Play

Hvorfor leger vi – og hvorfor glemmer vi det?
Dette fag er en undersøgelse af legens væsen og værdi – og et kærligt oprør mod den voksentilværelse, hvor legen ofte glemmes, fornægtes eller undertrykkes.
Vi spørger: Hvad sker der med os, når vi leger? Hvad stiller sig i vejen for legen, når vi bliver voksne? Og hvordan kan vi (gen)finde modet til at lege frit?

Om faget
Legen er en grundlæggende menneskelig måde at være i verden på. Den udspringer ikke af ydre formål, men af nysgerrighed, lyst og spontan livsglæde. I leg er vi nærværende – i kontakt med os selv og hinanden – uden krav om at præstere.

Men som voksne censurerer vi ofte vores impulser til leg: af frygt for at se fjollede ud, miste kontrol eller overskride sociale normer.
I dette fag arbejder vi med leg som kropslig, emotionel, kreativ og social dannelse. Vi leger for at mærke kroppen, hinanden og verden – og for at (gen)opdage, hvor meget frihed, nærvær og mening der bor i det legende rum.

Undervisningsform og indhold
Faget er praksisnært og erfaringsbaseret. Undervisningen veksler mellem fysiske lege, sanselige øvelser, kreative eksperimenter og fælles refleksion. Vi arbejder blandt andet med:

  • Barndommens legekultur: Hvad legede du – og hvorfor elskede du det?
  • Kropslig tillid: Blindelege, balancelege og fysisk kontakt
  • Improvisation og samspil: Bodystorm, rollespil og stemningsscener
  • Leg og identitet: Hvordan begrænser vi os selv – og hvordan giver vi slip?
  • Meditation og indre kontakt: Genskabelse af barnets frie zone (genizonen)
  • Kreativ udfoldelse: Giv din ven en sanselig vandring, car wash, fantasilege
  • Sociale og emotionelle kompetencer: At mærke, aflæse og respondere

Vi skaber et trygt, nysgerrigt og legende fællesskab, hvor det er tilladt at være fjollet, modig, mærkelig, stille, stor, lille – og alt derimellem.

Formål

  • At genopdage og genforbinde sig med legens kraft
  • At udforske, hvad der forhindrer os i at lege frit som voksne
  • At styrke mod, nærvær, tillid og kreativitet gennem leg
  • At skabe et rum, hvor fællesskab opstår i det meningsløse, sanselige og sjove

MØD UNDERVISEREN HER

MØD UNDERVISEREN HER

Katrine Friis

Ansat på Skolerne i Oure i 2015.

Katrine underviser på fællesfaget ARTS for skuespil, dans og musik og er med til at drive Oures Have, hvor hun underviser i en række fag knyttet til Haven. 

Katrine har en Bachelor i Socialvidenskab og Kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet, samt en Master i Teaterpædagogik fra Universität der Künste i Berlin.

Katrine er optaget af hvordan kunst kan anvendes som generator for social forandring og personlig udvikling.

Katrine har arbejdet med bl.a. kampagneaktiviteter og kortlægninger indenfor socialt arbejde og integration for konsulentvirksomheden Als Research, fungeret som formidler af scenekunst for børn og unge for teater ZeBU i København, og har senest skrevet masteropgave omkring udvikling af performative mødeformer mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere med udgangspunkt i Human Specific teater.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret