Header, Dans, Efterskolejpg (1)

Dans på Oure Efterskole

På Oure Efterskoles danselinje bliver du en del af et stort dansefællesskab, hvor glæden ved dans, som udtryksform, er det centrale. Om du er begynder eller øvet, har meget danseerfaring eller ingen, er du velkommen på Skolerne i Oure. Det vigtigste for os er din indre glød, din passion for dansen og din motivation for at udvikle dig i et langt, intenst og dagligt samarbejde med vores dedikerede lærere og elever.

På Oure Efterskoles danselinje er moderne dans omdrejningspunktet - i samklang med ballet og street dans. Der undervises i alle tre stilarter hver uge. I moderne dans indgår blandt andet Graham Technique, Cunningham Technique, Floorwork, Lyrical og Release Technique. 

Vi underviser ikke kun i dans, men også med dans. Hvis du er klar på en hverdag, hvor dansen fylder meget og hvor du kan udvikle dig, mens du bliver udfordret og mærker glæden ved bevægelse, kan du roligt læse videre.

Er du mere til dans i et fællesskab med musik og skuespil, kan du med fordel hoppe over og læse om linjen Scenekunst

 

Image Article, Efterskole, Dans

Efterskole med forskellige dansestilarter

På Oure Efterskoles danselinje supplerer moderne dans, ballet og street dans hinanden. De forskellige dansestilarter bidrager til din udvikling i den fysiske toning og bevægelsesforståelse, såvel som i din personlige udvikling - de forskellige traditioner og bevægelsesmønstre udvikler dig samlet, som danser og menneske.

Vi arbejder med improvisation, koreografi og komposition som en fast del af programmet, ligesom vi også bruger meget tid på den proces, det er at sætte forestillinger op. Det er altså vigtigt, du er indstillet på at optræde med dansen. Vi arbejder med niveaudeling inden for vores discipliner, så du kan danse i den gruppe, der passer bedst til dig.

Udover vores obligatoriske undervisning og forestillingsforløb, har vi også en række frivillige tilbud. For eksempel: 

  • Tåspids
  • Den certificerede dansetest i Cecchetti Ballet ISTD London
  • Jazz-dans
  • Åbne klasser i ballet, moderne og street dans på tværs af højskole, gymnasie og efterskole
  • Performance/konkurrencehold
  • Styrke og skadesforebyggelse som pilates, styrketræning og stretch.

Undervisning på vores efterskole med dans

Undervisningen består af 6-8 timer om ugen. Herudover vil der være aftener og udvalgte weekends, der vil blive benyttet til frivillige danseklasser, masterclasses, workshops, foredrag og danseforestillinger, så nogle uger vil der være 15-20 timers dans på programmet.

Danselinjen er for dig, der godt kan lide at performe, bruge din krop og være på en scene. Det er en intens linje med struktureret og målrettet træning med fokus på personlig dygtiggørelse ud fra moderne træningsprincipper.

Image Article, Efterskole, Dans2
Image Article, Dans, Efterskole, 1 (2)

Danseefterskole med undervisning af høj kvalitet

Alle vores danselærere er professionelle dansere, der lægger vægt på høj kvalitet i undervisningen. Vores undervisere er enten stadig udøvende eller er nået til et punkt i deres karriere, hvor de brænder for at videregive deres store faglighed og disciplin til dig og de kommende generationer af dansemålrettede elever.

Du vil blive en del af en række interne og eksterne forestillinger i løbet af dit efterskoleår. Nogle er lærerkoreograferet, mens andre er koreograferet af dig og dine dansekammerater. Vi forventer, at alle prøver at sætte trin sammen og koreografere, når vi har timer med komposition og koreografi, partnerarbejde mm.

 

Trivsel og udvikling på Oure danse efterskole

På Oure Efterskole går vi meget op i din trivsel og udvikling - både fagligt og socialt. Derfor bliver du tilknyttet en kontaktlærer på dans, som løbende ser til, at du har det godt i fællesskabet og udvikler dig i dansen. Denne kontaktlærer vi også holde udviklingssamtaler med dig i løbet af efterskoleåret.

