“Runner’s high” er et fænomen, mange løbere oplever på deres løbeture, hvor man pludselig mærker overskud, ekstra energi og glæde.
Den fysiologiske forklaring er, at forskellige hormoner bliver udløst og skaber denne lykkefølelse i kroppen.
I dette idrætsvalgfag skal vi udforske, hvad man kan bruge løb til – og se, om vi kan opnå runner’s high, eller måske bare finde glæden ved at løbe.
Vi skal prøve mange forskellige former for løb: løbeteknik, restitutionsløb, udholdenhedsløb, intervalløb og AT-træning. Vi skal også lave løbetests som fx Coopertest.
Faget tager udgangspunkt i praksis – hvilket vil sige, at vi skal være aktive og afprøvende.
Valgfaget kræver ingen løbemæssige forudsætninger – alle kan være med, uanset form og helbred.
Vi dykker også ned i træningsfysiologien for at få en større viden om de forskellige løbeformer, og hvad vi kan bruge dem til.
Træningsfysiologien kan også hjælpe os med at forstå, hvad kroppen kan i forhold til at komme i bedre form – uden at blive skadet.
Derudover skal vi arbejde med nogle målsætningsværktøjer og planlægningsværktøjer, som du også kan bruge, hvis løb skal være en del af hverdagen i din fremtid.
TILMELDING HØJSKOLE