Nyhed

Tidligere sejl-elever vender tilbage til Oure som trænere

19. oktober 2023

Image Article Sejlads Ungdomscamp 23

På efterårsferiens UngdomsCamp for sejlads, var en stor del af trænerteamet tidligere elever fra Oure Efterskole. Glæden ved at komme tilbage og give noget igen, har været stor.

Anton, Line, Sidsel, Aksel og Valdemar er alle tidligere sejlelever på Oure Efterskole. I år har de valgt at komme tilbage til Oure. Ikke som elever, men som trænere på efterårsferiens UngdomsCamp, som for sejlerne er blevet tilbragt på Lundeborg Havn.

For de tidligere elever, har det været en fed oplevelse at komme tilbage og opleve UngdomsCampen som trænere. Line har selv været deltager på campen tidligere og har glædet sig til at opleve det fællesskab, der opstår på få dage.

Image Article Ungdomscamp Sejlads Trænerteam

Line har selv været deltager på campen tidligere og har glædet sig til at opleve det fællesskab, der opstår på få dage.

Jeg har tilbragt mange ferier på Oures UngdomsCamp og jeg var elev på efterskolen sidste år. Nu havde jeg lyst til at komme igen til stedet, der har givet mig så meget. Jeg ved, hvor fedt fællesskabet er, og som ung sejler er det fedt at bruge efterårsferien sammen med andre, som også elsker at sejle. I år var det som træner, men fællesskabet er det samme. Det har været fedt at få lov til at dele ud af mine egne erfaringer og sprede sejlerglæde”, lyder det fra den unge sejler.

Også Aksel har haft lyst til at give noget igen, og har nydt at kunne dele ud af sine erfaringer.

Jeg har savnet at være på Oure fordi det er den fedeste skole i landet. Jeg har været på UngdomsCamp i mange år og nu var det min tur til at undervise de skønne unge mennesker. Jeg har fået den bedste start på ferien, jeg kunne tænke mig. Det har været fedt være tilbage på marken og mærke ånden, at være på havnen og dele ud af ens egne erfaringer og give ungerne et smil på læben. Og selvfølgelig at gøre dem til dygtigere sejlere”, fortæller Aksel.

Mulighed for at øve sig som træner

På UngdomsCampen for sejlere, er der mange trænere tilknyttet. De voksne trænere er også trænere på efterskolens linje for sejlads. Der er dog rigelig plads til de unge trænere, som griber muligheden for at teste sig selv af i en anden rolle end den de plejer at være i.

For Sidsel har dagene på Lundeborg Havn som træner været meget udbytterige.

Jeg valgte at blive træner på UngdomsCampen fordi jeg tænkte det ville blive en helt vildt god oplevelse. Det har været en lærerig oplevelse, hvor jeg har fået en hel masse erfaring med at være træner, som jeg kan bringe med tilbage til min egen klub. Det har været fedt at møde en masse motiverede sejlere og se dem glade og i gang med at udvikle sig”, fortæller hun.

Image Article Ungdomscamp Sejlads 2
Image Article Ungdomscamp Sejlads Glæde

Glæden hos de unge campere er også noget af det, der har været motiverende for Anton.

Jeg savnede selvfølgelig Oure og jeg har været træner på campen før, så jeg har set frem til at opleve en masse smil på læberne fra en masse unge sejlere. At man er med til at gøre en efterårsferie fed for dem, er med til at give os som trænere en fed følelse i kroppen bagefter. Det har været fedt at se på sejlerne, at man har været med til at løfte deres niveau og at man gør noget, der gør dem glade”, fortæller den unge sejler.