Nyhed
Fodbolddrømmeren fra Vestjylland
07. december 2022
En skade satte Jonathan ud af det fodboldspil han elsker så højt. Nu går han i stedet trænervejen og har genfundet passionen for spillet på en sydfynsk højskole.
Jonathan havde egentlig søgt ind som lærer og skulle lige til at bekræfte studiepladsen. Men der var noget, der spøgte i baghovedet. Drømmen om at blive fodboldtræner på fuld tid. En drøm, der fortjente at få en chance. Derfor endte Jonathan på fodboldtræneruddannelsen på Oure Højskole i stedet for på lærerseminariet.
Det er nu fire måneder siden, han tog mod Sydfyn for at udleve fodbolddrømmen. En drøm, der fik sin spæde begyndelse, da han som 16-årig blev opereret i hoften og måtte vinke farvel til den faste plads på fodboldbanen. Et farvel, der sendte ham ud i en krise.
”Fodbold har altid været hele mit liv, så da jeg blev skadet, var jeg virkelig i krise. Jeg kunne ikke engang se mine kammerater spille kamp, fordi det gjorde for ondt, at jeg ikke selv kunne være med”, fortæller Jonathan, der i stedet blev holdleder på holdet og senere assistenttræner, hvilket gav ham glæden ved fodbolden igen.
En glæde, der er blevet siddende siden og som han nu dagligt fodrer på træneruddannelsen på Sydfyn. Men hvorfor ikke blive hjemme i Vestjylland og tage en tage træneruddannelse der? Det er der, ifølge Jonathan, flere gode grunde til.
”Det er primært fordi, at på Oure Højskole har jeg alle de rigtige rammer til at prøve trænergerningen af. Jeg modtager en masse undervisning, som både giver mig nogle vilde redskaber til at analysere spillet og får mig til at anskue fodbold på en helt anden måde end tidligere, samtidig med, at jeg får et ekstremt taktisk indblik”, fortæller Jonathan inden han går videre til næste grund.
”Derudover er jeg tilknyttet Oure Kostgymnasiums elitedrenge (U19), hvor jeg er assistenttræner og kan prøve alt det nye af jeg lærer. I starten var det mest en observerende rolle, men jeg får mere og mere ansvar, hvilket betyder, at jeg fra det nye år skal være hovedansvarlig for en del af træningerne, og det er fedt”, lyder det fra den unge vestjyde, der suger alt den fodboldtræning ud af Sydfyn, som han kan.
En gave til sig selv: Tid til personlig udvikling
Jonathan har altid vidst, at han skulle arbejde med mennesker. Hjemme i Kvong, nord for Varde, hvor han er vokset op, var han også godt i gang med netop det. Han var støttepædagog på en skole 37 timer om ugen og samtidig var han cheftræner i en århusiansk klub. Det var her han for alvor fandt ud af, hvor meget han brænder for at hjælpe mennesker med at udnytte deres fulde potentiale og bringe dem derhen, hvor de gerne vil være.
Det var dog samtidig en cheftrænerstilling, der stod på tre ugentlige træneringer + kamp i weekenden, hvilket til sidst blev for meget til, at Jonathan kunne give sig selv 100 % til begge dele.
”Jeg elsker at være på farten, men da jeg overtog U16 holdet følte jeg, at det til sidst blev lidt for meget at have så meget ansvar to forskellige steder, hvor man selvfølgelige gerne vil give så meget af sig selv, som overhovedet muligt. Derfor har det været det helt rigtige for mig at tage et år på højskole, hvor hele min hverdag består af højskoleliv og fodbold – og hvor jeg kan følge med i begge dele”, fortæller han og uddyber.
”Det er en vanvittig udvikling man går igennem her på skolen fordi det er så intenst. Den erfaring og læring du får her i løbet af et halvt til helt år, ville nok tage 5-7 år, hvis du skulle gøre det ude i en almindelig klub, fordi her på højskolen skal du ikke koncentrere dig om andet. Her har du bare rammerne til at gøre noget godt for dig selv”, lyder det fra Jonathan, som er blevet overrasket over hvor fedt det er at være højskoleelev.
Udover et efterskoleophold havde han ikke de store ideer om, hvordan det ville være at blive højskoleelev. Største bekymring var om han ville klikke med de andre unge på fodboldtrænerlinjen. En bekymring som ikke gik væk lige med det samme, da de andre drenge i hvert fald ikke mindede om gutterne hjemme i Varde.
”Min første tanke om de andre drenge på linjen var nok, at de ikke var typerne, jeg normalt er sammen med derhjemme. Men den fælles passion for fodboldspillet samlede os virkelig hurtigt og nu er vi sindssygt gode venner. Det er det, der er så vildt med højskole. Jeg føler, at jeg har kendt dem i en evighed, men det er jo kun et par måneder siden vi kom til skolen”, fortæller Jonathan, der også har brugt sit højskoleophold til en masse personlig udvikling og til at prøve nye ting af.
For selvom døgnet er fyldt med fodbold, er der plads til at prøve nye ting af, møde nye mennesker og til at komme ud af sin comfortzone, som Jonathan kalder det.
”Jeg vidste nok ikke helt hvad højskole egentlig var, men udover alt det jeg får i forhold til fodbolden, bliver man sindssygt god til at møde nye mennesker og være åben omkring forskelligheder. Jeg føler mig meget tryg her på Oure og derfor udvikler jeg mig. Jeg hviler mere i mig selv og jeg bliver fx mere og mere tryg i at stå foran en forsamling og være den, der har teten – netop fordi jeg øver mig i et trygt rum”, fortæller han.
Drømmen er at blive fodboldtræner på fuld tid
Inden længe er første halvår af Jonathans højskoleophold slut. Han har dog allerede forlænget sit ophold, så han kan fortsætte udviklingen det næste halve år. Planen for den ambitiøse unge mand er da også lagt: Det næste halve år skal bruges på at få endnu mere ansvar i rollen som træner for U19-drengene.
”Jeg har heldigvis kunne tage det i mit eget tempo, så der er ikke blevet fyldt mere ansvar på end jeg selv har bedt om. Men nu føler jeg, at jeg er klar til mere. Nu kender jeg også drengene på holdet så godt, at jeg føler, jeg kan være hovedansvarlig for mange af træningerne”, fortæller Jonathan, der også skal bruge det næste halve år på at finde den rette klub at rykke ind i, når højskoleopholdet er slut. Her kommer hans højskoleundervisere til at spille en stor rolle.
”Drømmen er at få et trænerjob, når jeg er færdig til sommer. Det skal dog være den rigtige klub. Heldigvis har Rose og Allan (undervisere på fodboldtrænerlinjen) et kæmpe netværk og en indsigt i hvilke roller, jeg ville kunne tage i en given klub. Det skal være et sted, hvor jeg har det godt som menneske. Heldigvis kender de mig så godt og ved hvad jeg står for, så de vil blive en kæmpe hjælp for mig til at finde min rette hylde”, fortæller han, inden han sender en kærlig hilsen til drengene hjemme i Varde.
”Selvfølgelig savner jeg mine kammerater derhjemme, men jeg ville aldrig have være det her højskoleophold foruden. Det er jo min egen personlige udvikling jeg investerer i”.
Overvejer du også et højskoleophold kombineret med fodboldtrænerdrømme?
Vi har stadig ledige pladser til januar 2023. Læs mere her.
