Nyhed
Du er selv ansvarlig for den gode energi i dit liv
01. november 2022
Nana er tidligere skuespilelev på Oure Kostgymnasium og Oure Højskole. Halvvejs igennem sin gymnasietid lærte hun en vigtig lektie, som har brændt sig fast i hende. Nu vender hun retur til Oure – denne gang som kortfilminstruktør.
”Hvis du ikke finder en bedre energi frem, når du møder op, vil du ikke få noget ud af skuespilundervisningen – og det vil gå ud over stemningen på holdet”.
Sådan lød den kontante melding fra Nanas skuespilunderviser i 2.G. Nana gik og var ked af det meget af tiden og hun havde derfor, ifølge hende selv og hendes underviser, ikke den fedeste energi med sig i undervisningen. Årsagen til Nanas dårlige humør var, at hendes mor var syg med kræft. Hun døde i slutningen af Nanas år i 2.G. Det vidste hendes skuespilunderviser bare ikke. Og det er Nana glad for.
”Hvis hun havde vidst, at mit dårlige humør skyldtes min mors sygdom, havde hun nok aldrig sagt sådan til mig. Men det var lige hvad jeg havde brug for, for at komme ud af min boble med selvmedlidenhed. Jeg havde brug for et spark, og det fik jeg”, lyder det fra Nana, der fortæller, at hun ofte senere i livet har brugt dette spark fra 2.G til at komme videre.
”Når jeg er på vej ned i et sort hul og synes, at det hele er lidt synd for mig, husker jeg mig selv på, at min energi betyder noget for mig selv og de mennesker, der er omkring mig. Jeg er selv ansvarlig for den gode energi og hvis jeg kan hive mig selv op, kan jeg være med til at smitte videre med den energi”, fortæller den tidligere Oure-elev.
En tryg base på Oure
Nana havde egentlig ingen planer om at gå på Oure. Hendes plan var at få overstået gymnasiet i en fart, så hun kunne komme i gang med alt det kreative, som hun vidste, at hun ville satse på. Men så faldt hendes søster over Oure Kostgymnasium, hvor Nana kunne dyrke det kreative skuespil, mens hun tog sin studentereksamen. Desuden betød livet på Oure, at hun kunne få lov til at være teenageren Nana og ikke Nana med den syge mor.
”Hvis jeg var blevet hjemme på det lokale gymnasium, havde jeg haft en hel anden gymnasietid. Min mor var meget syg og kunne ikke bare lige hente mig hos en veninde eller for den sag skyld handle og lave mad, uden at være plaget af smerter. Så hvis jeg var blevet hjemme, havde jeg været den, der stod for de ting selv. Min mor ville helt sikkert have gjort alt det hun kunne, men meget af det ville have ligget hos mig”, fortæller Nana, der fandt en tryghed i, at hun kunne få hele pakken på Oure.
”Her var alt jo samlet. Venner, skuespil og skole var på samme sted. Der var nogle, der lavede mad til mig og gav mig nogle faste rammer, så jeg bare kunne være Nana. Det tror jeg var vigtigt i de teenageår, hvor man virkelig formes”, fortæller hun, mens hun tænker tilbage.
Fra kostgymnasium til højskole
Da studenterhuen var blevet placeret på hovedet af Nana, var hun ikke klar til at skulle væk fra Oure. Hendes mor havde tabt kampen til kræftsygdommen og Nana var i tvivl om, hvor hun skulle tage hen, hvis hun ikke længere skulle være på Oure. Så hun flyttede et par hundrede meter over på Oure Højskole, hvor hun blev et halvt år, dyrkede endnu mere skuespil og fik et nyt skud energi.
”Jeg havde ikke de store forventninger til højskoleopholdet, da jeg egentlig mest blev her fordi Oure var blevet mit hjem, men jeg er så glad for, at jeg gjorde det. Det var et kæmpe frisk pust at være sammen med en masse nye mennesker, som bare gerne vil én og som brænder for deres passion”, fortæller hun om sin tid på højskolen, hvor hun blev præsenteret for en ny skuespilunderviser – Lars Hjøllund.
”Lars var meget anderledes i sin tilgang til skuespillet end den jeg havde været vant til på gymnasiet. Det var sjovt at anskue skuespillet og teknikken på flere måder. Vi har nok meget samme skuespilmetode, så det var ret fedt at opleve”, fortæller Nana og tænker tilbage på de ting, hun har taget med sig fra Oure.
”Jeg har lært meget i min tid på Oure, men hvis jeg skal fremhæve noget, er det nok kreativ disciplin. Du kommer ingen vegne, hvis du ikke arbejder for det. Det har jeg taget med mig”.
Udover den kreative disciplin mener Nana, at hendes skuespilundervisning var afgørende for hendes udvikling i teenageårene, hvor hendes mors sygdom og senere død fyldte meget.
”I skuespil arbejder man meget med følelser og man er konstant tvunget til at føle hvordan man har det. Det tror jeg var med til at give mig indsigt i mig selv og de mange følelser jeg gennemgik i den periode, hvilket hjalp mig meget”, lyder det fra skuespilleren.
Fra skuespiller til kortfilminstruktør
Da højskoleopholdet var slut, flyttede Nana til Aarhus. Hun ville gå på filmskolen MSP (Multiplatform Storytelling and Production). Hun kom ikke ind i første omgang og prøvede i stedet andre uddannelser som fx Dramaturgi på Aarhus Universitet. Men det fangede hende ikke. Hun ville skuespillet. Men pludselig fik hun øjnene op for instruktørgerningen. Noget hun ellers altid havde svoret, at hun ikke skulle.
”Det er svært at slå igennem som skuespiller. Derfor har jeg altid sagt, at jeg ville gå all in på skuespillet for at give mig selv de bedste odds – i stedet for at bruge tid på fx at blive instruktør. Men jeg må nu erkende, at begge dele er fede. Og det ene kan gøre, at jeg bliver bedre til det andet”, fortæller det unge talent, der i sommers instruerede sin første kortfilm med komikertalentet Eva Jin i hovedrollen.
En kortfilm som nu er i postproduktion og som Nana kommer tilbage til Oure og holder oplæg omkring. Noget hun glæder sig meget til, da det, ifølge hende selv, vil binde en fin sløjfe på hendes tid på Oure og den proces hun gik igennem mens hun boede på skolen.
”Filmen handler om en ung pige, der er meget vred fordi hun har mistet sin mor. Så filmen er super løst og nogenlunde fast baseret på mine egne oplevelser. Jeg var nok ikke så åben om min mors sygdom, som jeg burde have været mens jeg gik på Oure, så det bliver rart at komme tilbage og være helt åben omkring det ved at vise filmen og holde oplæg om den. Så bliver der ligesom bundet en sløjfe”, fortæller hun.
Hvorvidt Nana fortsætter karrieren som instruktør eller skuespiller står hen i det uvisse. Sikkert er dog, at hun vil forfølge drømmen om begge dele – og om en dag at kunne leve af det.
Drømmer du også om skuespil på enten gymnasium eller højskole?
Vi har ledige pladser på skuespil-linjen på både Oure Kostgymnasium (opstart august 23) og Oure Højskole (opstart januar 23).
