Nyhed
24. november 2021
Foto: Mikkel Groth
Samarbejdet mellem Red Barnet i Svendborg og Skolerne i Oure åbner en ny verden af sejlads for nogen, som ellers ikke ville få muligheden. Det norske projekt Vindskift er kommet til Danmark.
Artiklen er skrevet af Karoline Engelund og oprindeligt bragt i Bådmagasinet.
På årets første varme forårsdag i maj blev en helt speciel gave, indeholdende en lektion i fællesskab og bølgeskvulp, givet til en gruppe unge fra Red Barnet i Svendborg. Gaven var omhyggeligt pakket ind i dedikation og tid af elever på sejleruddannelsen på Oure.
Bag projektet i Danmark står Jesper Henriksen, leder af sejlads på Skolerne i Oure, som har en vision og besked til sejlermiljøet: ”Vi sejlere kan tage et socialt ansvar – og det koster blot fire timer på en hel sæson. Vi har jo bare givet noget af vores tid. Den glæde de fik, det er rigelig betaling for os.”
Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og inspiration fra den frivillige organisation Vindskift i Norge, startet af tre sejlsportskvinder, satte Jesper Henriksen sig for at inkorporere humanitært arbejde på sejleruddannelserne i Oure. Konceptet i Norge bygger på et samarbejde med forskellige hjælpeorganisationer, og handler om at introducere unge, der ellers ikke ville have haft muligheden, til sejlermiljøet.
”Vindskift i Norge har gjort et eminent stykke arbejde i at nedbryde grænser og tilføre vores sport en ekstra dimension, ved at fokusere på de fælles menneskelige værdier ved at sejle. Der sker noget, når man kommer ud i naturen på en båd, oplever fællesskabet, og lærer hvordan man støtter og hjælper hinanden på havet,” siger Jesper.
Projektet i Norge har gjort netop det igennem seks sæsoner, og med stor succes.
Jesper bringer nu Vindskift til de danske farvande, med håbet om at åbne en ny verden for udsatte unge, og samtidig inspirere sejlere i Danmark til nye måder at deles om havet på.
”Båden danner en speciel ramme. På vandet skabes et logisk sammenhold for børnene. Det minder om en minisamfund, hvor du ser at alle om bord spiller en vigtig rolle,” siger Jesper.
Ida Langæble er projektleder for Red Barnet i Svendborg og en vigtig drivkraft for projektets succes. Hun er nemlig bindeleddet mellem Skolerne i Oure og hjælpeorganisationen Red Barnet, der sammen har en fælles vision om at skabe gode oplevelser og minder for børnene. Ifølge Ida er dette projekt et helt unikt et af slagsen, da det åbner muligheder for børnene, som hun og hendes medfrivillige ikke selv havde kunnet give.
”De tog os med ud på årets første varme forårsdag for at lære os lidt om at sejle. Mit hjerte bliver varmt ved tanken om at blot én dag kan afføde så meget lykke, latter, venskab, mod og selvtillid. Det er i sandhed en ære at få lov til at være en del af sådan et projekt,” fortæller Ida, og fortsætter:
”Når jeg taler om projektet, taler jeg rigtig meget om den selvtillid jeg ser hos disse børn. Det er for mig en rigtig vigtig ting, da der faktisk er mange af børnene, der ikke kommer med den helt store naturlige selvtillid. At de efter blot tre timer på vandet kan få en båd til at dreje, helt på egen hånd, er jo enormt stort, når man som lille barn ellers kun ser både sejle rundt langt der ude på vandet.”
Rammerne for en sådan dag er vigtige for at sikre, at alle føler sig trygge. Ida peger selv på, at eleverne fra Oure Højskole, som skal løfte opgaven og lære fra sig til børnene, er den største grund til den gode oplevelse.
”For os frivillige var det enormt trygt at komme ned til havnen i Lundeborg, hvor eleverne fra Oure havde gjort klar til dagens sejlads. Der var bare styr på det hele. Der var andre unge mennesker, god stemning og der var højt til loftet. Det var virkelig et imødekommende rum. Vi var en gruppe på 20 mennesker – frivillige og børn – der aldrig havde sejlet før, og vi blev taget imod med besked om at vi kunne være helt rolige – vi kunne sagtens lære at sejle. Og det gjorde vi faktisk også!”
