Header, Højskolen, Spansk

Valgfag: Spansk - 4 timer om ugen

Velkommen til et underholdende valgfag på Oure Højskole!

Valgfaget Spansk henvender sig til alle; begyndere, let øvede eller dem, der allerede kan en masse spansk. Alle er velkomne!

Undervisningen vil være legende og uformel. Vi skal lære spanske sange som "Macarena", "La Camisa Blanca" eller "Cucurucuru". Vi skal lege bingo for at blive helt skarpe på tallene, hvilket er meget praktisk, når du befinder dig på et marked i Latinamerika eller på en bar i Madrid. Vi skal skrive korte og lange kærlighedsdigte - alt efter dit niveau, og lære praktiske ord, hvis du nu skulle blive forelsket på rejsen ;) Derudover lærer vi de vigtigste 100 spanske sætninger, så du kan overleve i et spansktalende land. 

Image Article, Højskolen, Spansk (1)
Image Article, Højskolen, Spansk

Når vejret er godt, tager vi en gåtur, hvor vi konverserer og øver os på det spanske. I slutningen af forløbet, går vi i køkkenet og laver churros og/eller torta fritas, som vi deler med alle dem, der kan udtale mindst ét enkelt spansk ord.

Hop med på denne sproglige rejse, hvor vi sammen vil gøre en ekstra indsats for at blive bedre til at tale spansk og forstå nogle af de mange spansktalende landes kulturer. Valgfaget Spansk er et fag, hvor grin, smil og læring går hånd i hånd!

¡VIVA LA VIDA!

Skema For Højskolen (1)

MØD UNDERVISERNE PÅ SPANSK HER

MØD UNDERVISERNE PÅ SPANSK HER

Christina Holck Pape

Ansat på Oure Højskole i 2014.

Underviser på højskolens fitness-linje.

Cand.Scient. i Idræt & Sundhed fra Syddansk Universitet i 2002.

Undervisningsassistent på Institut for Idræt, SDU, i grundtræning og fitness, 1999-2008.

Har i sit speciale skrevet om fitness udøvet i forening kontra fitnesscenter.

Instruktøruddannet inden for både holdtræning og styrketræning. Ligger vægt på enkel formidling af funktionel træning kombineret med sund livsstil.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret