Kostskolens regler
Det er skolens klare forventning, at elever på Oure Kostgymnasium udviser en adfærd, der er præget af gensidig hensyntagen, hjælpsomhed og respekt for kammerater, ansatte og skolen. Eleven indgår i et forpligtende fællesskab med de rettigheder og pligter det medfører.
Vi forventer, at vores elever orienterer sig grundigt i nedenstående sæt af værdier og regler.
Aktiv deltagelse i undervisningen mm.
Elever på Oure Kostgymnasium har pligt til at deltage aktivt i al undervisning såvel STX som sport og performing arts, fælles aktiviteter herunder fællessamlinger, samt kostskolemæssige pligter såsom rengøring og køkkentjanser.
Fællesskab og respekt for hinanden
Vi arbejder ud fra respekt for hinanden, dialog og deltagelse i det forpligtende fællesskab og accepterer ikke mobning.
Vi anerkender hinanden, respekterer hinandens ting og accepterer hverken tyveri, vold eller hærværk.
Vi bruger alle de sociale medier, internet og mobiltelefoner med omtanke og respekt for andre. Derfor accepterer vi ikke misbrug af disse medier.
Sygdom
Ved sygdom kan eleverne efter behov konsultere sygeplejersken, som eventuelt kan arrangere konsultation hos praktiserende læge.
I forbindelse med eksamen gælder særlige regler (læs eksamensinstruktionerne).
Boområderne
Fællesrum i boområderne er for alle og benyttes med respekt for hinanden. Der er køleskab, elkedel, ovn mm. i alle boområder, og pga. brandfare, energiforbrug og pladsmangel må eleverne ikke have køleskabe og andet køkkenudstyr på værelserne.
Ro om natten
I alle boområder skal der være ro når klokken er 22.30. I tilfælde af uro kontaktes vagthavende huslærer eller nattevagt.
For eleverne i 1.g gælder, at når huslæreren/nattevagten har afsluttet ”godnatrunden” omkring kl. 23, skal alle elever være på deres egne værelser.
Rusmidler
For eleverne i 1.g er der forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol frem til nytår. I perioden fra nytår og frem til sommerferien vil der være et antal fester, hvor elever i 1.g må deltage, men stadig være underlagt regler omkring besiddelse af alkohol.
For elever i 2. og 3.g gælder, at man ikke må drikke sig beruset dagen før en skoledag. Det gælder også i forbindelse med alle former for skolerejser.
For samtlige elever er der totalt forbud mod alle former for euforiserende stoffer og dopingpræparater. Dette gælder ikke blot på skolen, men også på studieture, til stævner og på rejser til og fra skolen i forbindelse med weekender og ferier. Eleverne må ikke møde op efter ferie eller weekend og være påvirkede. Skolen forbeholder sig ret til at teste en elev, hvis vi er bekymrede for, at den pågældende har indtaget et eller flere stoffer. Modsætter eleven sig en test, melder vedkommende sig dermed ud af kostskolen.
Det er ikke tilladt for elever og ansatte at indtage nogen former for tobak, herunder snus på Oure Kostgymnasium. Det er ligeledes forbudt at købe og sælge snus og tobak på Oure Kostgymnasium.
Anvisninger fra skolens ansatte
Elever skal til enhver tid følge henstillinger fra skolens ansatte i konkrete situationer, når de gives for at opretholde eller genoprette god ro og orden på skolen.
Sanktioner ved brud på reglerne
Elever, som ikke overholder ovenstående ordensregler eller i øvrigt bryder indgåede aftaler, kan imødese en konsekvent reaktion fra skolens side.
En overtrædelse af reglerne kan efter ledelsens vurdering medføre sanktioner (fx advarsel) og evt. bortvisning fra Oure Kostgymnasium. I tilfælde af særligt grove overtrædelser kan rektor skride til bortvisning uden forudgående advarsel.
Eventuelle konsekvenser vil bero på et individuelt skøn, som baserer sig på den enkelte elevs forudsætninger og ledelsens tillid til elevens vilje til at forbedre sig og overholde reglerne. Overtrædelser af samme type kan således medføre forskellige konsekvenser. Ved grove overtrædelser af reglerne bliver forældrene altid inddraget, når eleven er under 18 år.
Studie- og ordensregler
Vi forventer, at vores elever orienterer sig grundigt i nedenstående sæt af værdier og regler.
Deltagelse i undervisningen
Eleverne har pligt til at deltage aktivt i undervisningen.
Det vil sige at eleverne har pligt til:
Skriftlige opgaver
Eleverne har pligt til at aflevere skriftlige opgaver til tiden. Opgaverne skal godkendes m.h.t. omfang og kvalitet. Det betyder, at eleven skal have ydet en indsats for at løse opgaverne, og eleven skal selv have udarbejdet opgaven. Afskrift fra andres opgaver og materialer uden kildeangivelse opfattes som snyd.
Snyd med skriftlige opgaver giver første gang en mundtlig eller skriftlig advarsel, afhængig af omfanget. Gentagne tilfælde af snyd giver en skriftlig advarsel eller fortabelse af retten til at gå til eksamen i det pågældende fag. I yderste konsekvens kan snyd føre til bortvisning.
It og support
Det er elevernes ansvar at have adgang til egen bærbar computer med kamera, højtaler og mikrofon samt hovedtelefoner, og at udstyret er fuldt funktionsdygtigt.
