Header, Sommerkurser, Sejlads, 2

Sejlads

Drømmer du om at lære at sejle og måske en dag at kunne sætte kursen mod nye kyster? Så er det her, det begynder!

Få et begynder-sejlkursus, hvor oplevelsen til søs, sejlerfærdigheder, sikkerhed og sejlerglæde er i centrum. Kurset giver dig de grundlæggende færdigheder inden for sejlads, som forhåbentligt kun er starten på mange gode oplevelser til søs.

Der vil hele kurset igennem være kyndig vejledning og professionel håndtering af sikkerhed. Du vil få en en grundlæggende introduktion til navigation, vigeregler, bådmanøvrer, trimning m.m.

Kurset byder på nogle helt fantastiske naturoplevelser i farvandet mellem Fyn og Langeland med udsigt til bl.a. Storebæltsbroen og porten til Det Sydfynske Øhav.

Du kommer til at sejle i en af Skolerne i Oures DS 37 matchracere. Det er en kraftfuld 11-meter lang sejlbåd, som typisk sejles af crews på seks personer, og samarbejdet ombord er derfor essentielt for at kunne sejle båden perfekt.

OBS: Udbydes ikke i uge 28.

lad os hjælpe dig på vej

kontakt os

Skolerne i Oure Idrætsvej 1

5883 Oure

Tlf: 51 85 41 84 // 62 38 38 38

E-mail: sommer@oure.dk

Social