Performing Arts

Performing Arts

Vi samler på originaler

Dyrk din passion for musik, dans eller skuespil på vores efterskole, gymnasium eller højskole

Performing Arts på Skolerne i Oure

På Skolerne i Oure er kreativiteten vigtig. Og kreativitet kræver inspiration. Derfor ansætter vi kun originaler til at undervise. Originaler, der selv er udøvende kunstnere med en masse erfaring inden for MUSIK, DANS OG SKUESPIL. 

Vores dygtige, originale undervisere står klar til at udvikle dine tekniske færdigheder og dit kunstneriske udtryk. De mange undervisere betyder, at vi kan tilbyde dig spidskompetencer inden for de fleste facetter af dans, musik og skuespil. 
Du kan udvikle dit talent på et intensivt forløb på enten vores efterskole, kostgymnasium eller højskole og blive en del af et stort, kunstnerisk og kreativt fællesskab. 

Skolerne i Oure råder bl.a. over 5 dansesale, 2 teatersale samt 2 musikhuse med øvelokaler og studier. 

Dit udtryk
Vores Performing Arts-linjer tager udgangspunkt i dig, dit niveau og din ambition. Om du vælger dans, musik eller skuespil på en af vores tre skoler, vil vores undervisere hjælpe dig med at finde dit udtryk og din vej. Både i din tid på Oure og i dit videre dannelses- og uddannelsesforløb. 

Din ambition
Oure Performing Arts er både for dig, der vil forfølge en karriere indenfor dans, musik og skuespil og for dig, der vil prøve det af. Alle er velkomne - uanset niveau.
Vi forventer dog, at du er motiveret, engageret og målrettet i undervisningen, og vi vil hele tiden udfordre og støtte dig, så du har mulighed for at udvikle dig i den retning og i det tempo, der passer til dig. 

Dit fællesskab
På Oure Performing Arts bliver du en del af et stort fællesskab med mange forskellige mennesker. Ud over dans, musik og skuespil har Oure en lang række sportslinjer. Vi hylder forskelligheden og de muligheder, der opstår, når mange forskellige fagligheder inspirerer hinanden.​

Du kan læse meget mere om vores tre akademier og møde vores dygtige undervisere herunder. 

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 38

Social

kopieret

 

Hvad er performing arts?

Performing arts er de linjer indenfor den performative kunst, som vi tilbyder på Oure Efterskole, Oure Kostgymnasium og Oure Højskole. I vores tilfælde er det dans, musik og skuespil, hvor du som elev får mulighed for at dyrke din kreativitet og passion indenfor den performancekunst, du brænder for.

Hvorfor er performing arts vigtigt?

På Skolerne i Oure mener vi, at performing arts og kreativitet er meget vigtig. Den performative kunst gør os i stand til at udtrykke noget, som ikke altid er muligt at udtrykke med ord. Derfor bruger vi dansen, musikken og skuespillet til at udtrykke os.

Hvilke perfoming arts tilbydes der hos Oure?

På vores tre skoler udbyder vi følgende linjer indenfor performing arts

Performance kunst for alle

Performance kunst er for både mænd og kvinder, drenge og piger, unge og gamle. Definitionen på performance kunst er, at den udføres af kunstneren selv og betegnelsen kan bruges om alle former for kunst, hvor der optrædes med noget. Som elev på en af vores tre performing arts linjer, får du rig mulighed for at udvikle dit kunstneriske udtryk.

Dyrk din kreativitet på Oure

Vi har en masse dygtige, originale undervisere, der selv er udøvende kunstnere, som står klar til at hjælpe dig med at dyrke din kreativitet og performance kunst. Du bliver en del af et stort fællesskab på tværs af linjer og skoler.