lærerne var nervøse for elevernes blikke den efterfølgende undervisningstime!

Onsdagen bød på ugens mentale udfordring med lærer Zachariasen. Programmet var 100*100m løb, med 15 sek. Pause! Umiddelbart lyder det uoverskueligt, men med den rette mentale forberedelse kan alle faktisk løbe de 10km. Og det gik helt forrygende. En af pigerne havde aldrig nogensinde løbet mere end 3km og hun kom igennem uden problemer og svævede på en lyserød sky resten af dagen. Der blev virkelig flyttet nogle mentale grænser!

Nu når jeg sidder og skriver popper ugens oplevelser langsomt frem på nethinden og jeg når frem til den konklusion, at det da er for fedt! Tænk, nu hvor den kolde stormfulde vinter går os i møde, føler man stadig bare at tiden flyver af sted og man ikke kan huske hvornår man har gjort hvad! Forhåbentlig holder den følelse ved hele vinteren...Men hvorfor skulle den ikke gøre det? Vi har det jo godt, dagene er fyldt til bristepunktet med aktiviteter og hyggelige søndags kaffeklubber til DR1-serien ”Sommer”. Nej, jeg tror ikke på at mørket for alvor lægger sig over Oure Mark – ikke denne vinter!

Knus fra Marie

29/9 2008

Linjeuge eller ?!

Vi har nu været igennem den første uge, hvor vi burde være opdelt efter hvilken linje vi har valgt at fortsætte på – det har dog ikke været så tydeligt. Dels fordi 10 ud af 13 har valgt race-linjen, men også fordi det først var fredag at vi to, der har valgt golf, fik golfundervisning. Og ellers har holdet været samlet i alle timer – hele ugen.

Vi startede mandag med 3 timer i havkajak. Det er efterhånden så sent på året at vandet er varmere end luften og derfor føles vandet også for det meste umiddelbart dejligt varmt. Lækkert, eftersom mange af os plejer at ende i vandet.
Uafhængig af vejret er de fleste friske på de udfordringer vi bliver udsat for og går tit også længere end til grænsen for hvad der kan lade sig gøre, så alle på holdet har efterhånden været i vandet et par gange. Da vi var på land igen, var alle på holdet enige om at det havde været en super dag på vandet og at vi havde fået rigtig meget ud af det!

Tirsdag og onsdag var forholdsvis stille dage med lidt teori og rullehockey på multibanen, hvorimod torsdag var ugens ’hard-core-dag’. Først med 3 timer MTB, frokost ved havkajakbasen, så 3 timer havkajak og for de friske var der orienteringsløb i Svendborg om aftenen. Vidst lidt en blandet fornøjelse for dem der tog af sted, men så havde vi andre lidt at grine af dagen efter, da der blev fortalt om hvordan der var en, der havde løbet rundt i 55 min og kun fundet 1 post og om en anden, der endte med at fare vild.

Fredag var så vores første egentlige dag, hvor det kunne mærkes at vi har valgt os ind på forskellige linjer. Der var nogle der var i havkajak, nogle havde teori omkring det at løbe orienteringsløb og så havde jeg selv golftræning for første gang, hvor vi blandt andet blev filmet for lettere at kunne se hvad der er godt og dårligt i vores sving.

I dag slapper alle af efter weekendens aktiviteter og for nogle fest i går aftes og glæder os til en uge mere på Oure mark.

Hilsen Anne

20/9 2008

At krydse en å

Så kom vi hjem efter en lang bustur fra Frankrig (som ikke blev kortere af at chaufførerne ikke kunne vejen til Fyn fra grænsen(!)).
Meget underligt at sætte sine ben på Oure Mark igen efter alle de oplevelser, og efter et par timer allerede være tilbage i ”Oure-mode”, som om man aldrig har været væk. Hyggelig mokost, heppekor til drengeholdets fodboldkamp og ren søndagshygge. Skønt at være ”hjemme” igen, man har alligevel savnet sit hus og alle de mennesker man bor med, det finder man ud af når man bliver taget i mod med kram og ”hvor er det dejligt at se dig igen”. Skøn fornemmelse!

