Oure Kostgymnasium - Få en hverdag, du kan følge med i

Oure Kostgymnasium er ikke et helt almindeligt gymnasium. Det er dit hjem i tre år. Et hjem, der rummer din skole, dine venner og den sport eller performing art, du brænder for. 

På Oure Kostgymnasium er der tid til det hele. Din hverdag er sat i system, så du er sikker på at nå alt det, du gerne vil i et travlt ungdomsliv. Her behøver du ikke vælge mellem din ungdomsuddannelse og din passion - du kan dyrke begge dele på højt niveau. 

Kom og besøg os

Kom til Åbent Hus

Linjefag

På Oure Kostgymnasium er der tid til at fordybe sig i det, der interesserer dig. 

Vi tilbyder disse sport- & performing arts-linjer: 

Grade Picker, Kostgymnasium, Undervisning, Socialt billede, Udendørs

Undervisningen på Oure Kostgymnasium

På Oure Kostgymnasium skaber vi tid og rum til, at du kan gennemføre din STX-uddannelse, mens du kan fordybe dig i din passion for sport, musik, dans eller skuespil og ikke mindst aktivt deltage i det store fællesskab, som danner rammen for dit ophold på Oure Kostgymnasium. 

Grade Picker, Socialt billede, Fodbold

Bliv elev på Oure Kostgymnasium

Herunder kan du se priser og tilmelde dig Oure Kostgymnasium. Du kan også læse mere om muligheden for at blive dagelev, hvor du er elev om dagen, men sover hjemme om natten. 

DIT KOMMENDE HJEM

DIT KOMMENDE HJEM

FÆLLESRUM OG FRITID

På Oure Kostgymnasium er vores fællesrum hyggelige lokaler med plads til at være social sammen med dine venner. Om I mødes til gruppearbejde eller brætspil, så er vores hyggelige bibliotek med brændeovn et af de gode rum i vores fællesarealer.

Spisehuset på Oure Kostgymnasium

På Oure Kostgymnasium er mad meget mere end ernæring. Det handler med andre ord om mere end at blive mæt, når du sætter dig til bords i Spisehuset. Det er om måltiderne, at vi alle samles, og maden fra kostgymnasiets køkken er af særdeles høj kvalitet. Det kan du som elev godt glæde dig til. Du kan desuden glæde dig til en masse grøntsager, til økologiske råvarer og til en rolle i køkkenet. Læs meget mere om Oure Spisehus her

Grade Picker, Kostgymnasium, Forside, Huekast

Info til elever og forældre

Herunder har vi samlet en række nyttig information til både kommende og nuværende elever og forældre. Her kan du blandt andet finde kalender for skoleåret og Oure Kostgymnasiums regler, som alle elever på skolen skal læse igennem, inden opstart på skolen. 

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 15

Social

kopieret

 

Hvad er et kostgymnasium?

Et kostgymnasium er et gymnasium, hvor du både bor, mens du går i gymnasiet og tager din STX. Du spiser alle dine måltider på skolen og bor på værelser med dine studiekammerater. På Oure Kostgymnasium på Fyn vælger du en studieretning, ligesom på alle andre gymnasier, og samtidig vælger du så en linje indenfor musik, dans, skuespil eller forskellige sportsgrene.

Hvad koster det at gå på et kostgymnasium?

Hvad det koster at gå på et kostgymnasium varierer og afhænger af, hvilket kostgymnasium du går på, hvilket linjefag du vælger, og om du vælger at være kostelev, hvor du bor og spiser på skolen, eller du vælger at være dagelev, hvor du spiser på skolen, men sover hjemme om natten.

Prisen for opholdet afhænger også af din alder. Du kan nemlig få tilskud til dit ophold på vores kostgymnasium, hvis du er under 18 år. Tilskuddet frafalder, når du fylder 18 år, men på det tidspunkt kan de fleste elever til gengæld søge udeboende SU, som kan dække en stor del af opholdet.

Hvad koster det at gå på Oure Kostgymnasium?

Som beskrevet ovenfor afhænger prisen for at gå på Oure Kostgymnasium af din alder, din linje og hvorvidt du er kostelev eller dagelev. Prisen afhænger desuden af din husstands indkomstgrundlag ved skolestart.

Hvis du fx er kostelev under 18 år og din familie har en årlig samlet indkomst på 500.001-550.000 kr. vil den månedlige udgift til dit ophold være på 5.435.

Prisen dækker al undervisning + bøger, sport & performing arts. Desuden får du lækker mad fra spisehuset og fri adgang til træningsfaciliteter, øvelokaler, sale til dans og teater mm. Se alle priserne her.

Hvorfor vælge et kostgymnasium?

Hvorfor skal du vælge et kostgymnasium fremfor det lokale gymnasium? Du skal vælge et kostgymnasium som det i Oure, hvis du gerne vil have en stærk studentereksamen og samtidig have tid til at dyrke din dans, musik, skuespil eller sport mange timer om ugen, selvom du får travlt med skolearbejdet. Når du bor på Oure Kostgymnasium og tager din STX, har vi samlet det hele ét sted. Så du både bor, spiser, sover og dyrker din fritidsaktivitet på samme sted. Du skal derfor ikke bruge tid på at transportere dig hen til danseskolen, fodboldbanen, håndboldhallen eller sejlklubben for at fortsætte med at dyrke det, du brænder for. Med andre ord, sørger vi for, at du får tid til det hele.

Hvilke studieretninger er der på Oure Kostgymnasium?

På Oure Kostgymnasium har vi fem studieretninger. Ligesom på andre gymnasier, kommer du igennem et grundforløb, når du starter i 1.G, så du er kvalificeret til at tage en beslutning om, hvilken studieretning du vil vælge.

Vi har en lang række dygtigere lærere på Oure Kostgymnasium, som står klar til at varetage den STX-undervisning, som er tilknyttet din studieretning. Du kan vælge mellem følgende studieretninger:

  • Dramatik
  • Naturvidenskab I
  • Naturvidenskab II
  • Musik
  • Samfundsvidenskab
  • Sprog

Hvad skal gennemsnittet være for at komme på kostgymnasium?

Ligesom på alle andre gymnasier, skal du være erklæret uddannelsesparat og opfylde de krav, der generelt er for at komme ind på et gymnasium, når du søger ind hos os. Du kan læse meget mere om, hvilke krav, der gør sig gældende hos Børne- og Undervisningsministeriet.

Hvornår søger man gymnasium?

Når du skal søge gymnasium og har valgt Oure Kostgymnasium, skal du både søge på www.optagelse.dk og du skal lave en tilmelding hos os inden 1. marts. Inden du ansøger, har du mulighed for at komme og besøge skolen. Vi holder en række Åbent Hus arrangementer i efteråret og over vinteren. Du har også mulighed for at blive elev for en dag, så du kan for et godt indtryk af, hvad det vil sige at være elev på Oure Kostgymnasium.

Hvor mange elever går der på Oure Kostgymnasium?

Hvor stort et antal elever, der går på Oure Kostgymnasium, svinger fra årgang til årgang, men som regel bliver der optaget mellem 75 og 90 pr. årgang. Vi har tre årgange, så samlet set går der mellem 225 og 270 elever på skolen. Når du bliver elev på vores gymnasium, kommer du til at bo på værelse med en anden elev fra din årgang. Eleverne bor i egne huse på dobbeltværelser. Eleverne skifter værelser efter 1.G og 2.G.​