Tag på Oure, dyrk din passion og bliv en del af et større fællesskab. Vi har mange sportslinjer på både efterskole, kostgymnasium og højskole.
Skolerne i Oure har tradition for at tilbyde sportsuddannelser på højeste niveau. Undervisningen er seriøs, professionel og ambitiøs, og tager altid udgangspunkt i dine forudsætninger.
Vi har nogle af landets dygtigste undervisere indenfor vores mange sportslinjer. Om du skal på efterskole, gymnasium eller højskole, vil du opleve dedikerede og dygtige trænere, som brænder for deres undervisning og arbejdet med din udvikling - både sportligt og personligt.
Med vores tre skoler, har du mulighed for at arbejde med din sportsgren i op til fem år, hvor du igennem hele perioden kan jagte nye mål. Du kan starte på efterskolen, gå videre til gymnasiet og slutte på højskolen.
Du behøver ikke være på højeste niveau for at gå på en af vores tre skolers sportslinjer. På Oure er alle velkomne - uanset niveau. Vi forventer dog, at du er motiveret, engageret og målrettet i undervisningen. Vi udfordrer og støtter dig, så du har mulighed for at udvikle dig i den retning og i det tempo, der passer til dig.
Hvis du har mod på det, kan du på flere af vores sportslinjer blive instruktør i løbet af dit ophold på Oure.
På Oure Sport bliver du en del af et stort fællesskab med mange forskellige mennesker. Ud over håndbold, fodbold, ski, adventure, sejlads, boardsport og fitness, har Oure linjer for dans, musik og skuespil. Vi hylder forskelligheden og de muligheder der opstår, når mange forskellige fagligheder inspirerer hinanden.
Hvilke sportsgrene tilbydes der på Skolerne i Oure?
Skolerne i Oure består af både Oure Efterskole, Oure Kostgymnasium og Oure Højskole. Sport er en stor del af hverdagen på Oure og der er sportslinjer på alle tre skoler.
Herunder kan du se, hvilke sportslinjer du kan vælge på de tre skoler.
Sport på Oure Efterskole
Sport på Oure Kostgymnasium
Sport på Oure Højskole
Er der rejser på sportslinjerne på Skolerne i Oure?
Om du har valgt at dyrke sport på vores efterskole, gymnasium eller højskole i Oure, kommer du ud at rejse. Rejserne er forskellige fra skole til skole og sportslinje til sportslinje. Fx er der længere skirejser, hvis du er elev på vores gymnasium og højskole, end hvis du er elev på vores efterskole. Det kan du læse meget mere på den enkelte linjeside under den skole, du er interesseret i.
Dyrk din sport på Skolerne i Oure
Oure er ikke et decideret sports college, da vi også har andre linjer end sport. Vi har fx dans, musik og skuespil på alle tre skoler. Har du valgt at gå på en sportslinje, fylder din sport meget på Oure. Vi har de dygtigste undervisere, som hver især er eksperter indenfor deres sportsgren. De er dedikerede, entusiastiske og står klar til at rykke dig, der hvor du gerne vil hen med din sport.