Header, Højskolen, Samspil (1)

Valgfag: Band & Sammenspil - 4 timer om ugen

I Band & Sammenspil har alle mulighed for at udleve sin indre musikerdrøm. Vi tænder for forstærkeren, griber trommestikkerne og rømmer stemmen. Gennem udvalgte numre oplever vi det “at resonere”, dvs at vi lige pludselig snakker sammen via musikken. Alle kan være med, da faget også indeholder introduktion til de forskellige instrumenter.

højskolen finder du 4 sammenspilslokaler, plus et hav af mindre øvelokaler/studier, som alle indeholder de mest basale ting i forhold til hurtigt at kunne komme i gang med det, som faget i bund og grund handler om: At spille musik og opdage glæden derved.

Vi udveksler erfaring og musiksmag, præsenterer hinanden for ny musik og beskæftiger os med tidens toner, samtidig med, at vi kigger på, hvilken musikhistorie vi står på skuldrene af.

Image Article, Højskolen, Sammenspil (1)
Image Article, Højskolen, Sammenspil

Formålet med faget er at have det sjovt og opleve glæden ved at prøve kræfter med et instrument eller sin vokal. Deri ligger også, at man har mulighed for at udfordre sig selv enten via live koncert eller indspilninger i skolens studier - hvis man har lyst.
Således kunne faget udmunde i en koncert eller optagelse. Det aftaler vi indbyrdes på faget.

Så kom ind i øvelokalet og bliv en del af et fællesskab, hvor vi skal lytte til hinanden - ellers opstår der ikke sød musik.

Skema For Højskolen (1)

MØD UNDERVISERNE PÅ BAND & SAMMENSPIL HER

MØD UNDERVISERNE PÅ BAND & SAMMENSPIL HER

Steffen Westmark

Ansat som musikunderviser på Oure Højskole i 2019.

Steffen er kendt som guitarist, sanger og frontmanden i bandet The Blue Van og betragtes af mange som en af landets bedste performere. Steffen har stor erfaring i sangskrivning, produktion og performance, og har i en årrække været bosiddende i New York. The Blue Van har opnået en international karriere og har turneret over store dele af verden, udgivet mange albums og EP’er og lavet musik til film og reklamer – bl.a. Appels iPad.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret