Nyhed
Fra sejler på Oure Højskole til skipper på Stillehavet
27. maj 2020
Eventyrlysten fejlede ikke noget, da Mathias Fahrendorff Jørgensen satte kursen mod Oure Højskole. Det blev starten på en færd, der førte ham fra kurset som sejler videre til et job som frivillig skipper, der indebar elleve måneders sejlads tværs over Stillehavet. Det er vist også det eneste ‘stille’, der har været ved omstillingen fra en karriere i Forsvaret til en professionel uddannelse som skipper gennem højskolen. Men det var ikke kun skipper-uddannelsen, der fik betydning for ham: Højskole
Egentlig sigtede Mathias Fahrendorff Jørgensen på en karriere i Forsvaret, og faktisk var han allerede godt i gang med at forfølge den. Men så var det alligevel, som om der manglede noget - noget, der adskilte sig fra Forsvarets meget strukturerede og disciplinerede hverdag, men som alligevel involverede at dét at have et mål, et fællesskab, at samarbejde og at lægge en strategisk plan. Og så skulle det have et element af eventyr - af noget uventet.
Mens Mathias Fahrendorff Jørgensen efter at være hjemvendt fra Kosovo i 2016 afspadserede noget arbejdstid, fik han en besked fra en ven, der sejlede i det græske øhav, og som manglede en at sejle med. Med en latent rejselyst i maven var det ikke et spørgsmål, vennen skulle stille ham to gange. Mathias Fahrendorff Jørgensen hoppede på det, der skulle blive begyndelsen på hans egen odyssé:
“Efter 14 dage dernede, er jeg hooked på det sejlads. Jeg bliver enig med mig selv om, at det er noget, jeg selv skal udforske også. På det tidspunkt kender jeg intet til Oure Højskole eller ideen om højskole generelt. Den er ikke eksisterende i mig overhovedet,” fortæller Mathias Fahrendorff Jørgensen.
Fra Forsvarets disciplin til Højskolens mangfoldighed
Selvom han kom hjem og gik i land, blev idéen om sejlads og det blå hav hængende. Mathias Fahrendorff Jørgensen kunne ikke slippe tanken om at rejse ud på verdenshavene. Efter et års tid tog han derfor en stor beslutning. Der skulle ske noget nyt: Derfor valgte han at sige op ved Forsvaret for at tage en yachtskipper-uddannelse.
Og som det ofte er, når man begynder at se sig om efter nye veje, dukker muligheder op, som man ikke før havde været bevidst om. Det blev en kollega ved Forsvaret, der foreslog Mathias Fahrendorff Jørgensen at tage på Oure Højskole, hvor han selv havde gået:
“Den skulle jeg lige tygge på til at starte med. Jeg kunne godt se, det var smart, at jeg både kunne få duelighedsbeviset og yachtskipper-uddannelsen,” fortæller Mathias Fahrendorff Jørgensen, der gerne indrømmer, at højskolen som begreb ikke umiddelbart var forbundet med stor respekt i Forsvaret. Tværtimod. Fordommene om højskolelivet havde han også selv, inden han tog afsted - at det var for folk, der ville sidde i rundkreds og synge fællessang, som ikke kunne finde ud af at rydde op eller komme til tiden.
Selv var han vant til en hverdag, der var struktureret. Det var helt naturligt for ham, at dagen havde et fast program, der ikke kunne laves om på. Da han kom på Oure Højskole, måtte Mathias Fahrendorff Jørgensen sande, at det ikke var alle, der havde samme disciplin, som han selv:
“Jeg havde svært ved at tackle dem, der ikke kunne komme til tiden. Der var jeg vant til, at det koster tyve armstræk eller fem kilometers løbetur, hvis man kommer for sent. Men man kan ikke altid regne med, at alle har den samme indtilling til tilværelsen, som man selv har. Selvom jeg synes, det er forkert, at alle ikke kommer til tiden, er det ikke mit valg. Jeg kan være sur over det og enten lade det ligge eller gøre noget ved det,” siger Mathias Fahrendorff Jørgensen.
Mødet med andre(s) livssyn
For ham var det lærerigt at komme på en højskole - ikke bare for at lære at sejle, men fordi højskolen gav ham indsigt i andre mennesker og deres måder at leve på, han fik en større forståelse af mennesker, der havde et andet livssyn end han selv:
“Det er meget sundt at lære, at alle ikke er ens, og hvad, der føles som det helt åbenlyse at gøre for mig, ikke er rigtigt for alle. Specielt fordi jeg kommer fra en verden, hvor alt er så ensrettet og lukket - altså den militære verden. På højskolen får man mulighed for at lære sig selv at kende og også lære nogle helt andre mennesker at kende, som du formentlig ikke ville være sammen med, hvis ikke I var mødtes på højskole. Det er mennesker, man kommer helt tæt ind på livet af, fordi man bor så tæt sammen. Det er interessant at diskutere og snakke om anderledes problemstillinger, som man ikke er vant til at møde.”
