Linjefag

På Oure Idrætshøjskole skal du vælge 2 linjefag
Du skal vælge to linjefag, når du tilmelder dig. Du følger ét linjefag ad gangen i 9 timer om ugen.

Nogle linjefag udbydes i begge perioder, mens andre linjefag kun udbydes i én af perioderne. Få overblikket her. 

Hvis du ombestemmer dig, når du starter på skolen, kan du altid vælge om.​

Hvad laver vi udover at dyrke vores linjefag?

Udover linjefag, idrætsvalgfag og valgfag er der fællesfag med en masse forskellige fællesaktiviteter som morgensamling, fællestime og KulturCafé. Der er også aften- og weekendaktiviteter, hvor du kan prøve dig selv af indenfor et område, som ikke er knyttet til din linje. Oure Idrætshøjskole er derfor både et sted, hvor du kan nørde din linje i 9 timer om ugen, samtidig med, at du får mulighed for at prøve dig selv af i andre og nye sammenhænge i fællesskab med dine højskolekammerater.

Se alle fag på Oure Idrætshøjskole her.

Styrk dig selv & dyrk fællesskabet på Oure Idrætshøjskole

En højskole i tiden, der byder alle velkommen. Uanset hvem du er og hvilke interesser du har, vil et ophold på Oure Idrætshøjskole uden tvivl sætte sig mærkbare spor i dig resten af dit liv.

På Oure Idrætshøjskole kan du kombinere din rejselyst med et væld af udviklende fag i nogle af landets bedste faciliteter. Det hele foregår i trygge rammer med ca. 90 højskoleelever, som de sidste mange år har været ligeligt fordelt mellem kønnene. På højskolen kan du få venner for livet og prøve kræfter med en masse forskellige idrætsgrene sammen med de andre elever. 

På vores højskole har du mulighed for at udfolde, udforske og udvikle dig i et højskolemiljø, hvor både du og fællesskabet er i centrum. Du kan dyrke en masse idræt og følge forskellige fag i helt unikke omgivelser. 

Højskolen skaber vi sammen!

Tilmeld dig her

Vil du prøve at være elev for en dag? Se mere her. 

MØD ALLE MEDARBEJDERE PÅ HØJSKOLEN HER

MØD ALLE MEDARBEJDERE PÅ HØJSKOLEN HER

Allan Hansen

Ansat på Oure Højskole i 2020.

Allan underviser på højskolens fitness-linje. Uddannet folkeskolelærer fra Odense seminarium i 2006.

Åbnede det funktionelle træningcenter Løfteriet i Odense. Medejer og holdinstruktør i funktionel træning, 2012-2015.

Instruktøruddannet indenfor Crossfit og styrketræning og lægger vægt på at træning og bevægelse skal være både sjovt og hvile på et stærkt fagligt fundament.

Forside Hoejskole Header (1) Kopi Min

Bliv elev på Oure Idrætshøjskole

Herunder kan du læse mere om pris og tilmelding til højskolen, samt se hvordan du kommer i kontakt med os. 

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret

Hvad er en højskole?

En højskole er en kostskole, hvor du bor sammen med en masse andre unge. Du får undervisning inden for en række fag, som interesserer dig og du kan bruge tiden på højskolen til at afprøve nye områder eller dygtiggøre dig indenfor områder, som allerede har din interesse. Mange af vores elever er 21 år, 22 år gammel eller deromkring. Du kan vælge mellem en masse idræt og kreative fag på vores lange kurser, og du kan være med til at sammensætte dit eget skema ud fra højskolens linjefag (hovedfag) og sidefag. 

Hvad laver man på en højskole?

