Har du lyst til at udfordre dig selv, din besætning og havets element? Dette højskoleophold er for dig, der vil lære at sejle eller allerede mærker glæde og passion, når du sejler. Vejen til evig sommer kan indledes på Oure Højskole, hvor vi kickstarter din indgang til et fantastisk sejladsmiljø med de bedste undervisere og gæstelærere på Sejlads Danmark Rundt og Sejlads ProSkipper.
På denne linje får du store oplevelser og mindeværdige historier. Har du lyst til at lære at sejle og opleve friheden på det åbne hav i godt selskab? På linjen Sejlads – Danmark Rundt vil du bryde med egne grænser og blive klar til at drage ud i verden på langturssejlads med Søfartstyrelsens duelighedsbevis og et et 12 timers førstehjælpskursus i bagagen. Du behøver ikke være erfaren sejler, når du starter, da du lærer alle nødvendige færdigheder undervejs.
Vi lægger stor vægt på kommunikation og teamwork ombord, mens du får rigtig mange timers erfaring på vandet – hvor teori og praksis går i ét. På Danmark Rundt stævner vi ud fra Lundeborg Havn og på vores eventyr-tur ligger vi for anker, laver mad på trangia, besøger øer og byer, hvor vi dykker ned i historien. Vi sejler i al slags vejr og tidligere elever fortæller, at de har lært så meget på kurset og turen Danmark Rundt, at de efter højskoleopholdet har købt deres egen båd.
Undervisningen er sjov og inspirerende! Vi har samlet nogle af Danmarks mest erfarne sejlere til at undervise dig i alt, hvad du behøver for at sejle på verdenshavene. Har du lyst til at tage din sejlads til det næste niveau, har du mulighed for at fortsætte på ProSkipper. Ohøj!
Se mere på instagram, hvor du kan følge med i livet på en sejlende højskole!
Drømmer du om udlandseventyr på den blå planet og lære at sejle din egen båd? Så er dette kursus din gyldne billet. Kom på en dannelsesrejse og bliv uddannet professionel skipper, hvor du bliver en del af det daglige højskoleliv med fællesskab, fede fag og aktiviteter. På denne linje tager vi også til Middelhavet og sejler i det kroatiske farvand. Som ProSkipper, vil du blive godkendt til at sejle for bl.a. Skipper Academy i resten af verden.
Du får du alle de faglige kvalifikationer, det kræver at blive en god skipper - herunder forståelse for teamwork, ledelse af besætningen, kommunikation samt ansvar. Undervisningen er dybt inspirerende og en blanding af teori og praksis. På ProSkipper tilegner du dig beviset yachtskipper certifikat af 3. grad, 12 timers førstehjælpskursus, VHF-radio certifikat samt praktisk erfaring med søsikkerhed.Dertil får du Dansk Sejlunions instruktør 1, så du kan varetage undervisning af sejlerne i de danske sejlskoler. Desuden vil der være mulighed for at dyrke en masse fysisk grundtræning såsom fitness, svømning, løb, MTB mm. Sejlads ProSkipper er et ambitiøst kursus, hvor vi uddanner skippere ikke sømænd. Opholdet kan ses som en forlængelse af den populære linje ”Sejlads – Danmark Rundt”.
Se mere på instagram, hvor du kan følge med i livet på en sejlende højskole!
TILMELDING HØJSKOLE
lad os hjælpe dig på vej
kontakt osSkolerne i Oure, Landevejen 98A
5883 Oure
Tlf: 62 38 38 37
E-mail: hojskole@oure.dk