Så selvom højskolen har mange lighedspunkter med Forsvaret ved at være en institution med skoling, faste hold, faste pladser, faste spisetider og faste pligter, så åbner den mennesker for hinanden og konfronterer dem med hinandens virkelighed i trygge og friere rammer.
Det vildeste sejlermiljø på Oure Højskole
På Oure Højskole kunne Mathias Fahrendorff Jørgensen få den skoling, han havde brug for, for at kunne realisere sin drøm om at komme ud og sejle rigtigt. Selvom havet og sejlsport på en eller anden måde altid havde ligget til ham - fra optimistjollesejladsen som 8-årig til teenageårene med windsurfing ved Klitmøller, var det først nu, han kunne mærke drømmen om at stikke til søs i mere end bare to uger: Det var blevet et kald.
Derfor meldte han sig både til sejlerkurset, Danmark Rundt, og til det efterfølgende kursus, Pro Skipper, med det samme. Han er ikke i tvivl om, at han har fået noget særligt med ved at tage uddannelsen på Oure Højskole:
“Det er jeg overhovet ikke i tvivl om. Alternativt havde jeg kunnet tage en yachtskipper-uddannelse på weekendkurser. Der kunne jeg have fået den praktiske og teoretiske del, men ikke alle oplevelserne og den intensive undervisning. Oure Højskole giver mulighed for nogle helt andre ting - jeg fik undervisning af blandt andre Martin Kirketerp (OL-guldvinder, red.) og Emil Erichsen. Jeg sejlede med Oceans of Hope (der sejler for folk med multipel sclerose, red.), og så har jeg fået et internationalt skipperkursus i Kroatien med Quarter Deck. Det er en hel masse ting, andre ikke kommer til. Der er et sejlerfællesskab, hvor alle har været bidt af det. Det gør, at man løfter hinanden, man går i det hver dag og snakker om det, så lynhurtigt bliver man løftet op på et helt andet niveau sejlermæssigt. Jeg har måske fået otte års sejlads på otte måneder.”
Fra nyuddannet skipper til 11 måneders sejlads på Stillehavet
Målet for Mathias Fahrendorff Jørgensen var, at han ville bruge sin pro-skipper-uddannelse til at sejle rundt i verden. Da han fik et tip om et job som frivillig, der indebar at sejle 11 måneder på Stillehavet, tøvede han heller ikke et øjeblik. Han søgte og fik tjansen som skipper på den privatejede båd Orbit, som faciliterer langturssejlads for unge mennesker. Her skulle han sejle stålbåden Orbit, som er bygget og rigget til sejlads på de store oceaner. Når man tænker på, at Mathias Fahrendorff Jørgensen var helt nyuddannet, var det noget af en opgave at tage på sig - men også præcis det eventyr, han havde drømt om. På Orbit er det hans opgave sammen med førstestyrmanden at sejle 6-7 gaster rundt en måneds tid ad gangen. Gasterne bliver en del af besætningen, så på den måde er det en aktiv rejse, og selvom de har mulighed for at tage dykkercertifikat undervejs på turen, er det ikke ligefrem en badeferie. På et skib er man - ligesom i militæret - ansvarlig for sig selv og for hinanden. Man løfter i flok, alle har hver deres rolle og alle bidrager til helt bogstaveligt at følge den kurs, der er sat.
Og så er der alle stjernestunderne både på havet. De magiske øjeblikke, man aldrig glemmer - hvor himmel og hav, tid og sted går op i en højere enhed. Blandt andet husker han tydeligt turen til Anholt:
“Som Pro Skipper var jeg med på det nye hold Danmark Rundt-elever på deres tur. Det var en sensommer dag ved Anholt, og en af de sidste varme weekender i sommeren. Vi kom sejlende fra Grenå, cirka 3-4 sømil fra Anholt. Havet var helt azurblåt, og man tænkte, ‘er vi i Caribien eller hvad?’ Vi kom ind på denne lille fantastiske ø, hvor der ikke var ret mange turister på det her tidspunkt. Der sad vi med 10 kilo jomfruhummere og vin. Vi havde SUP-boards med og tog op langs kysten næste morgen tidlig. Man havde det helt for sig selv, og der var helt vindstille. Vi sluttede af med at sejle mod Samsø om natten, og oplevede det her fænomen, der kaldes morild efter båden.”
Oure Højskole i almindelighed og sejleruddannelsen i særdeleshed har lært Mathias Fahrendorff Jørgensen at de magiske øjeblikke venter på dig, hvis du åbner dig for dem:
“I dag er der en idé om, at eventyret kun kan findes omme på den anden side af Jorden. Men eventyret kan findes lige omme bag din bagdør. Eller på den næste højskole.”