Jeppe Björk, tidligere elev på Pro Skipper- linjen på Oure Højskole, er med som under- viser for børnene den dag.
”Det var en vildt god oplevelse,” fortæller han. ”Det er mest den der udvikling, der sker fra man møder børnene, og til man lægger til kaj igen. Hvor man får en krammer, fordi de er så glade og taknemmelige for den oplevelse vi har givet dem for så få midler. Vi har jo bare givet noget af vores tid. Det synes jeg er stort. Den glæde de får, det er rigelig betaling.”
Et af målene med Vindskift er at åbne en relativt lukket verden op for nogle, som ellers aldrig ville have mulighed for at komme ind i den. Som Jesper selv fortæller:
”Vi sejlere er ret privilegerede. Vi har penge til at købe en båd, tage et kursus og blive en del af en sejlklub. Ikke alle har de muligheder, specielt ikke de her børn, som kan komme fra en helt anden virkelighed end vores.”
Jesper husker selv et eksempel på, hvordan netop det gik op for en af hans elever: ”Han havde gennemgået planen for dagen og sikkerheden på båden. Lige før vi skulle ud at sejle, tilføjede min elev til sidst, at alle skulle huske at tage en ekstra jakke på, for det kunne en båd, og i første omgang sagde hun, at hun godt blive lidt køligt ude på vandet. Jeg trak ham til side, og sagde at de altså ikke havde nogen ekstra jakke med – de havde kun det de kom i.”
En smule vind skræmte ikke børnene væk den dag – tværtimod. Det fortæller Ida Langæble:
”I Red Barnet får vi en pose penge hvert år. Efter sejladsen spurgte jeg børnene, hvad de synes vi skulle bruge pengene på. De sagde med det samme, at de syntes vi skulle købe en båd, og dele den – og så skulle vi sejle hver søndag hele sommeren.”
Hun griner og tilføjer: ”Man skal virkelig anerkende det her projekt som noget enormt succesfuldt, for det sætter faktisk et aftryk.”
Ida Langæble fortæller, at nogle af børnene i den gruppe hun havde med den dag, var bådflygtninge. Derfor blev der taget ekstra hensyn og skabt nogle trygge rammer, og det gav mulighed for en stor og uventet personlig udvikling.
”Vi havde en pige, der flygtede fra Syrien i en båd, og i første omgang sagde hun, at hun seriøst ikke skulle ombord på den båd, det gad hun bare ikke. Og det forstod vi jo godt. Men eleverne fra Oure var gode til at sige, at de bare ville tage hende med ned i cockpittet, og at hun til enhver tid kunne sige, at hun gerne ville op igen. Og at de ikke ville sejle, før hun sagde at hun var klar. Der blev skabt trygge og solide rammer, og det var okay at sige fra”, fortæller Ida.
”Hun endte faktisk med at sidde i halvanden time og styre båden. Det var fantastisk at se modet blomstre, lige så stille. Det var en kæmpe- stor personlig udvikling, som skete den dag, takket være projekt Vindskift.”
Fremadrettet håber Jesper Henriksen på at få projektet bredt ud til alle Danmarks sejlklubber. Idéen er også, at eleverne fra Oure kan være med til at gøre det til virkelighed. En af hans tidligere elever, Jeppe Björk, fortæller:
”Jeg vil gerne finde en sejlklub her i København, og så kunne det være sjovt på sigt at bruge Vindskift til at få samlet klubben og brugt bådene. Det kunne jeg godt tænke mig at starte op i havne som Svanemøllen eller Lynetten – at komme ind og være med til at drive Vindskift frem. Især i de større byer er der en kæmpestor base for det koncept. Der er en masse, der har både, og en hel masse, der ikke har muligheden for at sejle.”
”Du donerer din tid,” afslutter Jesper Henriksen, ”måske fire timer af en hel sæson. Men du giver en kæmpe gave til et andet menneske.”