Dans, Header, Sommerkurser

Dance it out Intensiv i uge 27

Er du vild med dans? Så kom på Oure og dans med os. 

“Dance it out” er et dansekursus for alle. Her skal du ikke se ud på en bestemt måde eller have noget bestemt på. Du skal være lige, som du er – for det er helt perfekt. For at deltage i danseundervisningen, er det ikke vigtigt, om du er nybegynder eller ekspert. Dansen og musikken giver en fantastisk energi, og vi fokuserer på at få brugt kroppen på en måde, så vi ikke kan undgå at blive glade af det. Det handler om at grine, mærke og opleve dansen fra en nysgerrig og nærmest eksperimenterende side, og kurset handler derfor også om selvudvikling og fællesskaber.

Oures egne danselærere og Mie Moltke, bedst kendt fra Vild med Dans, har designet denne fuldstændig unikke danseuge på Danmarks mest populære sommerhøjskole. Du vil dagligt kunne vælge imellem moduler, såsom:

  • Latin workout (salsa, samba, rumba, kizomba)
  • Dance it out
  • Ballet
  • Modern jazz
  • Morgenflow
  • Moderne dans
  • Feminine flow
  • Stretch og styrke
  • Styrke og core
  • Groove dance workout
Branch Hero, Dans

Vores dansetimer giver masser af smil på læben, motion, sved på panden og træning af kroppen. Den unikke kombination af så mange forskellige typer af dans gør, at vi har noget for enhver type, og alle klasser er “drop-in” klasser, hvilket betyder, at du ingen erfaring behøver for eksempelvis at prøve kræfter med ballet. Nærmest tværtimod. Vi opfordrer alle til at prøve noget nyt og få nye spændende danseoplevelser, også dem uden for din comfortzone.

Kom og få en oplevelse for livet! Vi glæder os til at danse med dig. 

lad os hjælpe dig på vej

kontakt os

Skolerne i Oure Idrætsvej 1

5883 Oure

Tlf: 51 85 41 84 // 62 38 38 38

E-mail: sommer@oure.dk

Social