Event
Skolerne i Oure, Idrætsvej 1, 5883 Oure
Kom og gør et kup - til fordel for Børnetelefonen
Søndag den 25. maj inviterer vi hele lokalsamfundet til hyggeligt loppemarked i Oure Hallen - til fordel for Børnetelefonen. Kom og gør et kup, når elever og lærere fra Skolerne i Oure sælger ud af deres tøj og gode fund.
Loppemarkedet finder sted på Idrætsvej 1, 5883 Oure, og dørene er åbne hele dagen til en stemningsfuld dag fyldt med nærvær og fællesskab.
Udover gode loppefund kan du glæde dig til kagebod, hjemmelavet limonade og tombolasjov – alt sammen arrangeret af eleverne.
Hele overskuddet fra standleje og salget i boderne går ubeskåret til Børnetelefonen, som hver dag gør en forskel for børn og unge i hele landet.
Kom og støt en god sag og oplev den særlige Oure-ånd i øjenhøjde. Vi glæder os til at se jer!
Vil du også have en stand?
Du behøver ikke være elev eller lærer på Oure for at booke en stand i den gode sags tjeneste.
Du kan leje en stand til 25 kr., som går til Børnetelefonen ved at skrive en mail til Ditte på dkn@oure.dk.