Ellers er vi så småt færdige med vores sidste intro-uge på Oure Sport, som har været en adventure-race uge. Vi startede mandag aften med en god lang gå-tur på 4 timer, sidste del gennem Vejstrup Å, en kold og mudret fornøjelse, men ingen brokkeri fra os. Vi fik tilbuddet om at vælge den direkte vej hjem, men alle takkede nej og fortsat-te gennem åen i skumringen. Lige præcis den pågældende situation tror jeg er et rigtig godt billede på vores udvikling. Jeg tror personligt ikke alle havde valgt å-vejen for 6 uger siden da vi startede på Oure. Folk har ændret indstilling til det, at løse en opgave som ikke umiddelbart virker attraktiv eller overkommelig. Alle kaster sig ud i det, gi-ver det et forsøg, inden der tages stilling til, om det er for uoverkommeligt.

Ellers har ugen stået på havkajak, inliners og i går (fredag), et opsat adventure-race for adventure-instruktørerne, PSI’erne og os (Oure Sport). Super god dag, med godt vejr og højt humør. Der blev lagt ud med den klassiske Oure Disciplin Bike and Run, videre til teknisk Mountainbike kørsel, så et 12-posters orienteringsløb i skoven, af sted på mountainbike igen, en samarbejdsøvelse og så var det tilbage til Oure og hol-de weekend. Nu har jeg i hvert fald fået en forsmag på hvad der venter mig det næste halve år på Race-linjen, det bliver super fedt at opleve alle de mange discipliner den indeholder kombineret med den vigtige pointe, at det er en holdsport og derfor kræver en hvis rummelighed, og så når man har været i gang i 24 timer og er træt!

I næste uge starter vi altså ud på vores linjer, for mit vedkommende race og for Annes golf.

Hilsen Marie

6-8/9 2008

Rejsebrev fra Frankrig  Efteråret 2008

Del 1:
Vi er så heldige på Oure Sport, at være første efterårshold på langfart og vi har nu været her i Vaujany i 1½ døgn. Vi tog af sted lørdag morgen, godt smadrede efter det store Challenge-event fredag og ankom i går morges til Oures fantastisk hyggelige hotel, efter 24 timer i en lummer madpakke-lugtende bus.
Vores mission mens vi er hernede er, at skrive rejsedagbog hjem til jer i Danmark hver dag (hvis Internet-opkoblingen og tiden ellers tillader det) og del 1 kommer til at handle om vores 2-dages vandretur fra i går til i dag!

Trods dårlig søvn og trætte kroppe, var alle 14 inkl. Lærer Jeppe, efter lækker morgenmad, briefing og ompakning i går morges, klar til at drage af sted på eventyr. Lynhurtigt besluttede vi fire piger, at vi SELV ville bæ-re alt oppakning inkl. Mad og telt, selvom vi kun havde to velegnede ryg-sække. Efter 1 times organisering og trampen på rygsækkene, lykkedes det da også, at klemme alt sammen og vælte det op på ryggen under di-verse (sikkert velmente) kommentarer fra drengene om, ”at vi bare skulle sige til, hvis de skulle hjælpe”, men nej, nu havde vi taget en beslutning om at bære selv, så sådan blev det – de skulle aldeles ikke hjælpe os seje tøser!

Vandreturen var arrangeret som dels trekking, men også som kulturel tur, så herboende danske ski- og bjergguide Michael, var hyret til at eks-kortere os på vores første lille eventyr.
Af sted gik det, med store rygsække og beredte med skistave i knald sol og med højt humør over hele linjen.

