Lær hvordan du passer og vedligeholder din båd.
Velkommen til en inspirerende weekend fyldt med håndværk og sejlerglæde!
Varighed: 3 dage
Dato: 19.-21. september, Uge 38
Priser: 2.700 (dobbeltværelse) / 3.200 (enkeltværelse) / 1.890 (dagskursist/sover hjemme)
At eje en båd er kilde til megen glæde og eventyr på vandet. Sikkerheden er vigtig, og derfor skal din båd holdes ved lige. Og hvis dette skal gøres uden at belaste bankkontoen for meget, er det nødvendigt at mestre nogle grundlæggende håndværksfærdigheder.
Forestil dig at blive din egen bådsmand! Med dette kursus får du den nødvendige indsigt i, hvad du skal være opmærksom på som bådejer. Lær bl.a., hvad du nemt kan klare selv, hvornår du skal udføre forskellige opgaver, og hvilke materialer, der er bedst at bruge.
Gør dig klar til at tage kontrol over din båds vedligeholdelse og få mest muligt ud af dine sejlture!
På kurset vil vi bl.a. komme forbi emner som:
Oure Idrætshøjskole: Din sikre havn for sejleruddannelse
I næsten 35 år har Oure Idrætshøjskole været førende inden for sejladsundervisning. Vi vedligeholder dagligt 35 både med sejl samt 3 speedbåde, så du kan være sikker på, at du er i gode hænder, når du vælger et kursus hos os.
All inclusive kursuspakke
Vores kursuspris inkluderer al undervisning, logi og fuld forplejning. Du vil bo på Oure Idrætshøjskole sammen med de andre kursister, og dette giver mulighed for en god indføring i sejlerlivet. Undervisningen har sit udgangspunkt på Lundeborg Havn og Det Sydfynske Øhav - et af Danmarks smukkeste sejler-områder. Aftenerne lokker med socialt samvær, røverhistorier og hygge i caféen.
Bemærk: skolen råder over alt nødvendigt materiale og værktøj, og du skal ikke selv medbringe båd.
Bliv dagskursist – højskole om dagen - hjemlig komfort om aftenen
Drømmer du om at opleve højskolelivet og fordybe dig i dit kursus, men foretrækker at sove i din egen seng om aftenen? Som dagskursist på Oure Idrætshøjskole får du den fulde højskoleoplevelse i dagtimerne – med inspirerende undervisning, fællesskab og aktiviteter – mens du har mulighed for at trække dig tilbage til hjemlige rammer om aftenen.
Du bliver en del af det levende miljø på højskolen, hvor du deler oplevelser med andre kursister, deltager i fælles måltider og får adgang til skolens faciliteter i løbet af dagen.
At være dagskursus er en ideel løsning for dig, der bor i nærheden af højskolen.
TILMELDING KORTE KURSER