
Oures Have er en professionel grøntsagsproduktion på Skolerne i Oure, der forsyner skolernes tre storkøkkener med friske grøntsager. Haven drives efter markedshave og regenerative principper og er fortsat i en etablerings- og udviklingsfase, hvor struktur, arbejdsgange og skala løbende justeres. Over tid kommer vi til at plante og vedligeholde meget andet end grøntsager. Vi søger en medarbejder, der trives med fysisk arbejde og en hverdag tæt på jorden og som har lyst til at være en del af et engageret haveteam og et større fællesskab.
Skolerne i Oure er en stor og levende arbejdsplads med mange forskellige mennesker og fagligheder. Der vil i perioder være aktivitet i form af undervisning, arrangementer, besøg og events i haven. Det er vigtigt, at du er tryg ved at arbejde i en kontekst, hvor mange mennesker færdes omkring haven, og hvor produktionen nogle gange foregår side om side med elever og kursister.
Om arbejdet
Dit primære fokus vil være den daglige drift af grøntsagsproduktionen i drivhus og på friland. Driftsarbejdet omfatter alt fra planlægning, frøsåning og lugning til høst, klargøring og levering, i samarbejde med resten af haveteamet.
Elever og kursister inddrages sommetider i produktionen som en del af undervisningen, og her vil du indgå i det omfang, det giver mening ud fra dine kompetencer og lyst. Undervisning er således et supplement til driften, ikke hovedopgaven. Det bidrager til en varieret og spændende hverdag.
Du skal trives med en kommunikativ hverdag, både i det praktiske samarbejde og omkring trivsel i hverdagen. Vi holder dagligt tjek-ud runder og vi vægter emotionelle og sociale kompetencer højt i det fælles samarbejde og ønsker en kollega, der kan bidrage til et trygt og positivt arbejdsmiljø.
Der er mange muligheder for at få dine specifikke kompetencer i spil inden for havens drift. Udover at sikre at grøntsagsproduktionen kører optimalt, vil du over tid kunne få ansvar for andre dele af haven og projektet, der passer til dine færdigheder og resten af holdet.
Ansættelsesramme
Stillingen er i første omgang en sæsonansættelse med mulighed for forlængelse. Ansættelsen starter 1. april og løber frem til midt november 2026. Løn efter kompetencer.
I højsæsonen fra juni til september vil arbejdstiden typisk ligge på 34–40 timer om ugen med enkelte lange arbejdsdage. I resten af sæsonen forventes arbejdstiden at være 25–34 timer om ugen. Weekendarbejde kan forekomme, men alt arbejde vil blive skemalagt forud for sæsonen.
Vi forestiller os, at du:
Du behøver ikke at være uddannet jordbruger, men du skal helst have praktisk erfaring og lyst til at arbejde seriøst med grøntsagsproduktion og regenerativt jordbrug.
Vi tilbyder:
Vi opfordrer alle uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er d. 25. februar og der vil være to faser i ansættelsesprocessen. Først indkalder vi udvalgte til en samtale, og efterfølgende inviterer vi til en dag i marken til en gensidig undersøgelse af praktisk samarbejde. Samtaler og prøvedag i marken vil ligge i uge 11 og 12. Vi forbeholder os retten til kun at ansætte, hvis den rette dukker op eller sætte gang i en ny ansøgningsrunde.
Hvis du har spørgsmål, der kan målrette din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Katrine Bach på 40459481.
Selve ansøgningen skal sendes til job@oure.dk mærket “Oures Have” senest 25. februar.