Efter den første time skævede Anne og jeg lidt til hinanden, vi havde de 2 store rygsække på og det gik stejlt op ad, men nej, vi ville ikke have nogen hjælp, så med sveden springende fra panden bed vi tænderne sammen og travede videre! Fantastisk smuk tur op til det plateau, hvor vi havde planlagt at spise frokost, med hjemmesmurte baguettes og udsigt til Alpe d’ Huez. Videre op til en lille bjergsø hvor de ægte vikinge-drenge og piger tog en svømmetur, halvnøgne og helnøgne, inden vi gik det sid-ste stykke vej til den perfekte lejrplads. Teltene blev slået op, selvfølgelig manglede et helt sæt stænger og de hardcore drenge valgte i stedet at gå hele vejen og lave bivuak i stedet. Mørket faldt på, bålet blev tændt og diskussionen sprang fra hvorvidt der fandtes en ”lope” som modsætning til antilopen og hvor grænsen går mellem friluftsliv og adventure. Vi kom ikke frem til nogen konklusion, men i bedste Oure-stil blev der reflekteret og diskuteret ivrigt. Temperaturen nærmede sig frost og til Maries store fortrydelse havde hun tidligere sagt, at jeg da også ville sove i bivuak med drengene, så efter rutinerede råd fra Jeppe, løb vi rundt om bålet og lavede sprællemænd inden vi hoppede ned i de iskolde soveposer og hå-bede på, at teorien om at starte med et lag tøj og bygge på i løbet af nat-ten, var nok til at holde os varme. Det var det ikke. Det var jordens længste nat og jeg forbandende min stædighed langt væk. Det eneste som holdt modet oppe var lærer Henriks beretning om en Svalbard-tur i -40°. Så kunne jeg da også klare de par minusgrader det måtte være i Frankrig!

Tidligt op, tænder der klaprede, is på trangia-sættene og stivfrosne lem-mer var, hvad denne morgen bød os på. Det tog en evighed at få kroppen i gang og havregrøden MED NUTELLA i(!), smagte eventyrligt godt. Hel-digvis gik det ned ad det meste af dagen, igen i det skønneste sol og i lø-bet af en time var folk igen tøet op og klar til at krydse diverse rislende bække og give den gas ned ad bjerget. En skøn frokost på en alpetop, igen med baguettes, pølse, ost og chokoladekiks, lidt geografisk viden om bjergenes opbygning (skifer/kalk?) og videre ned ad bjerget med kurs mod Oure-hotellet.

Det lykkedes for alle at komme helskindede hjem (pigerne med deres egen oppakning!), de eneste stunts på første eventyr var nøgenbadning, nøgenhop over bål og et par uskyldige småstyrt fra alles side.
Tilbage på hotellet er resten af dagen gået med scrabblespil, solbadning, tøjvask og afslapning og nu kalder ikea-køjesengen som vi kender så godt hjemme fra skolen. I morgen er der klatring på programmet og jeg vil forsøge at komprimere min skrivning lidt mere, skal lige vænne mig til at skrive rejsebreve!!! Hav det godt alle sammen!

Mange hilsner fra Marie og Anne

Del 2: 9/9-2008:
I dag har halvdelen af os klatret og den anden halvdel kørt Mountainbike og så bytter vi i morgen.
Vi startede kl.9 i bunden af dalen ved foden af en bjergvæg, hvor der var lavet 20 ruter af forskellig sværhedsgrad som kunne klatres. Vi klemte de bitte små klatresko på og så var det ellers bare at gå i gang. Vores in-struktør, Patrick, var en rigtig lille bjergged med lim på fødderne (sådan så det i hvert fald ud når manden klatrede op uden sikring), men han var ikke særlig god til engelsk, så når han blev rigtig ivrig efter at fortælle hvor vi skulle træde fik vi den på det fineste franske, hvilket ikke hjalp særlig meget, men ved hjælp af introduktion hjemmefra, kropssprog og hjemmelavede fakter, gik det faktisk rigtig godt og var super fedt! Tænk at få lov at klatre på klippevæg, det er altså for fedt og man kæmper lige den tand mere for at komme til tops.

Senere fik vi at vide fra Mountainbike-guiden at Patrick bogstavelig talt er udødelig. F.eks. har han overlevet et åbent kraniebrud forudsaget af at stå på ski og få kabelstykke fra en gondol i hovedet. Anden gang kørte han ind i en bankfacade på sin cykel og lå i koma en hel måned, politiet troede det var et ”rambuk-tyveri”, men stakkels Patrick skulle faktisk bare finde sin mobiltelefon som han havde tabt! Stor respekt for den lille franske mand har vi i hvert fald fået! Nu skal der spilles Risk, Bezzer Wiz-zer og Scrabble inden køjesengen kalder!

