Event

Oplev en Site specific forestilling: Pigen fra Vejstruplund

Dato: 04. mar. 2022

Tidspunkt: 17:00

Sted: Oure Kostgymnasium, Vejstruplund 18A, 5882 Vejstrup

Image Article, Kostgymnasium, Pigen Fra Vejstruplund (1)

Oplev Oure Kostgymnasiums elever fra dans, musik og skuespil opføre en site specific forestilling, som tager udgangspunkt i Morten Møllers nye dokumentariske roman "Pigen fra Vejstruplund".

I dag huser Vejstruplund-bygningerne knap 300 unge gymnasieelever, der bruger deres hverdag på skole, sport, dans, musik og skuespil på Oure Kostgymnasium. Men i første halvdel af det 20. århundrede husede bygningerne en opdragelsesanstalt for unge kvinder. Bygningerne gemmer derfor på mange historier, som historiker, forfatter og underviser på Oure Kostgymnasium Morten Møller har udfoldet i sin nyeste roman "Pigen fra Vejstruplund", der tegner et portræt af en ung kvindes ophold på Vejstrup Pigehjem.

Et uddrag af romanen udfoldes nu som en site specific forestilling opført af gymnasiets danse- skuespil- og musikelever d. 3. og 4. marts. Der vil være ni tidspunkter for indgang af mindre grupper mellem 17 og 20.15. 

Forestillingen er gratis og åben for alle.

Fandt inspiration til romanen gennem eleverne
Morten Møller har fundet inspiration til sin roman gennem et projekt på Oure Kostgymnasium, hvor en række gymnasieelever for år tilbage frit fortolkede pigehjemmets historie i en forestilling. Han har siden inddraget gymnasieeleverne i processen og blandt andet haft dem med på Rigsarkivet, hvor de har gennemgået gamle sagsmapper for de piger, som ufrivilligt blev placeret på Vejstrup Pigehjem.

I uge 8 og 9 indgår romanen i et tværfagligt forløb for gymnasieeleverne, som kulminerer med en site specific forestilling, som opføres af de dygtige gymnasieelever på linjerne dans, musik og skuespil.

Forestillingen er lavet som en site specific performance, hvor publikum føres rundt i forskellige rum på Vejstruplund. I hvert rum udspiller der sig en scene.

Forestillingen er gratis og åben for alle. Billetter skal dog bookes efter først til mølle-princippet her.