Header Hoejskolen Landingpage

Fag på Oure Idrætshøjskole

Udforsk vores mangfoldige udvalg af fag og find det, der passer bedst til dig. 

Der er fire typer fag på højskolen, som du kan klikke på herunder.

I vores ugeskema kan du se fordelingen af fagblokkene. 

På denne oversigt kan du se hvilke fag du kan vælge i hvilke perioder. 

Linjefag

På Oure Idrætshøjskole skal du vælge 2 linjefag
Du skal vælge to linjefag, når du tilmelder dig. Du følger ét linjefag ad gangen i 9 timer om ugen.

Det ene linjefag følger du i den kolde periode (jan-marts eller oktober-december), det andet linjefag følger du i den varme periode (april-juni eller august-oktober).

Nogle linjefag udbydes i begge perioder, mens andre linjefag kun udbydes i én af perioderne. Få overblikket her. 

Hvis du ombestemmer dig, når du starter på skolen, kan du altid vælge om.​

Idrætsfag / fordybelsesfag

På Oure Idrætshøjskole skal du vælge 4 idrætsfag / fordybelsesfag

På Oure Højskole vælger du enten et idrætsfag eller et fordybelsesfag.
Du følger ét fag ad gangen – 4,5 time om ugen.
Faget strækker sig over fire perioder af cirka fire ugers varighed.

Idrætsfag og fordybelsesfag har det til fælles, at du her tilegner dig færdigheder.
Du kan få sved på panden i forskellige idrætsdiscipliner, eller du kan øve dig i at bruge dine hænder inden for kunst, håndværk eller lignende.

Idrætsfagene tager udgangspunkt i boldspil, fitness, outdoor, instruktør-/trænerrollen og forskellige kropsaktiviteter.

Fordybelsesfagene tager udgangspunkt i kunstneriske og håndværksmæssige fag.

Nedenfor kan du læse eksempler på idrætsfag og fordybelsesfag. Du vælger først fag, når du starter på skolen.

Højskolefag

På Oure Idrætshøjskole skal du vælge 4 højskolefag

På Oure Idrætshøjskole kommer du til at vælge fire højskolefag i løbet af dit ophold.
Du har ét fag ad gangen – 5,5 timer om ugen.
Hvert fag varer cirka fire uger, og du når igennem fire forskellige fag i alt.

Der er masser af variation i de højskolefag, du kan vælge. Fælles for dem er, at de giver dig noget at tænke over, noget at lære – og måske også noget at undre dig over. Det handler om at blive klogere på dig selv, verden og alt det midt imellem.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på fag. Du vælger først, når du starter – så du har god tid til at mærke efter, hvad der passer til dig.

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 37

Social

kopieret