Mange Hilsner fra Marie og Anne
 
 
Del 3: 10/9-2008:
I dag har været en af de mest lærerige dage på turen indtil nu. Vi stod op i morges med temmelig ømme/spændte arme efter klatring hele dagen i går og vi vidste, at det ville blive en hård, men fed tur i dag, efter de andres beretninger om turen i går. Vi mødtes med Eric, vores Mountainbike-instruktør, klokken 9 og fandt cykler og hjelme. Så gik det ellers af sted mod en nærliggende træningsbane hvor diverse øvelser blev gennemgået igen og igen. Det var helt utroligt så hurtigt man udviklede sig på de tre timer vi knoklede rundt på grusbanen.

Jeg har været lidt nervøs for dagen, fordi jeg vidste vi skulle køre downhill og jeg ikke er specielt glad for hverken fart eller at køre ned ad, men efter vi havde brugt formiddagen på bane, kunne jeg både køre med hofterne på styret uden hænder, havde været fire gange ud over et hop, som jeg ikke ville ud over til at starte med og følte mig tryg ved at køre stejlt ned. Det gav et kæmpe boost af selvtillid og efter lækre hjemmesmurte baguettes, var vi klar til 7km stigning som opvarmning til morgendagens berømte 21 sving op ad Alpe D´Huez. Stille og roligt sneglede vi os ad bjerget med Eric i front. Når man ligger der og slider og slæber bliver man nødt til at kigge på et eller andet, eller i hvert fald tænke på noget andet end smerte og vejrtrækning.
Til stor morskab for Jeppe valgte jeg, at fokusere mine tanker meget konstruktivt på Erics kraftige lægmuskler som dansede i takt dér foran mig! Men det hjalp altså! Da løbet blevet givet frit, stak Jeppe af og det lykkedes mig at disponere de 7km bedre end resten af drengene og i enlig dronningestil trille det sidste stykke op til ham ved mødestedet – fed oplevelse!

Så gik det ellers ned ad skal jeg love for! Alle drengerøvene i front med fuld speed ned ad de meget smalle single-tracks med sten, mudder, vand og ko-lort. Anne og jeg bagerst, med et godt tag i bremserne og stakkels Jeppe måtte pænt være sidste mand, bag to skiftevis bandende, grinende og væltende piger. Det var enormt fedt, at se hvor meget af det man havde lært om formiddagen bare virkede. På et tidspunkt vendte jeg mig om og kiggede op ad bjerget og kunne slet ikke forstå at lille mig lige var kommet ned ad den stejle mudder/stensti. Vi har inden vi tog af sted kaldt vores tur for Oure Sport til grænselandet, og jeg tror efterhånden de fleste af os har nået/overskredet nogle personlige grænser for hvad vi troede vi kunne. I morgen kalder de 21 sving, 13km op ad bakke, så er jeg sikker på de sidste af os ryger i grænseland.

 
Del 4: 11/9-2008
Så kom den store dag vi alle 14 har talt om inden vi kom til Vaujany og hver dag hernede. Hvem har gode ben, hvem kan disponere 13km op ad bakke, hvem har lurepasset hjemme i Halling Skoven og de sidste par dage på MTB? Jeppe havde medbragt sin egen top-tunede cykel hjemme-fra, hans mål var klart, den gamle tid skulle forbedres. Niels (som er tilknyttet hotellet mens vi er her) havde allieret sig med CSC’s kok og havde til lejligheden lånt en toptunet CSC racercykel + tøj (!) og så var der os 13 Oure elever på hver vores udmærkede MTB. Spændte på hvordan toppen skulle nås, hvor meget syre der skulle presses gennem systemet og hvor meget ballerne skulle knibes sammen, drog vi i samlet trop af sted i morges, med følgebil og ekstra cykler, fint og seriøst skulle det være!

Fremme ved startstregen for foden af Alpe D´Huez mødte vi adskillige folk med samme mission som os selv- toppen skal nås, koste hvad det vil! Gamle seje mænd, unge smarte turister, lirede cykler, fancy tøj, et par følgebiler udover vores egen, de sidste nervøse tisseture og så linede hele Oure Sport og racer-Niels op på den berømte streg, klar til at nå helt ud til grænseland!

