Nyhed

Højskolelærer er med i ny sæson af Slædepatruljen på DR

17. oktober 2024

Image Article Slædepatruljen

Rasmus Carlo deltager i Slædepatruljen, som har premiere på DR 17. oktober 2024

Hvad sker der, når et højskolemenneske møder militæret? Det oplever Rasmus Carlo fra Oure Højskole på egen krop, når han deltager i Slædepatruljen, som kan ses på DR de næste seks uger. Du kan også komme med nord for Polarcirklen.

Det er de færreste, der forbinder højskole med militæret. Men hvad sker der, når man indsætter et højskolemenneske i et ekstremt hårdt udskillelsesforløb, som er inspireret af Forsvarets optagelsesprøve og Slædepatruljen Sirius’ forskole?

Det finder vi ud af, når højskolelærer Rasmus Carlo Fabricius deltager i anden sæson af Slædepatruljen, som har premiere d. 17. oktober på DR

Træningen i anden sæson er endnu hårdere end i sæson 1 og stiller store krav til både udholdenhed, styrke, samarbejde og kommunikation under barske vilkår i Østgrønland.

Image Article Carlo Slædepatruljen

Når højskole møder militæret

Rasmus Carlo Fabricius er til daglig højskolelærer på Oure Højskole og har gennem årene fået en del erfaring, som han mente, han kunne bruge i Slædepatruljen, da han ansøgte om at komme med.

På højskole underviser jeg i adventure og psykologi med mental styrke som fokus. Jeg har deltaget i mange adventure races, hvor man skal holde sig i gang i rigtig mange timer. Det er en faglighed og en erfaring jeg vidste jeg havde med mig og kunne bruge, hvis vi skulle være vågne i længere tid, mangle mad eller fryse. Det er noget jeg har prøvet før og har en forståelse for, hvordan mit sind reagerer”, fortæller Rasmus Carlo, som tidligere i sit liv overvejede at melde sig til forsvarets specialstyrker, men endte på Oure Højskole i stedet.

Fællesskabet på en højskole og forståelsen for, at alle mennesker er forskellige og har noget forskelligt at bidrage med, har været en stor styrke for Rasmus Carlo i Slædepatruljen.

En klar styrke jeg havde med mig var min rummelighed, oprigtighed og forståelse for fællesskaber. Når det nogle gange var hårdt at være tilstede så har jeg evnen til at finde min kerne og stå stærkt i mig selv uden at pege fingre omkring mig”, fortæller han, inden første afsnit ruller over skærmen.

Vil du med nord for polarcirklen med Rasmus Carlo?

Drømmer du om at opleve den rå, uberørte natur i nogle af verdens mest ekstreme omgivelser, og få en smag af Slædepatruljen?

På Oure Højskoles helt nye linjefag ”Outdoor – Nord for Polarcirklen” kombinerer vi intensiv friluftsliv med en uforglemmelig ekspedition nord for Polarcirklen i det arktiske Nordsverige.

Her vil du bevæge dig på fjeldski gennem snedækkede dale, overnatte i snehuler og bestige Sveriges højeste bjerg Kebnekaise. Du vil mærke suset i kroppen, når du rappeller ned gennem raviner, mens du oplever den storslåede natur helt tæt på.

Ekspeditionen kan også komme til at inkludere hundeslædekørsel, isklatring og udforskning af det arktiske landskab.

Du kan komme med allerede til januar 2025. Læs mere her.

Image Article Nord For Polarcirklen Istock