Træk vejret dybt ind... og pust roligt ud - gentagende gange. Bevidst og uden anstrengelse. Observer nøje, hvad der sker i din krop og sind, når presset og stresset tager over og tankemylderet forstyrrer din nattesøvn.
At gå på Oure Højskole er for de fleste en virkelig fantastisk oplevelse. I den intensive hverdag kan det dog være givende at forlade fællesskabet for et øjeblik, og give dig selv de nødvendige pauser. At hvile, når du har brug for det, og acceptere, at din krop og sindets reaktioner kan være anderledes end ønsket.
I vores valgfag Ro arbejder vi med meditation, kropsscanning, meditativt overblik, naturvandringer i stilhed, blid yoga og åndedrætsøvelser. Vi dykker også ned i forståelsen af det sympatiske og parasympatiske nervesystem, og vi lærer, hvordan du kan blive venner med din vagusnerve. Derved får du en lille værktøjskasse med til fremtiden, som du altid kan benytte, når du får brug for at håndtere hverdagens udfordringer.
Gennem en kombination af aktiviteter og refleksioner, vil vi udforske nye niveauer af selvomsorg og selvkærlighed.
I forløbet vil du stifte bekendskab med; Yin Yoga med blide stræk og opmærksom bevægelse, åndedrætsøvelser for at berolige sindet, mindful gåtur for at forbinde krop og sind, samt mindfulness og visualiseringsmeditationer for at skabe ro og positivitet. Vi vil også undersøge vigtigheden af pauser, og du vil lære hvordan du kan integrere dem i din daglige rutine.
TILMELDING HØJSKOLE