Spisehusene på Skolerne i Oure søger fagligt kompetente og pædagogisk orienterede medarbejdere til 1 fuldtidsstilling og 2 barselsvikariater med mulighed for fastansættelse - til vores efterskole og gymnasium. Opstart 1. august eller efter aftale.
Vores mål er at skabe ansvarlige, maddannede verdensborgere, der kan tage stilling til bæredygtighed, ernæring og kulinarisk kvalitet.
I Spisehusets tre køkkener laver vi dagligt mad til 1.000 elever fra vores efterskole, gymnasium og højskole.
I spisehusene på Oure laver vi mad med særligt fokus på det grønne køkken. Vi gentænker klassikerne i grønne udgaver, alle råvarer er økologiske og desuden har vi vores egen grønsagsproduktion.
Spisehusene befinder sig i krydsfeltet mellem gastronomi, ernæringsvidenskab og pædagogik. I efterskolens spisehus er eleverne med i produktionen hele dagen. På gymnasiet og højskolen har eleverne kortere tjanser, valgfag og undervisning. Vi har en bredt sammensat personalegruppe med mange fagligheder for netop at dække så mange vinkler som muligt.
Du vil blive en del af et køkken under udvikling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på retningen, smagen og hverdagen.
Kan du bidrage positivt til udviklingen af en høj kulinarisk standard – og i øvrigt selv gå forrest i at inspirere elever og kollegaer til kreativt at forfølge vores mål, så er denne stilling noget for dig.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Du kan læse mere om Skolerne i Oure på vores hjemmeside www.oure.dk
Opstart 1. august eller efter aftale
Løn efter anciennitet og kvalifikationer
Nærmere oplysninger: Kontakt leder af Oures spisehuse, Mads Dreyer på tlf: 23241356
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 20.6.25 kl. 12
Sendes til Skolerne i Oure på job@oure.dk mærket “Spisehusene”.
Samtaler afholdes løbende.