På en højskole kan man lære rigtig mange ting. Både om sig selv og om andre. Højskoler i Danmark er for unge mennesker, som har lyst til at rive et halvt eller et helt år ud af kalenderen og prøve noget andet end skole og arbejde. Mange bruger det som sabbatår, hvor der kan være brug for en pause. Oure Idrætshøjskole er en linjespecifik højskole, hvor du vælger den linje (hovedfag), du gerne vil følge. Det kan være dans, fodbold, musik, padel, sejlads, ski, adventure, fitness, snowboard, kitesurf, keramik eller outdoor. 9 timer om ugen får du lov til at fordybe dig i den linje, du har valgt. Du er dog ikke begrænset til den linje, når du går på vores højskole på Fyn, så du har rig mulighed for at udforske mange andre fag og emner. Vi udbyder fx en række valgfag og bifag, som skifter løbende, så du kan suge ny viden til dig. Du kan fx stifte bekendtskab med filosofi, yoga og psykologi, og til de kreative har vi et kunstværksted, hvor du kan udfolde dig. Du kan også komme med til koncerter, kulturaftener og åben sejlklub. Og så har vi selvfølgelig fællessang, fællesspisning og et rigtig godt sammenhold. Du kommer også på studietur, får nogle fantastiske naturoplevelser, møder fremmede mennesker og oplever en ungdomskultur, hvor vi kredser meget om dannelse. 

Hvorfor tage på højskole?

Et højskoleophold kan for nogle være et afbræk i livet, hvor du standser op, mærker efter og dyrker det, du brænder for. Det kan også være for dig, der gerne vil dygtiggøre dig indenfor en bestemt sport eller dans og musik, så du kan bruge det til det videre afsæt på din uddannelsessti. Du kan vælge imellem et hav af spændende fag. Sidst, men ikke mindst, bør du tage på højskole for at få oplevelser for livet, nye venner og måske endda gennemgå en personlig udvikling - blandt andet med hjælp fra vores engagerede undervisere. Når du bor sammen med andre unge mennesker på en højskole, får du knyttet et meget stærkt bånd, og du lærer samtidig rigtig meget om dig selv og om andre.

Er en højskole for alle?

På Oure Idrætshøjskole er der plads til alle. Hvilke typer tager på højskole? Hos os har vi mange forskellige elevtyper, der kommer med hver deres baggrund og begrundelse for at vælge et højskoleophold. Ofte oplever vi, at vores elever tilmelder sig på baggrund af en af de linjer vi tilbyder, men opdager hurtigt, at højskolelivet er meget mere end linjen. Der er et meget stærkt fællesskab på skolen. Så hvis du har brug for et afbræk og er klar på at få venner for livet, så kom og bliv en del af det populære højskoleliv. Du kan starte på vores højskole i både januar og august. Kom evt. forbi til en rundvisning. Vi glæder os til at se dig. 

Hvad skal man pakke til højskole?

Hvad tager man med, når man skal starte på højskole? Vi har rigtig mange faciliteter på vores højskole, men der er selvfølgelig nogle ting, som er rare at have med hjemmefra. Vi sender dig en pakkeliste, inden du starter på vores højskoleophold. Du kan også se vores pakkeliste og anden info til kommende elever her

Er højskole det værd?

Højskole for unge i Danmark er en unik mulighed, og vi synes bestemt, det er det værd. Et højskoleophold er for alle, der har lyst til at udvikle sig, dykke ned i nye områder, lære nyt og blive klogere på sig selv og andre. Dit højskoleophold kan blive helt unikt. 

Hvad koster det at gå på højskole?

Hvad det koster at gå på højskole, afhænger af den enkelte højskole og den linje du vælger. På alle linjer kommer du på en eller flere studierejser, og derfor er prisen for dit ophold afhængig af om du fx vælger dans, som har et lavere rejsegebyr end fx ski, hvor du er flere uger afsted og derfor har et højere rejsegebyr. På Oure Idrætshøjskole er der en ugepris pr. uge du går på skolen + tilmeldingsgebyr og rejsegebyr. Du kan se alle priserne her.

Er højskole SU-berettiget?

Du får ikke SU, mens du går på højskole. Nogle kommuner giver dig et tilskud til et højskoleophold. Du kan kontakte din kommune eller dit jobcenter for at høre nærmere om mulighederne.

Hvad er forskellen på efterskole og højskole?

Efterskole og højskole er begge kostskoler. En efterskole er dog en del af folkeskolen, hvor eleverne typisk går i 9. og/eller 10. klasse. En højskole er for voksne, der er fyldt 17,5 år ved opstart af højskoleopholdet. På en højskole har du ikke fag som dansk, matematik og engelsk, som du har på en efterskole, men vælger i stedet den linje og de valgfag og bifag, som interesserer dig og som kan være med til at udvikle dig som person. Så hvad er man, når man går på højskole? Man er ikke studerende i den klassiske forstand. Man er højskoleelev. Tag på højskole.