Image Article, Sommerkuser, Natur

Reforbind – Genopdag forbindelsen til mennesker, natur og dig selv

I Reforbind inviteres du med på en sanselig og udfordrende rejse, hvor du får mulighed for at genopdage tre grundlæggende forbindelser i dit liv: til andre mennesker, til naturen og til dig selv.

Gennem bevægelse, naturoplevelser og nærværende fællesskab træder vi væk fra skærme og præstation – og ind i en autentisk og kropslig virkelighed. Vi leger, udforsker bevægelsesmuligheder, mediterer, griner, mærker, bevæger os og finder ro.

Bevægelse og leg

Vi er nysgerrige på at finde bevægelsesmuligheder i omgivelserne omkring os. Om det er at klatre i træer, hopper over vandløb eller forsøge at se muligheder i byens rum. Her er fokus både på kropslig kunnen og på mod, nærvær og samarbejde. Vi arbejder med tillid, koordination og det at turde bevæge sig anderledes – både fysisk og mentalt.

Natur og stilhed

Du kommer ud i den fynske natur, hvor vi laver mad over bål, går i stilhed og mediterer under åben himmel. Her får du mulighed for at trække vejret dybt og lade naturens rytme få plads i dit system.

Fællesskab og fordybelse

Faget skaber rum for refleksion, samtaler og ægte møder. Det handler ikke om at være bedst – men om at være til stede. Her bygger vi tillid, deler erfaringer og udforsker nye sider af os selv og hinanden.

Formålet er:

  • At styrke din kropsbevidsthed og mentale nærvær gennem bevægelse og leg
  • At skabe en dybere kontakt til naturen og dens potentiale for ro og indsigt
  • At opbygge ægte fællesskab gennem tillidsøvelser, samarbejde og samtale
  • At fremme en sund balance mellem det digitale og det sanselige liv

MØD UNDERVISERNE PÅ UDFORDR DIG SELV HER

MØD UNDERVISERNE PÅ UDFORDR DIG SELV HER

Steffen Westmark

Ansat som musikunderviser på Oure Højskole i 2019.

Steffen er kendt som guitarist, sanger og frontmanden i bandet The Blue Van og betragtes af mange som en af landets bedste performere. Steffen har stor erfaring i sangskrivning, produktion og performance, og har i en årrække været bosiddende i New York. The Blue Van har opnået en international karriere og har turneret over store dele af verden, udgivet mange albums og EP’er og lavet musik til film og reklamer – bl.a. Appels iPad.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret