Fra Bruxelles til Sydfyn – på cykel

De har gået på Europaskolen hele livet, da deres mor er oversætter i EU. Det var egentlig planen at fortsætte der, men efter 1.G var der noget, der trak drengene mod Danmark. De endte på Oure Kostgymnasium – hvor de ankom på deres cykler.

Da tvillingerne Max og Theo bliver spurgt hvorfor de valgte at cykle fra Bruxelles til Sydfyn, svarer de meget tørt: ”Vi skulle jo have vores cykler med”.

Hurtigt i snakken kommer det frem, at Max og Theo kommer fra en meget aktiv familie og at deres mor året inden havde taget cykelturen fra Bruxelles til Danmark. Derfor mente drengene også, at de kunne klare turen. Og det kunne de.

Drengene går nu i 3.G på Oure Kostgymnasium, hvor deres liv primært handler om to ting: Skole og Adventure. Især disciplinen OCR (Obstacle Cource Race) har fanget deres interesse. En disciplin de aldrig havde hørt om før de ankom til Oure, men som nu fylder meget i deres liv. En disciplin, der går ud på at komme hurtigst muligt igennem et løb med en masse udfordrende forhindringer. I starten løb de sammen. Nu løber de mod hinanden og mod de andre. Og de er bidt af det.

”Vi drømmer faktisk om at blive semi-professionelle indenfor OCR, når vi er færdige i 3.G. Det her med at blive fysisk presset, at blive mudret, våd og kold, og virkelig komme ud af sin comfort zone – det synes vi er ret fedt”, fortæller Theo over frokosten på Oure Kostgymnasium.

Han suppleres af sin bror Max, der mener, at mentaliteten hos dem, der dyrker adventure, og i særdeleshed OCR, er at det godt må være lidt beskidt og knap så poleret. Og selvom man kæmper mod hinanden, er det sammenholdet de begge fremhæver som en af styrkerne i adventure-linjen. Sammenholdet, hvor man hepper på hinanden og er presset, men sammen om det.

Lige dele mudder, varm kakao og faste rammer

Siden Max og Theo ankom til Oure Kostgymnasium og startede i 2.G, har deres liv været sat i meget faste rammer. Og det nyder de. For det betyder, at de ikke skal gå på kompromis med hverken skole, adventure eller det sociale liv. De kan nå det hele – fordi det er samlet på ét sted – og fordi det står på deres skema.

”Det er nemt at være motiveret til at træne, når man går på Oure. Både fordi man træner med en stor flok (de er 23 elever på adventure-linjen) og fordi det står på ens skema. Så man skal egentlig ikke tænke så meget over om man skal afsted, for det skal man. Og når man så er afsted, kan man ligeså godt give den gas”, fortæller Max, inden Theo tager over.

”Det er hårdt at gå i 3.G. Man kan hurtigt blive presset af både at skulle nå skole, træning og det sociale, men det hjælper helt sikkert at have et skema, hvor både skole og træning er lagt ind. Det passer godt til os og dem vi er. Og så er det hele samlet, så der er kun få hundrede meter imellem skole, træning, ens venner og ens hjem. Det kommer vi til at mangle, når vi er færdige i 3.G”, fortæller han.

Udover de faste rammer, er det alsidigheden i adventure, som tiltrækker dem og holder dem til ilden. To træninger er sjældent ens, og der er både mulighed for at blive smurt ind i mudder mens pulsen er høj eller nyde en kop adventure-kakao efter en rolig tur i havkajak i Svendborgsund.

”Adventure er fedt fordi det er så mange forskellige sportsgrene i ét. Den ene dag er du i klatrehallen, den næste er du på mountainbike i skoven og den tredje er du i svømmehallen eller i kajak. Søb (adventure-træner) og de andre trænere er god til at gøre træningen forskellig, så selvom vi træner fire gange om ugen, er der meget få træninger, der ligner hinanden”, fortæller Theo.

Desuden bestemmer du selv om du mest er til mudder eller varm kakao, når du vælger adventure, fortæller drengene.

”Det er meget differentieret undervisning, så dem, der gerne vil presses, har mulighed for det, mens dem, der ikke har så meget energi på dagen, eller bare generelt ikke har de store drømme om fx OCR, har mulighed for at tage træningen i et lavere tempo, men stadig blive udfordret og presset”.

Skal ikke retur til Bruxelles

Det er generelt en stor beslutning at tage på et kostgymnasium, hvor mor og far ikke er med. Måske er den lidt større, når ens hjem ligger knap 1.000 km væk. Det har da heller ikke kun været nemt for tvillingerne – eller for deres mor.

”Det var da lidt hårdt i starten, men det har nok mest været hårdt for vores mor. Det var ikke hendes valg, vi skulle afsted, men hun er selvfølgelig glad for, at vi er landet et sted, hvor vi er så glade for at være”, fortæller Theo og uddyber:

”Desuden kan hun se, hvor selvstændige vi er blevet af at være på Oure. Når man kommer hertil uden sin familie, lærer man jo at stå på egne ben. Man lærer, at man selv har ansvaret for at få lavet lektier, at gå i seng til tiden så man har energi til næste dag, at gøre rent på sit værelse osv. Så ja, man bliver meget selvstændig af at gå på et kostgymnasium”, lyder det fra den unge tvilling.

Drengene har da heller ikke planer om at skulle retur til Bruxelles. Drømmen er at læse videre i Danmark. Men inden da, vil de se, hvor langt de kan nå med deres passion for OCR.

Det er lidt over et år siden, at de deltog i deres første løb og nu stiller de allerede til start i elitegruppen i flere løb. Blandt andet sammen med en af verdens bedste OCR-løbere Jonas Drescher, som for nylig har vundet bronze ved VM. Der er derfor gode muligheder for, at de kan nå langt, og de tager imod al den hjælp de kan få.