Nyhed

Mindeord til Lars Høgh

09. december 2021

Image Article Lars Høgh 2

Foto: Christoffer Askman

Hvem skal nu være Lars Høgh, nu når Lars ikke er det længere? For vi har brug for Lars Høgh.

All things must pass

All things must pass away

George Harrison 1970

Det var nærmest som om luften gav et smæld, da den lukkede det hul, Lars Høgh nu efterlader. Man vender sig om og betragter tomheden og må spørge sig selv: Hvem skal nu være Lars Høgh, nu når Lars ikke er det længere? For vi har brug for Lars Høgh.

Man kan ikke holde skåltaler om Lars, for det ville reducere ham til noget ordinært. Selv om ord som gentleman, trofasthed og fighter fint rimer på Lars, er det ikke en beskrivelse, der rammer plet af et menneske, der i hjertet var så varm og i kroppen og hovedet så virksom.

Lars passede godt ind – uanset hvor han kom. Hans sind gjorde det let for ham og ikke mindst os han mødte. Han legitimerede altid de mennesker, han var omkring og selv om der må have været mange situationer igennem hans liv og hans fodboldkarriere, der ikke altid har været lige nemme, er det som om, at Lars altid formåede at få det bedste ud af det eneste virkelige sagliggørende her i livet – nemlig NU’et. At glæde sig over at være præcis der, hvor man er, er en særlig evne som for mange af os kun forbliver teoretisk eller poetisk. Lars var til stede og det var nærmest som om, at det blev lettere selv at være det, når han var der. Han formåede uselvisk at være forbilledlig i denne svære disciplin.

Her på Oure var Lars også noget særligt. Han var tilknyttet stedet i over 20 år og i de år påtog han sig mange forskellige roller.

Naturligvis var fodbolden den primære indgang til vores samarbejde med Lars. Hans arbejde med skolernes keepere blev af mange ikke blot betragtet som kompetent træning, men som en gave. Hans evne til at iagttage de unge og identificere sig med dem og deres problemstillinger rakte ofte langt ud over den egentlige opgave. Han blev en ven for keeperne og han var det helt naturlige forbillede, der skabte sammenhæng i deres træning og i deres liv. Det er i sagens natur ikke alle, der ender som målmand på landsholdet eller i en superligaklub. Det vidste Lars om nogen, men det gjorde ham ikke mindre ambitiøs på de unges vegne - hverken sportssligt eller menneskeligt. De blev nemlig også trænet i at være gode mennesker, og de snakke - som der har været mange af - imellem Lars og de unge, har for mange været væsentlige sigtepunkter i deres videre liv.

 

Full Screen Lars Høgh

Det var Lars, der præsenterede Brian Laudrup for Oure. De to havde ambitioner om at vise, at indgangen til fodbold kunne være anderledes end man måske tidligere havde set. For dem var fodbold en leg og med det princip indtog de Oure både på daglig basis, men specielt på deres sommer Pro-Camp, der hvert år fandt sted her på Oure, indtil de lukkede deres virksomhed i 2016. I den forbindelse udtalte Lars til TV2: ”Vi har fuldført vores mission, som var at bevise, at fodbold er en leg, og at det er dét, det handler om.”

Lars kaldte sig selv for ambassadør for Oure og det er ikke for meget sagt, at det var vi stolte af. I et interview fra 2007 udtalte Lars: ”Jeg er totalt vild med Oure. Jeg elsker at kommer der. Stedet giver mig så utroligt meget, og jeg kan slet ikke undgå at blive smittet af den livsglæde, der stråler ud af de unge, når de kommer gående i en stor flok.” En sådan udtalelse er en ambassadør værdig og en sådan forpligter. Vi er her på Oure smerteligt bevidste om at leve op til en sådan værdighed. Tak for de ord, Lars.

Lars var ikke blot sportsmand. Han var ligeledes i udpræget grad kulturmand og hans engagement rakte langt i den verden. De af os her på Oure, der ikke er udprægede store sportseksperter eller fodboldentusiaster, mødte Lars altid med et: ”Har du fået hørt den nye McCartney – vildt fed” eller ”Jeg var i teatret i går og se den nye forestilling på Odense Internationale Musikteater – den skal du se”. Indlemmelsen var intakt. Der var plads til alle. Han elskede, at folk brændte for noget og han var tiltrukket af det – næsten uanset hvad.

Da Oure i 2007 var i gang med at forberede vores nye skuespillerlinje, kom Lars også til at spille en rolle. Lars’ forbindelser bragte os i kontakt med personer, der blev vigtige aktører i udviklingen af denne linje og der blev via ham knyttet mange nye venskaber i den kunstneriske verden. Venskaber, der stadig består.

Lars’ kulturelle engagement står måske stærkest i vores erindring i forbindelse med det forbilledlige arbejde, han lavede sammen med Michael Falch, da de sammen fik musikfestivalen NU i Kerteminde op at stå i 2021. Alene navnet på festivalen indkapsler Lars Høghs livsindstilling. Vi er her NU, så vi skal være tilstede og gribe det.

Overskuddet fra festivalen går til kræftforskning.

Hvis man skal sætte sig spor bør de være positive og optimistiske. Da Lars blev ramt af kræften sortnede han ikke, men betragtede det som sin opgave at udgyde håb. Vi andre var på en eller anden måde hårdere ramte og kunne godt synke ned i sortsynet med den bevidsthed. Men igen kunne Lars være vejviser igennem en svær tid. Hvis han kunne opretholde et liv og et humør, måtte vi andre også kunne. Det sidste han gjorde imens han var tilstede, var simpelthen at være det.

Disse mindeord blev indledt med George Harrisons smukke konstatering og påmindelse om, at alt skal forgå. Lars sidste bogs titel ”Der er antal på alt” minder os om det samme. Det er på en og samme tid smerteligt og smukt.

Vi har igennem årene været så heldige, at Lars’ børn har været elever på vores efterskole og ofte besøger skolen den dag i dag. Det er vi jer taknemmelige for.

Vores tanker går til Lars’ familie.

Lars Høgh gav så meget og fik så meget, og måske er det på sin plads at slutte i det poetiske univers og tage fat i en anden fra The Fab Four, nemlig Paul McCartneys forvisning om, at der i sidste ende er balance i tingene.

And in the end
The love you take
Is equal to the love you make

Poul McCartney 1970

Æret være Lars Høghs minde.