Header, Højskole, Kunst Og Keramik

Kunst & Keramik

Valgfaget Kunst & Keramik åbner op til en verden af kreativitet. Her er der plads till både den trænede kunstner og til dig, der gerne vil prøve at arbejde med ler, maling, skulptur, installation, lydkunst, gadekunst eller noget helt syvende. For på Oure Idrætshøjskole er kunst fantasi, holdninger og udtryk, som kan rummes i et værk og derefter sanses af andre.

 

Fundamentet for keramik er kendskabet til materialer og teknikker, og du vil blive undervist i en lang række formgivningsteknikker såsom pladeteknik, kvætsning og drejning og selvfølgelig også lære om forskellige brændingsmetoder og glaseringer. Måske starter du med en kaffekop og ender med en keramisk skulptur?

 

Image Article, Højskole, Kunst
Image Article, Højskole, Kunst Og Keramik 1

De kreative muligheder på Kunst & Keramik er mange. Udgangspunktet er dit udtryk, idéer og ønsker og højskolens store kunstlokale skaber rammen for dine muligheder og din kreative udvikling. Vi arbejder med keramik, billed- og installationskunst. Vores dygtige undervisere vil give dig et kendskab til nye teknikker og blive undervist og støttet i udvikling af dine idéer.

Kunstlokalet er nabo med skolens musikhus, hvor der er 2 professionelle musikstudier, som giver perfekte muligheder for ”cross-over” projekter med musikeleverne, eller udvikling af lydkunst til udgivelse, installationer m.m. For på Oure udforsker vi kunsten sammen, og du får muligheden for at reflektere og skabe sammen med andre.

På Kunst & Keramik får du det mentale rum til at samle dit kreative puslespil.

 

Image Article, Højskolen, Kunst Og Keramik 2

MØD UNDERVISERNE PÅ KUNST & KERAMIK HER

MØD UNDERVISERNE PÅ KUNST & KERAMIK HER

Søren Bo Østerkjærhuus

Søren Bo er ansat som billedkunstlærer.

Han er tovholder og underviser på skolernes billedkunstværksted "Kunst", som er et aftentilbud til eleverne på alle tre skoler.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret