Header, Adventure, Kitesurf

Kitesurf i uge 29, 30 og 31

Er du til fart og action på vand?

På Kitesurfing Intensiv vil du få målrettet undervisning i kitesurfing og nyde godt af, at vi på Fyn, og især Sydfyn, har nogle af de bedste kitesurfing-forhold i Danmark. Hvis vejret er med os, får du op til hele 3 dage med kiten i luften, og en god teoripakke.

Det bliver en sjov uge med masser af højskoleaktiviteter og fællesskab på skolen og ved de smukke fynske strande.

Vi vil forsøge at lære dig så meget om kitesurfing som muligt. Er du begynder, starter vi helt fra scratch og bygger på stille og roligt, så du bliver tryg ved kitesurfing. Er du øvet, vil vi udfordre og lære dig nye teknikker og manøvrer på dit niveau.

På dage hvor vinden og vejret ikke skulle passe til at kitesurfe, laver vi alternative aktiviteter som beachvolley, SUP (Stand Up Paddle boarding), kitesurf-teori osv.

Kitesurfing Intensiv kræver ikke noget udstyr, da vi har det hele. Men har du dit eget udstyr, er du velkommen til at tage det med.

Klik her for at læse lidt om, hvad din sommeruge indeholder udover kitesurfing. 

Image Article, Sommerkurser, Kitesurf

Vi underviser efter Dansk Sejlunions retningslinjer for kitesurfingkurser, og stiler efter at kunne udlevere et Kitesurfer 1-diplom, hvilket betyder, at man trygt kan gå videre med sporten på egen hånd.

Vi kan dog ikke garantere, at alle opnår diplomet grundet vejrforhold og forskel i indlæring. For at få diplomet skal man have teoretisk undervisning og op til en lille teoretisk prøve, for at sikre, at den rette viden er opnået.

Læs mere om diplomet og retningslinjerne.

Husk

  • Godt fodtøj til trainerkite på græs, f.eks. løbesko
  • Varmt tøj til de blæsende dage ved vandet
  • Badetøj
  • Kasket eller solhat, samt solcreme og solbriller (med brillesnor)
  • Drikkedunk
  • To håndklæder - et til at tage med til stranden og et til bad på skolen
Image Article, Sommerkurser, Kitesurf, 1

lad os hjælpe dig på vej

Tlf: 51 85 41 84 // 62 38 38 38

Social

kopieret