Af sted det gik, tiden var startet og jeg skal love for det gik op ad! Hurtig blev feltet spredt, Jeppe og Niels havde nogle helt klare mål og stak hurtigt af sted, mens vi andre stille og roligt tunede os ind på det tempo som skulle bære hver af os til toppen. Efter 4 sving var det klart at de 6 stærkeste drenge var stukket af sted i samlet trop og i et lille midterfelt lå vi tre (Michelle, Pahl og jeg) og blev enige om det meget fornuftige, at skiftes til at trække hinanden op. Ved 7. Sving og drikkedepotet efterlod vi Frederik og knoklede videre. Solen skinnede, der var et par Paraglidere på himlen og selvom der var konstant pres på benene var det virkelig fantastisk at opleve. Vores lille teamwork fungerede bare perfekt og da Jeppe kom os i møde og kunne fortælle at vi havde ca. 15min. tilbage vidste vi bare, at nu var den hjemme og oven i købet havde vi muligheden for at gøre det på under 1 1/2 time. Den fik alt hvad den kunne trække det sidste stykke op ad bjerget, jeg som forreste mand indtil sidste sving, så havde Michelle det sidste overskud og kunne få mig op over den sidste bakketop og med hinanden i hænderne kunne vi krydse målstregen i tiden 1:29,3 timer, mens drengene klappede og jublede. Det var fedt, det var ubeskrivelig fedt!!! Ikke bare selv at komme op, men at se hele vores team komme op, de sidste nærmest tumle over målstregen og vide at alle havde vundet deres egen personlige sejr, det var bare så stort!

Vi kom ikke bare op alle sammen, men indenfor 2 timer. De som inden turen ikke troede på de kunne gøre det, lod viljen sejre over den fysiske smerte og blev ved med at kæmpe indtil målstregen var passeret. Resten af dagen var lutter glæde, trætte ben og smil. Den mest dækkende be-skrivelse af oplevelsen blev ret klart formuleret af Michelle og Graver som ”En dag på top-3 listen over de fedeste oplevelser i hele mit liv sammen med det at blive student.”
Desværre er Canyoning i morgen aflyst pga. Dårligt vejr, men et godt al-ternativ er fundet, så i morgen står den på riverrafting.

Del 5: 12/9-2008:
Trods de store forventninger til dagens oplevelse, var det efterfølgende lidt en skuffelse for mange af os. Og som Graver så fint udtrykte det stod vi ”lidt med en tom fornemmelse i maven”. Det blev i alt kun til ca 25 min i båden og en tur ind og bade i et vandfald.

Først introduktion og omklædning og ventede så på en guide mere. Det viste sig at være et umage guidepar, der slet ikke var enige om hvordan turen skulle forløbe. Halvvejs på turen stoppede vi ved et vandfald for at bade alt imens de to guides forsøgte dels at forstå hinanden men også blive enige om hvor vi skulle sejle hen! Meget betryggende for os i bådene, hvor flertallet aldrig havde prøvet det før. Manglen på kommunikation medførte også at Pahl var ved at falde ud, men blev grebet og tabte i stedet kun sin pagaj. Så gik det ellers i minibus tilbage til campingpladsen, hvor den ene guide for 5. gang spurgte om vi talte hollandsk og i det hele taget agerede som om det ikke var lutter kildevand han havde i flasken!

Tilbage på campingpladsen ville vi gerne have et gruppebillede af hele vo-res lille hold og det fik selv samme guide selvfølgelig lov til at tage. Han tog 11 billeder, mens han gik rundt med kameraet som om det var et vi-deokamera, desværre er der ikke plads til at vedhæfte alle sammen, men et enkelt gruppebillede skal i da lige have fornøjelsen af!

På busturen hjem fra rafting blev der skrålet igennem på diverse danske tekster og stemningen var helt i top. Da vi kom hjem stod den på afslapning og ved firetiden dukkede adventure-instruktørerne op og aftenen stod på afslutningsmiddag og efterfølgende fest.

Det var alt fra Frankrig, vi vender tilbage her til Vaujany i uge 50 og glæ-der os til at opleve det fantastiske område beklædt med sne.

Mange hilsner fra Anne og Marie