Header, Korsommerkurser, Hyrox

HYROX – funktionel træning med fællesskab og format

På Oure Sommerkurser kan du prøve kræfter med HYROX – et træningsformat, der på kort tid har vundet stor udbredelse verden over. HYROX er i sin grundform en kombination af løb og funktionelle styrkeøvelser, sat sammen i et fast og gennemskueligt format, hvor alle ved, hvad der venter.

Det særlige ved HYROX er, at det er enkelt at gå til. Øvelserne er velkendte, strukturen er klar, og træningen kan tilpasses, så både nybegyndere og erfarne kan være med. Du konkurrerer ikke først og fremmest mod andre – men mod dig selv, dit eget udgangspunkt og din egen udvikling.

OBS: Udbydes på Sommerhøjskole om formiddagen i uge 28, 29, 30 og 31 + eftermiddage i uge 28 og 29. 
Udbydes på Familiehøjskole om eftermiddagen i uge 30 og 31. 

 

 

Sommerkurser, Hyrox, Image Article

På Oure Sommerkurser arbejder vi med HYROX som mere end blot træning. Det handler også om fællesskab, motivation og glæden ved at bevæge sig sammen. Vi træner målrettet, sveder, griner og løfter hinanden – i et trygt og inkluderende miljø, hvor der er plads til forskellighed og individuelle ambitioner.

Vores instruktører guider dig gennem både træning og teknik og giver konkrete råd til, hvordan du kan forbedre din form, disponere din energi og få mest muligt ud af træningen. Kurset henvender sig til dig, der er nysgerrig på HYROX-formatet, ønsker en fysisk udfordring – og samtidig vil opleve den særlige stemning, der opstår, når træning og højskoleånd mødes. 

I løbet af ugen vil du prøve kræfter med de forskellige øvelser som indgår i Hyrox-formatet. Ugen afsluttes med en Hyrox-simulation, hvor du kan teste dig selv og måske få blod på tanden ifht. at stille op til et af de mange Hyrox-løb, som findes verden over.

HYROX på Oure Sommerkurser er funktionel træning med retning, rammer og relationer. Du går herfra stærkere – både fysisk og i fællesskab.

Medbring løbesko, træningstøj og højt humør.

Sommerkurser, Hyrox, Image Article (2)

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 62 38 38 38

Social

kopieret

Træn HYROX på Oure Sommerkurser

HYROX er et populært fitnessformat, der kombinerer løb og funktionelle øvelser i et fast og overskueligt format. På Oure Sommerkurser kan du fordybe dig i HYROX-træning i løbet af en aktiv uge, hvor fællesskab, bevægelsesglæde og udvikling er i fokus.

Hvad er HYROX?

HYROX er funktionel træning, hvor løb kombineres med styrke- og konditionsøvelser som sled push, wall balls, farmer’s carry og burpees. Træningen er struktureret og kan tilpasses alle niveauer, uanset om du er ny i træningsverdenen eller har erfaring med funktionel fitness.

Er HYROX hårdt?

HYROX kan være fysisk krævende, men træningen tilpasses altid dit niveau. På Oure arbejder vi med progression, teknik og restitution, så du udfordres på en tryg og motiverende måde. Fokus er på både udholdenhed, styrke og mental robusthed.

Skal man have erfaring med HYROX for at deltage?

Du behøver ikke have erfaring med HYROX for at deltage. Kurset er for både begyndere og øvede, og vores instruktører sørger for, at alle får det optimale udbytte af træningen – uanset udgangspunkt.

Hvad får du ud af HYROX på Oure?

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, får professionel træning og afslutter ugen med en HYROX-simulation, hvor du kan teste dine færdigheder i praksis. Samtidig oplever du højskolestemning, inspiration og en aktiv sommer på Oure.