Højskole, Adventure, Header

Sydfyns kajakparadis i uge 29, 30 og 31

Unikke havkajakture i Det Sydfynske Øhav for dig, der i forvejen kan ro kajak og som ønsker at opleve havkajakkens mange muligheder for tur, opdagelse og leg. Til dig, der gerne vil opleve nye fællesskaber og masser af skøn natur, samtidig vil du blive bedre til at vurdere havforholdene og håndtere problemer, der kan opstå under roture.

Få flest mulige timer på vandet i det sydfynske kajakparadis, samtidig med de mange spændende højskoleaktiviteter, du vil opleve på Oure. Øhavet danner ramme for dette populære kursus, hvor læring, udvikling og oplevelse i kajakken er centralt. Særligt vores transport-setup gør dette kursus unikt. Tre af dagene er vi på oplevelsesrig heldagstur og bliver transporteret til et nyt sted og hentet igen et andet sted.

 

Image Article, Sommerkurser, Havkajak (1)

Det Sydfynske Øhav byder på fantastiske oplevelser. Alt afhængig af vind- og vejrforhold kan de forskellige dagsture have følgende temaer:

  • Kystnære roture med udsigt over Svendborg
  • Valdemar Slot fra vandsiden
  • Ø-idyl med smagsprøver af den berømte Skarø-is
  • Ristinge Strand og bølgerne
  • Thurø, Smørmosen og Skårupøre Sund

Du skal være forberedt på at ro 10-15 km. om dagen. Det anbefales derfor, at du er vant til at ro kajak og har taget et EPP2-kursus eller tilsvarende. Du skal ydermere være forberedt på at komme i vandet hver dag i forbindelse med rednings- og sikkerhedsøvelser.

 

Grej

Skolerne i Oure stiller kajakker, pagajer, våddragter, rojakker, vådsko, sprayskirts og redningsveste til rådighed. Kursister med eget kajakudstyr eller egen dragt opfordres til at tage dette med.

Nedenstående er grej og beklædning, vi vil bede dig medbringe:

  • Mindst én langærmet skiundertrøje i uld eller kunststof (ikke bomuld)
  • Mindst én kortærmet t-shirt i uld eller kunststof (ikke bomuld)
  • Badetøj
  • Kasket eller solhat, samt solcreme og solbriller (med brillesnor)
  • Varmt tøj til de kølige sommeraftener (fleece eller uld)
  • Drikkedunk
  • To håndklæder - et til kajak og et til bad på skolen
Image Article, Sommerkurser, Havkajak, 1

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 51 85 41 84 // 62 38 38 38

Social

kopieret