Elsker du også fodbold? Så kan du få et uforglemmeligt efterskoleophold på Oures fodboldlinje! Vi kombinerer din passion for fodbold med et år på efterskole. Her bliver du en del af et unikt fællesskab, og du går du et intenst, lærerigt og ikke mindst sjovt år i møde.
På Oures fodboldlinje vil du udvikle dig både på det personlige og fodboldmæssige plan sammen med mange andre unge. Vi har spillere på alle niveauer, og derfor vil du indgå på det niveau, hvor du udvikler dig mest optimalt.
På Oure Fodbold Akademi varetages undervisningen af akademiets dedikerede og dygtige fodboldtrænere, der skaber de bedste og mest optimale rammer for at udleve netop dine ambitioner.
Vores styrke er, at alle får mulighed for den rigtige træningsmængde og udfordring. Det kan betyde, at efterskole- og gymnasieelever spiller og træner sammen på tværs af aldersgrupper.
At Skolerne i Oure har opnået DBU-Licens, vidner om kvalitet! Dertil skal nævnes, at vores overbygning indenfor herresiden, SFB-OURE FA er på en spændende rejse tilbage til 2. division og har hold tilmeldt i efterskole- og klubturnering.
Som en del af træningen er der hver uge styrketræning i fitnesslokalet.
Udover det har vi gæstelærere og foredragsholdere i løbet af året, som tilføjer spændende, aktuelle indspark indenfor fodbold.
Som en del af opholdet på Oure Efterskoles fodboldlinje, skal vi på en udenlandsrejse, hvor vi skal sætte dansk fodboldkultur i perspektiv til udenlandske tilgange. På denne rejse vil du få indblik og indsigt i fodboldmiljøer, som oftest ikke vil være tilgængelige for privatpersoner.
I udarbejdelsen af udlandsrejsen vil der altid indgå grundige overvejelser om hvordan rejsen danner grundlag for en livsvarig oplevelse for dig og dine fodboldkammerater.
Med udgangspunkt i fællesskab og glæde, kan vi sammen give dig de optimale betingelser for et fantastisk efterskoleår – både på og udenfor banen!
TILMELDING EFTERSKOLE