Hvis du skal have hjælp til din computer, kan du henvende dig i IT-supporten, der har åben på alle hverdage. Vi yder hjælp til opsætning til det trådløse net, test og diagnostisering af hardware samt vejledning i forbindelse med garantisager m.m.
Årsprøver og terminsprøver
Eleverne har pligt til at deltage i årsprøver, terminsprøver o.l. Hvis man udebliver fra terminsprøver eller årsprøver af anden årsag end dokumenteret sygdom, kan følgen være en skriftlig advarsel evt. ledsaget af sanktioner, jf. bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser §6.
Fravær
Elevernes tilstedeværelse registreres i udgangspunktet ved starten af hvert modul. Den enkelte elev har adgang til at følge registreringen af sit eget fravær og skal afgive årsager til fraværet. Eleverne har pligt til at melde fravær og fraværets årsag til skolen. Dette foregår i det studieadministrative system Lectio. Der er i de gymnasiale uddannelser ingen ”ret” til fravær og dermed ingen godkendte grunde til fravær, ud over borgerligt ombud (fx at skulle vidne i retten).
Manglende eller ikke rettidigt afleverede opgaver registreres løbende. Registreringen af en elevs fravær gælder for et skoleår ad gangen, men vi vil på skolen være ekstra opmærksomme på elever, der har haft et stort fravær det foregående år.
Planlagt fravær skal meddeles skriftligt i god tid. Ved sygdom af kortere varighed meddeles fraværsårsagen straks ved sygdommens ophør i Lectio. Sygdom af længere varighed (mere end en uge) meddeles også skolen med en orientering om forventet tilbagekomst.
Lægeerklæring kan kræves ved hyppige sygdomsperioder eller ved sygdom, der varer mere end en uge. Det er eleven, der betaler for lægeerklæringen. I tilfælde af sygdom ved prøver forbeholder skolen sig ret til at bede om en lægeerklæring.
Hvis en elev er fraværende fx pga. sygdom, har eleven selv pligt til at orientere sig om klassens arbejde.
Sanktioner ved overtrædelse af reglerne på stx-området
Den enkelte elevs tilstedeværelse følges af skolens administration, studievejleder og ledelse, og der lægges vægt på en hurtig indgriben, hvis en elev har for mange forsømmelser.
Hvis skolens ledelse skønner, at en elev ikke overholder studie- og ordensreglerne, kan en af de følgende sanktioner iværksættes, jf. bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser §6:
Skolen forbeholder sig ret til at gøre iværksættelsen af en sanktion betinget af, at eleven ikke igen overtræder skolens studie- og ordensregler, eventuelt i en nærmere fastsat periode. Der kan evt. fastsættes nærmere vilkår for en betinget sanktion, som er pædagogisk begrundet, for eksempel:
Som hovedregel gives eleven en skriftlig advarsel, inden der evt. skrides til sanktion. Dette kan skolen i særligt grove tilfælde fravige.
For hver af de nævnte sanktioner gælder, at hvis eleven er under 18 år, orienteres indehaveren af forældremyndigheden, dels om overtrædelsens omfang, dels om skolens påtænkte reaktion. Dette gælder også for elever over 18 år, hvor skolen har kontakttilladelse. Hertil kommer, at eleven i tilfælde af utilstrækkelig studieaktivitet uden forudgående varsel kan miste retten til at modtage Statens Uddannelsesstøtte ifølge bekendtgørelsen om SU.
Eksamen
Skolen udsender via Lectio en skriftlig orientering om retningslinjer og regler for eksamen til alle elever. Eleverne har pligt til at sætte sig ind i disse regler, og i de retningslinjer, skolen udarbejder, f.eks. mht. brug af it-udstyr.
Før, under og efter eksamen skal personalets anvisninger følges.
Oprykning til næste klasse
En elev har krav på oprykning til næste klasse, når det uvægtede gennemsnit af standpunktskarakterer, prøvekarakterer og karakterer for større skriftlige opgaver er mindst 02, og når eleven har aflagt de krævede prøver ved skoleårets afslutning.
Hvis en elev ikke har opnået mindst 02 i gennemsnit af ovennævnte karakterer ved et skoleårs afslutning, kan eleven nægtes oprykning til næste klasse, hvis det skønnes, at eleven på baggrund af den løbende evaluering ikke har fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen på det pågældende klassetrin. En elev, skolen ikke agter at rykke op, har mulighed for at udtale sig før den endelige beslutning træffes af skolens ledelse.
En elev, der nægtes oprykning, kan efter skolens ledelses godkendelse få ret til at gå det pågældende klassetrin om én gang. En elev, der nægtes oprykning for anden gang, udmeldes af skolen.
Klager
Elever (og forældre, hvis eleven er under 18 år) kan klage over skolens (rektors) afgørelse mht. sanktioner i forbindelse med studie- og ordensreglerne eller mht. oprykning. Klagen indgives inden to uger efter afgørelsen, stiles til Børne- og Undervisningsministeriet og afleveres skriftligt til skolens rektor, der videresender klagen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før videresendelse skal rektor give eleven (forældrene) mulighed for at kommentere rektors udtalelse. Dette skal ske inden en uge.
En skriftlig advarsel opfattes ikke som en sanktion og kan derfor ikke give anledning til klage.
Bekendtgørelse om studie- og ordensregler
TILMELDING KOSTGYMNASIUM