Boost din træning til et nyt niveau med vores valgfag Hård træning. Oplev pulsen stige og musklerne brænde, når vi kører spinning eller laver intervaller i løb eller på landevejscykel.
Dette valgfag er for dig, der skal kickstartes med at træne, øge din kondition og fastholde en sundere livsstil. Vi udfordrer os selv i et fællesskab, hvor vi på tværs af niveau løfter hinanden og skubber vores fysiske formåen.
Indgangsvinklen til vores træning vil udgå fra dit perspektiv og derfor åbner vi op for at snakke om f.eks. motivation, vedholdenhed og utilstrækkelighed. Underviseren introducerer fysiologiske principper til træning og hvad der skal til, for at du kan nå dine mål i træningssammenhæng.
Det sociale aspekt i træningen er vigtigt og selvom det meste af det vi laver, er individuelt, så undersøger vi også, hvordan fællesskabet kan bidrage til dit træningsudbytte.
TILMELDING HØJSKOLE