Koordination, styrke, overblik, balance, smidighed og mod er vigtige medspillere, når du skal klatre. Er du klar til at aktivere disse egenskaber til en gang fysisk skak, så venter der masser af gode oplevelser.
Du vil primært arbejde med ruteklatring og bouldering på væg. Du vil lære at klatre med topreb, hvilket vil sige at klatre til tops, samt sikre en makker på forsvarlig vis. Der vil desuden blive arbejdet med basale klatreteknikker, eksempelvis fodteknikker, og dynamiske bevægelser.
Skolerne i Oure har en stor hal med moderne klatrefaciliteter, der kan udfordre både nybegynderen og den let øvede. Klatring er ikke kun for "supermænd" - alle kan være med.
TILMELDING SOMMERKURSER