Nyhed

Book et gratis foredrag af Anders Kjær fra Oure Kostgymnasiums sejlerlinje i din sejlklub

09. januar 2024

Image Article Sejlads

Den erfarne sejler Anders Kjær kan styrke både individer og hold, uanset om det er til den lokale onsdags-kapsejlads eller man sejler på store hold ude i verden

Har du prøvet et af følgende scenarier, når du har sejlet kapsejlads? 

  • Skipperen på den båd du sejler med kommanderer med alle i stedet for at lade dem gøre deres arbejde.
  • Noget er gået galt og nu sidder alle og råber ad hinanden og i munden på hinanden.
  • Alle bliver ved med at snakke om noget, der er sket tidligere i sejladsen og I bliver derfor ved med at tabe mere og mere.

Det er blot nogle få eksempler på, hvad der kan opstå af kommunikative og samarbejdsmæssige udfordringer, når et hold er under pres. 

Medarbejderbillede, Anders Kronborg Kjær, 660X924px

Anders Kjær, som til daglig er træner på Oure Kostgymnasiums sejlerlinje, har sejlet med store og små hold i det meste af verden siden 2011. Derudover har han en kandidat i Idræt & Sundhed med speciale i konkurrence og eliteidræt. Han har derfor både en masse personlig erfaring med i rygsækken, samt viden om nyeste forskning inden for teamdannelse. 

Anders tilbyder nu gratis foredrag til sejlklubber rundt omkring i Danmark. Han glæder sig til at videreformidle de erfaringer, han har gjort sig i løbet af sin karriere. 

"Jeg synes det er fedt at kunne videregive de erfaringer, jeg har gjort mig til både unge og ældre. Jeg tror på, at det kan styrke både individer og hold, uanset om det er til den lokale onsdags-kapsejlads eller man sejler på store multinationale hold ude i verden. Man ser utrolig mange hold med dysfunktionelle dynamikker og der hersker ofte en gammel og uhensigtsmæssig kultur i sejlerverdenen. Man ser mange andre holdsport, hvor kulturen har rykket sig utrolig meget de sidste 10 år, mens det i sejlerverdenen stort set er det samme. Og det er ikke fordi vi har været forud for vores tid. Jeg tror, man med fordel kan lade sig inspirere af det arbejde, der bliver lavet i andre hold-sportsgrene, som har sportspsykologer tilknyttet og hvor der bliver opbygget i stærk kultur”, lyder det fra den erfarne sejler. 

 

Vil du have Anders ud til et foredrag?

Synes du det kunne være interessant at få Anders ud til et foredrag, kan du kontakte ham på oplysningerne nedenfor og høre mere.

Foredragene tilbydes gratis af Oure Kostgymnasiums sejlerlinje og kan arrangeres i jeres egen sejlklub. 

Du er også velkommen til at kontakte Anders, hvis du har interesse i eller spørgsmål til Oure Kostgymnasiums sejlerlinje. 

Kunne du tænke dig at se og høre mere om Oure Kostgymnasium, er der Åbent Hus d. 13. og 27. Januar. Se mere her

Kontakt Anders Kronborg KjærAkk@oure.dk eller mobil 50917454.

Image Article, Efterskole, Sejlads