Drømmer du allerede om mere end et år med dans? På Oure Efterskole har vi et tæt samarbejde med Oure Kostgymnasium, hvor du kan tage en tre-årig danseuddannelse, mens du tager sin STX og får din studenterhue. Hvis du allerede inden opstart på efterskolen har en drøm om at fortsætte, kan du på efterskolen målrette din indsats mod et samlet fireårigt danseforløb.

Image Article, Kostgymnasium, Dans

MØD UNDERVISERNE PÅ DANS HER

MØD UNDERVISERNE PÅ DANS HER

Luka Halberg

Luka har danset i 17 år og er ansat på Skolerne i Oure i 2022, hvor han underviser på både efterskole, kostgymnasium og højskole.

Hans rejse inden for dansen har bragt ham mange steder hen, både i ind- og udland, men han har fundet sin passion i at undervise og kreere sin egen kunst. Hans tilgang til dans omhandler ikke nødvendigvis kun bevægelse, men alt fra mindset, attitude, musikredigering, og videofilmning til markedsføring mm.

Luka har, siden han var 14 år gammel, været autodidakt indenfor dansens verden og har udviklet sin egen personlige stil. Mange finder den udfordrende, da den er bygget op omkring hurtige bevægelser, lige linjer og en masse musikalitet, men han har erfaret, at de elever, han underviser, har nemmere ved at takle andre genrer, når de er blevet komfortable i hans.

Luka går meget op i at have en personlig kontakt med dem, han arbejder med, så han kan finde ind til det, der gør den enkelte danser speciel. Hvorefter der arbejdes med at trække det bedste frem i dem, så de kan skinne på deres helt egen måde.

 

 

Dans på dit efterskoleophold
Oure Efterskole er en af de mange efterskoler med dans som linjefag. Vi er en efterskole på Fyn, der har både dans, musik, teater og flere forskellige sportslinjer.

Skal man have erfaring med dans?
Alle er velkomne på vores efterskole med dans. Du kan være begynder, øvet, have meget erfaring eller ingen erfaring. Det er dog vigtigt, at du er passioneret og motiveret for dansen, når du vælger en efterskole med dans som linjefag.

Hvad kan du forvente ved en danse efterskole?
På en efterskole med dans som vores, vil du blive en del af et stort dansefællesskab. Du kan forvente at dansen fylder meget, men at efterskolelivet er det vigtigste i dit ophold hos os. Du kan forvente en hverdag, hvor du kan udvikle dig og blive udfordret, mens du mærker glæden ved dansen.

Hvordan foregår hverdagen på en danse efterskole?
Hverdagen på Oure Efterskole er fuld af dans og meget, meget mere. Vi er en efterskole på Fyn med dans, musik, teater og flere forskellige sportslinjer. Du kan vælge at gå i 9. eller 10. klasse på efterskolen, hvor du har din boglige undervisning. Resten af tiden går med dans som linjefag og så alt det sociale, der følger med et efterskoleår.

Hvilke stilarter kan man danse?
På Oure Efterskoles danselinje er moderne dans omdrejningspunktet - i samklang med ballet og street dans. Der undervises i alle tre stilarter hver uge. De forskellige dansestilarter bidrager til din udvikling i den fysiske toning og bevægelsesforståelse, såvel som i din personlige udvikling - de forskellige traditioner og bevægelsesmønstre udvikler dig samlet, som danser og menneske.

Moderne dans på efterskolen
Moderne dans fylder meget på en efterskole med dans som vores. I moderne dans indgår blandt andet Graham Technique, Cunningham Technique, Floorwork, Lyrical og Release Technique. Du har også mulighed for at tage åbne klasser i moderne dans, hvor du får mulighed for at danse med eleverne på vores gymnasium og højskole.

Dans hip hop på efterskolen
Er du vild med hip hop og overvejer en efterskole med dans? På Oure Efterskoles danselinje bliver du hver uge undervist i hip hop af vores dygtige undervisere. Det er også muligt at tage åbne klasser i hip hop, hvis du ønsker mere end den skemalagte undervisning med dans.

Hvad koster efterskole med danselinje?
Prisen for at gå på Oures Efterskoles danselinje varierer meget afhængigt af sin husstands sammensætning og indkomst. Det ligger mellem 72.000 og 102.000 kr. for et år, hvilket er inkl. udgifterne til en linjerejse. Du kan se vores priser her. 

lad os hjælpe dig på vej

kontakt
Tlf: 62 38 38 35

Social

kopieret