Header, Højskolen, Dig Og Naturen

Valgfag: Oplev naturen gennem linsen - 4 timer om ugen

Oure Højskole ligger på Sydfyn. Vi plejer at sige, at vores højskole ligger midt i naturen. Her er skov, strand, blomster, frugttræer, marker, haver osv. Vi mennesker bor i og lever af naturen. Men hvad er egentlig vores relation til den? Og hvorfor behandler vi den så dårligt? Det er noget af det, vi gerne vil undersøge i faget Dig & Naturen

"Oplev naturen gennem linsen" er et kunstnerisk fag, hvor du gennem fotografiet formidler din relation til naturen. Hver undervisningsgang bliver du stillet en ny kreativ opgave, hvor du sammen med de andre elever undersøger forskellige spørgsmål - f.eks Hvilken rolle spiller naturen i dit liv? Er vi en del af naturen eller er vi adskilt fra naturen? Hvordan ville det se ud, hvis vi mennesker var ligestillede med naturen? 

Image Article, Højskolen, Dig Og Naturen
Image Article, Højskolen, Dig Og Naturen (1)

Ved hjælp af fotografiet prøver vi at indfange nogle af svarene på de mange spørgsmål, og du vil også lære lidt om, hvordan man bedst udtrykker sig gennem fotokunst. Du vil med sikkerhed blive mere bevidst om, hvad du gerne vil fotografere, og hvordan dit billede skal tage sig ud. Måske når vi også at komme omkring mere tekniske fotobegreber som eksempelvis blænde, dybdeskarphed, lukketid, lysfølsomhed osv. 

Hvis holdet har lyst, afslutter vi faget med en lille “udstilling” med de mange billeder, som vi har taget i løbet af undervisningstimerne.

Skema For Højskolen (1)

MØD UNDERVISERNE PÅ DIG & NATUREN HER

MØD UNDERVISERNE PÅ DIG & NATUREN HER

Katrine Friis

Ansat på Skolerne i Oure i 2015.

Katrine underviser på fællesfaget ARTS for skuespil, dans og musik og er med til at drive Oures Have, hvor hun underviser i en række fag knyttet til Haven. 

Katrine har en Bachelor i Socialvidenskab og Kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet, samt en Master i Teaterpædagogik fra Universität der Künste i Berlin.

Katrine er optaget af hvordan kunst kan anvendes som generator for social forandring og personlig udvikling.

Katrine har arbejdet med bl.a. kampagneaktiviteter og kortlægninger indenfor socialt arbejde og integration for konsulentvirksomheden Als Research, fungeret som formidler af scenekunst for børn og unge for teater ZeBU i København, og har senest skrevet masteropgave omkring udvikling af performative mødeformer mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere med udgangspunkt i Human Specific teater.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret