Sejlads & Ski på Oure Kostgymnasium

Drømmer du om at være skipper i dit eget liv? Vil du lære at sejle eller fortsætte dit allerede eksisterende sejlerliv i et super inspirerende og udviklende miljø? Vil du opleve friheden på det åbne hav og sejle, mens du bliver student?

Så er Oures linje for sejlads lige noget for dig. Oure bliver dit hjem, din skole og din sejlklub.

 

Image Article, Sommerkurser, Sejlads 2

Sejlundervisning fra landets bedste sejlere og instruktører

Gennem 3 ugentlige træninger lærer du alle nødvendige færdigheder, og du får rig mulighed for at prøve dem af i praksis i Det Sydfynske Øhav og ved deltagelse i stævner og kapsejladser, herunder jollestævner og i sejlsportsligaen. I sejlsæsonen er der mulighed for at deltage i en ekstra træning i Oure sejlklub regi.

Du vil blive undervist af nogle af landets bedste sejlere og instruktører og få alle de faglige kvalifikationer, det kræver at blive en hel sejler. Herunder kapsejlads, både fleet race og matchrace i både jolle og kølbåd, vedligehold af grej og sømandskab. Alt det ovenstående skal forberede dig på at sejle ud i verden - både på kapsejladsbaner eller over Atlanten.

Teoretisk og praktisk sejlundervisning

Undervisningen er en blanding af teori og praksis, hvor du tilegner dig beviset yachtskipper af 3. grad, duelighedsbevis, førstehjælpskursus, VHF-radiocertifikat samt praktisk erfaring med søsikkerhed. Hertil får du Dansk Sejlunions instruktør 1 & 2, så de kan varetage undervisning af sejlerne i en sejlklub.

 

 

Image Article, Kostgymnasium, Sejlads (2)
Image Article, Kostgymnasium, Sejlads,Ski (1)

Mulighed for ski om vinteren

Vi træner op til sejlads gennem traditionel styrketræning i Oures fitnesscenter og dyrker både løb og svømning.

Om vinteren har du desuden mulighed for at stå på ski, hvor der er fokus på skitræning og fælles oplevelser. Der er også mulighed for at uddanne sig til skiinstruktør. Du har også mulighed for, at blive student på pisten.

Oure Kostgymnasium er godkendt af Dansk Sejlunion som Sportsklub.

Se mere på instagram, hvor du kan følge med i livet på et sejlende Kostgymnasium!

 

 

MØD UNDERVISERNE PÅ SEJLADS & SKI HER

MØD UNDERVISERNE PÅ SEJLADS & SKI HER

Jesper Henriksen

Allerede som 6 årig begyndte Jesper Henriksen at sejle. Det er især friheden ved de åbne farvande, er tiltaler ham. Han er fascineret af de mange mekanismer, der skal gå op, for at sejlads bliver en succes. 
Jesper har en stor faglig og takstisk indsigt, og er især stærk som beslutningstager. Han er sejlerkosmopolit, og har vundet forskellige mesterskaber og haft professionelt virke i både USA, New Zealand og Caribien. Desuden har han været tilknyttet sejlads på Oure siden 1992, hvor han selv var elev på højskolen, inden han i 1993 blev underviser.  

Jesper underviser i sejlads på Oure Højskole og er leder af Oure Sejl Akademi.

Jesper er Cand. Pæd. i generel pædagogik, Master of Arts (Education) fra DPU på Aarhus Universitet. Han er pædagogisk diplomuddannet i ungdomspædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole og læreruddannelsen fra Skårup Statsseminarium.

Jesper har skrevet fagartikler om Outdoor Education og været pædagogisk konsulent for bl.a. "Mere bevægelse i folkeskolen".

Jesper er Danmarksmester og sølvvinder til VM i X-99, har været træner i New Zealand, USA og Caribien.

Jesper er stifter og udvikler af Danmark Rundt og Pro Skipper på Oure Højskole.

 

Søsikkerhed

Sikkerhedspolitikken følger den til enhver tid danske lovgivning på området. 

Kombiner din gymnasiegang og sejlads
Hvor kan man lære at sejle? Det kan du på Oure. På Oure Kostgymnasium kan du blive en del af sejlerne fra Oure, hvor du kan dyrke din sejlads, samtidig med, at du passer din skole og tager en studentereksamen.

Hvad lærer man på sejlerlinjen hos Oure?
På Oure Kostgymnasiums sejlerskole har du tre træninger om ugen, hvor du bliver undervist af nogle af landets bedste sejlere og instruktører. Hos os kan du lære at sejle og få alle de faglige kvalifikationer, du har brug for.

Kan alle lære at sejle?
Alle kan lære at sejle. Inden du starter på Oure Kostgymnasium og kaster dig ud i tre års intensiv sejlundervisning, vil det være en fordel, at du allerede har en del sejlerfaring. I løbet af de tre år på Oure Kostgymnasiums sejlerskole, vil du tilegne dig beviset yachtskipper af 3. grad, duelighedsbevis, førstehjælpskursus, VHF-radiocertifikat samt praktisk erfaring med søsikkerhed. Hertil får du Dansk Sejlunions instruktør 1 & 2, så du kan varetage undervisning af sejlerne i en sejlklub.

Hvor gammel skal man være for at kunne sejle?
Du kan starte ret tidligt i dit liv med at sejle. På Oure Kostgymnasium kan du starte, når du er erklæret uddannelsesparat og kan opfylde de krav, der generelt er for at komme ind på et gymnasium.

Hvad hedder kørekort til båd?
Der findes ikke et decideret kørekort til både, men mange har nok hørt om et duelighedsbevis. Skal man have duelighedsbevis for at sejle? Ikke hvis du sejler en fritidsbåd med en længde på under 15 meter. Vi vil dog altid anbefale at tage et duelighedsbevis, da det er med til at øge sikkerheden ombord, og kan give dig en større fornøjelse ved at sejle.

Hvad skal man have i snit for at starte på sejladslinjen?
Gennemsnittet for at blive optaget på Oure Kostgymnasiums linje for sejlads, er ikke anderledes end på de andre linjer. Ligesom på alle andre gymnasier, skal du være erklæret uddannelsesparat og opfylde de krav, der generelt er for at komme ind på et gymnasium, når du søger ind hos os. Du kan læse meget mere om, hvilke krav, der gør sig gældende hos Børne- og Undervisningsministeriet.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 15

Social

kopieret