Nyhed

Ikke et helt almindeligt gymnasium

24. september 2024

Hele familien Skriver til dimission på Oure Kostgymnasium

Mia og Søren har haft tre drenge på Oure Kostgymnasium, som ligger langt fra familiens hjem på Amager. Trods afstanden har forældrene oplevet tre glade drenge, og har selv været meget trygge i beslutningen om at vælge et gymnasium, der ikke er som de fleste.

”Mor, det er her, jeg skal gå i gymnasiet”.

Der var ingen tvivl hos Mia og Sørens ældste dreng Thomas, da han i 8. klasse var på uddannelsesmesse og mødte sportsleder på Oure Kostgymnasium, Johnny Johansen. Han stod med en stor papfigur af en fodboldspiller og en ski-elev og spurgte Thomas om han var vild med fodbold og ski. Der blev svaret ja til begge dele, og så var valget taget. Næste stop: Oure Kostgymnasium på Sydfyn.

For mor og far skulle der heller ikke meget overtalelse til, før de gav først Thomas og senere lillebrødrene Peter og Simon lov til at drage til Oure. Far Søren tænker tilbage på første gang, da han besøgte Oure Kostgymnasium.

”Til et Åbent Hus arrangement var Thomas selvfølgelig mest interesseret i at høre om fodbolden. Mia og jeg var jo mere optaget af de voksne mennesker, som var omkring de unge, der ikke havde noget med STX eller deres træning at gøre, men kun havde fokus på, at de unge havde det godt. Han kunne jo spille fodbold og gå i gymnasiet herhjemme, men det setup med at have voksne omkring de unge, der havde fokus på deres trivsel, var meget overbevisende og væsentligt for os forældre”, fortæller han.

Et anderledes gymnasium

Og netop setuppet, hvor de unge bor på skolen og har en masse voksne omkring sig, mens de tager deres studentereksamen og dyrker deres sport eller kunst, fremhæver Søren og Mia som noget af det, der har været afgørende for valget.

”Vi har været i tæt dialog med både trænere, ledelse og de voksne mennesker, der er omkring de unge, og det har givet en stor tryghed. Det har givet os en opfattelse af, at der er mange voksne på Oure, der går op i om ens børn har det godt og ikke kun har fokus på sportslig og faglig præstation. Og når vi så snakker med drengene og kan høre, at de rent faktisk har det mega godt, så er vi jo bare glade. Også selvom vi så ikke har dem så meget hjemme, som hvis de havde gået på en lokal skole”, fortæller Søren og bliver suppleret af Mia.

”I den lokale fodboldklub ringer træneren jo ikke hjem og fortæller noget, og læreren på det lokale gymnasium ringer jo heller ikke hjem, og fortæller hvordan det går. Det gør de på Oure, og der er voksne omkring dem hele tiden, som snakker sammen om de unges trivsel. Vi har ikke på noget tidspunkt været utrygge. Vi har følt, at der var styr på det hele. Både med skole, fodbold og det sociale”, lyder det fra mor Mia.

Image Article Familien Skriver De Tre Drenge

Havde måske ikke fået en studentereksamen, hvis det ikke havde været for Oure

For mange kan det være en stor beslutning at lade sine børn gå på et gymnasium, der indebærer, at barnet skal flytte hjemmefra. For nogle unge handler det dog ikke om et valg mellem det lokale og Oure, men mere om en studentereksamen eller ej. Sådan var det også for Mia og Sørens drenge.

”Vi har da snakket en del om, hvorvidt alle tre havde fået en studentereksamen, hvis de ikke var taget på Oure. Den ene af vores drenge var ret hurtig til at melde ud, at han bestemt ikke skulle på gymnasiet derhjemme, men da han hørte om setuppet på Oure, var han solgt. Og det er jo ikke fordi, at alle unge mennesker skal have en studentereksamen, men alt andet lige er det da et meget godt afsæt. Man bruger jo nogle penge på det, men det mener vi, er givet godt ud”, fortæller Søren, som dog ikke personligt har haft så meget fokus på, hvordan karakterer på studentereksamenen kom til at se ud for drengene.

”Jeg ved godt, at det lyder som en floskel, men det der har betydet mest for os, er at de grundlæggende bliver nogle ordentlige mennesker. Så er det mindre vigtigt, at de bliver super gode til fodbold eller får en meget flot studentereksamen”, lyder det.

Forældrene skal være gode til at give slip

Da Thomas, som er den ældste i flokken, havde taget beslutningen, vidste Mia og Søren godt, at de to andre nok ville følge trop. Tanken om et tomt hus var dog ikke så skræmmende for dem, som man kunne tro.

”Vi savnede ham frygteligt i dagligdagen, men det er jo godt med luftforandring, så vi støttede ham selvfølgelig i at tage afsted. Thomas var aldrig i tvivl. Vi havde aldrig oplevet, at en af vores unger var så dedikeret til noget, så det var ret vildt at opleve”, fortæller de.

Mange mødre sidder måske med en klump i halsen ved tanken om, at deres drenge eller piger forlader reden allerede som 16-årige, men for Mia har drengenes begejstring nedtonet savnet.

”Selvfølgelig har jeg savnet dem, men deres begejstring for at være der, har opvejet mit savn. Havde jeg drømt om, at de ringede lidt mere hjem? Selvfølgelig havde jeg det. Når jeg endelig har fået fat i dem, har jeg jo kunne høre, at de havde det godt. Det er fedt at vide, at de er et sted, hvor de har det godt. Så må jeg vente med at uddele krammere til de kommer hjem”, fortæller hun.

Venskaber for livet

De to yngste drenge, Peter og Simon, er nu tilbage i huset på Amager. Den ældste Thomas er netop flyttet i lejlighed med sin første roomie fra Oure, og Mia er overbevist om, at de venskaber, der skabes i de tre år på Oure, er nogle, der holder.

”Det er en super mulighed for at møde nye venskaber, som for nogle nok vil holde hele livet.

Han havde en fin vennegruppe herhjemme fra folkeskolen, men på Oure får man nogle helt andre venskaber, fordi man er så meget sammen”, fortæller hun, inden Søren slutter af med et godt råd til de forældre, hvis børn lige nu kigger mod Oure.

”Den oplevelse vores drenge har fået, kommer de aldrig til at glemme. Hvis man lytter til sine unger og kan mærke, at de er klar, så bør man give dem oplevelsen, hvis man kan”.