Nyhed
På højskolen fandt jeg roen til ikke at præstere
14. december 2021
Filippa har tilbragt de første 18 år af sit liv på internationale skoler, hvor eneste fokus var at være den bedste. På Oure Højskole fandt hun plads til bare at være, og lærte ovenikøbet af slappe af med god samvittighed.
Forestil dig, at du hvert andet eller tredje år river alle pælene op og flytter til et nyt land. Til en ny hverdag med ny skole, nye kulturer og nye relationer. Sådan har højskoleeleven Filippa altid levet sit liv fordi hun er flyttet med sine forældre, alt efter hvor hendes fars job var.
Da hun som 18-årig student stod klar til at vælge, hvilket universitet hun ville ind på, fik hun alligevel den tanke, at det måske var godt med et sabbatår, så hun ikke var den alleryngste i sin kommende klasse. Tanken om at bruge et år på en skole, hvor formålet ikke var at bestå en eksamen, var dog ret fjern for Filippa.
”Jeg har altid gået på internationale skoler, hvor der ikke har været fokus på det sociale. Det eneste, der har betyder noget, var at få gode karakterer og skille sig ud ved at være den bedste. Så min verden lå ret langt fra det miljø, der mødte mig på Oure”, fortæller hun og uddyber:
”Fra første dag havde jeg en følelse af, at jeg ikke skulle præstere. Det var så rart og befriende, at der ikke var nogen eksamener eller prøver, men at der i stedet var fokus på fællesskabet og på hvem du er som person”.
Formålet med at lave noget formålsløst
Begge Filippas forældre er danske, så selvom hun ikke har været en del af det danske samfund i sin opvækst, kendte hun godt til højskolekonceptet. Og netop Filippas forældre havde i flere år opfordret Filippa til at skrue lidt ned for tempoet og huske på, at livet er andet end karakterer. Det trængte dog ikke rigtigt ind.
”Når de snakkede om, at jeg skulle prøve at slappe lidt af og bruge min tid på andet end skole, kunne jeg slet ikke forstå dem. Jeg har jo reddet med på den bølge og den kultur, der var på de internationale skoler, hvor alle var meget fokuserede og målrettede på at komme hurtigt og godt igennem uddannelsessystemet. Der blev aldrig snakket om at bruge tid på noget, der ikke havde et formål eller på noget jeg ikke var god til i forvejen”, fortæller hun.
På Oure fandt Filippa ud af, at det var sundt for hende at prøve nogle ting, som hun hverken var god til eller som havde et målbart formål. Hun oplevede, at der var plads og rum til det nye og tilsyneladende formålsløse, men hovedårsagen til, at hun gav sig i kast med det, var den simple årsag, at hun blev opfordret til det.
”Der er aldrig nogen, der har opfordret mig til at sætte mig ned og lave en skulptur i ler eller køre mountainbike i skoven, men det skete på Oure, og det er jeg så glad for. For hvis du kun nørder de ting, du er rigtig god til, får du aldrig prøvet noget nyt og så finder du ikke ud af, om der er andre ting, der er fede at lave. Her på Oure behøver du ikke være god til noget for at prøve det, og det har virkelig været med til at rykke nogle grænser for mig og givet mig mod til at udfolde mig kreativt”, fortæller hun.
Ved at kaste sig ud i noget nyt, har hun også fundet glæden ved at sejle. Hun havde ingen erfaring med sejlads før hun kom til Oure, og netop den manglende erfaring, havde hun det svært med i starten.
”På en båd er du en del af et hold. Et lille fællesskab. Og her skal du altså kunne acceptere og indrømme, at du ikke kan det hele selv og du skal kunne bede om hjælp, hvis du har brug for det. Det var svært for mig i starten, men jeg kan se, at jeg er blevet en bedre og bedre sejler af at have lært det”, fortæller hun.
At finde sin plads i fællesskabet
Når man kommer fra en verden, hvor individet er i fokus, kan det være svært at finde sig til rette i fællesskabet. Det tog da også lidt tid for Filippa at vænne sig til det sociale fokus, som kendetegner et højskoleophold.
”Jeg har selvfølgelig fået venner rundt omkring i verden, men det er ikke sådan, at man holder klassefest og skolefester på internationale skoler, så jeg har slet ikke været vant til det sammenhold, der mødte mig på Oure”, fortæller hun.
Samtidig sidder det dybt i Filippa, at hun altid har skulle sige farvel til sine relationer efter 2-3 år, når hendes familie skulle videre til næste land. Derfor har motivationen til at knytte sig ikke været stor. Men det er den blevet på Oure.
”Det er nok første gang, jeg har turde investere i mine relationer. At jeg har blottet mig og for alvor åbnet op. Både fordi der har været plads til det og det har været helt naturligt at snakke om ens følelser og tanker, men også fordi jeg har følt mig hjemme i den her højskolekultur, hvor vi løfter hinanden og gerne vil deltage i fællesskabet. Det er nok ikke kun en højskolementalitet, men også en dansk mentalitet, som jeg rigtig godt kan lide”, fortæller Filippa, som boede i Østrig inden hun kom til Oure, men nu planlægger at blive i Danmark.
”Mentalt har jeg fået det meget bedre af at være i en social kultur end i en individualistisk. Jeg har været glad for den opvækst jeg har haft, men kan mærke, at jeg har lyst til at slå rødder i Danmark nu. Jeg har lyst til at dyrke og beholde de relationer, jeg har skabt her på højskolen, for jeg føler mig tryg i det”.
Det er ikke kun Filippa, der kan mærke den udvikling, hun har været igennem. Hendes forældre, som pt. bor i Østrig, kan også se det på deres datter.
”De kan se en kæmpe forskel efter jeg er kommet på Oure. Jeg hviler meget mere i mig selv og jeg har lært at slappe af med god samvittighed”, slutter hun af.
