Fitness og styrketræning på Oure Idrætshøjskole handler ikke kun om at blive stærk. Det handler også om at blive klogere på, hvad kroppen kan, og at blive inspireret og motiveret, sammen med andre. Gennem funktionel og målrettet træning med vejledning fra dygtige og erfarne undervisere opbygger du styrke, udholdenhed og smidighed.
Vores fokusområder er styrketræning, coretræning, cross training, intervaltræning og bevægelighedstræning. Der vil være undervisning i styrketræning med frie vægte, maskiner og egen kropsvægt, samt mobility, stræk og afspænding. Vi har fokus på teknik og konstruktiv feedback for at optimere træningen og forebygge skader, så du kan få mest muligt ud af din tid med vægtene – og med højskolevennerne.
Du kommer til at få masser af praktisk erfaring fra vores fælles træningstimer, uanset om du er nybegynder eller øvet. For at kunne hjælpe dig bedst muligt tager vi udgangspunkt i dine kompetencer. Når basisfærdighederne er på plads, hjælper vi med at opstille realistiske mål, så du kan arbejde ud fra dit eget niveau.
Der vil være både praktisk holdtræning, styrketræning, teoretiske oplæg og individuel vejledning. På den måde skaber vi en god dynamik med både det sociale aspekt og muligheden for at fordybe sig.
Forløbet er bygget op, så du får et bredt kendskab til forskellige træningstyper, men samtidig får mulighed for at fordybe dig. Den praktiske træning følges tæt af teoretiske oplæg, så du løbende kan udvikle din forståelse for træning og kroppens funktionalitet. Kurset giver dig også et godt fundament, hvis du vil uddanne dig videre indenfor krop, træning og sundhed.
Sideløbende med den praktiske træning underviser vi i bl.a. anatomi, fysiologi, styrke- og udholdenhedstræning, programlægning, instruktionsteknik, skadesforebyggelse og motivation, således at du i løbet af dit højskoleophold kan tage DIF/DGI’s Fitnessinstruktøruddannelse og få kursusbeviset med dig.
Den fysiske træning foregår primært i vores træningslokaler på Oure. Af og til besøger vi udvalgte træningscentre på Fyn, hvor vi kan hente inspiration og opleve forskellige træningskulturer og -miljøer.
Du kan vælge Fitness / Styrketræning som linjefag i foråret (januar-marts) eller i efteråret (november-december). Du skal derfor supplere med et andet linjefag i april-juni eller august-oktober.
Et højskoleophold kan bestå af ét eller to halvårsmoduler. I hvert halvårsmodul skal du vælge to linjefag (ved tilmelding).
Når du ankommer til skolen, skal du vælge 4 idrætsvalgfag og 6 valgfag. Du kan se det store udvalg her.
På Oure Idrætshøjskole finder du, udover fitness - styrketræning, mange spændende linjer som funktionel fitness, ski og snowboard.
Se opstartsdatoer og priser her
Du kan se et eksempel på en typisk uge her.
TILMELDING HØJSKOLE
Dyrk fitness og styrketræning på dit højskoleophold
Leder du efter en højskole med styrketræning? På Oure Højskole har vi et linjefag med fitness og styrketræning, hvor du kan udvikle dig sammen med dine nye højskolevenner. På Oure Højskole er cross fit også en del af træningen.
Hvad er styrketræning og fitness?
På vores linje for fitness og styrketræning, vil du få afprøvet en masse forskellige øvelser indenfor styrketræning. Hvilken styrketræning er bedst? Svaret afhænger af den enkelte og kan udvikle sig undervejs, når du bliver præsenteret for noget nyt.
Er fitness godt?
Ligesom med de fleste andre motionsformer, er fitness godt for dig. Vi er en højskole med styrketræning, hvor vi har stor fokus på teknik og korrekt udførelse af øvelserne, så du ikke får skader.
Hvor ofte må man træne i fitness?
Du har linjeundervisning i styrketræning og fitness tre gange om ugen. Derudover har vi flere fitnesscentre på skolen, som er åbne flere aftener om ugen.
Hvor mange minutter skal man træne?
På Oure Højskoles fitness linje har du 12 timers undervisning om ugen. Det fordeler sig over tre gange om ugen. Hvilket tidspunkt på dagen er det bedst at træne? Det er individuelt, hvornår man foretrækker at træne. Vi har både morgen-, eftermiddags- og aftentræning.
Er 30 min styrketræning nok?
Hvis du laver de rigtige øvelser for styrketræning og har et effektivt mindset, kan du nå langt på 30 minutters styrketræning. Vi bruger ikke alle linjetimerne på effektiv træning, men også på teoretisk og praktisk forståelse for at opbygge en god holdtræning.
Hvilke øvelser er styrketræning?
Der findes mange forskellige øvelser inden for styrketræning og fitness. På Oure Højskole har vi fokus på styrketræning og funktionel træning, kombineret med cross fit, core, interval og bevægelighedstræning.
Er styrketræning godt til vægttab?
Styrketræning kan være rigtig godt til vægttab. Du forbrænder kalorier ved din træning og opbygger muskler, som øger din forbrænding.
Hvornår kan man se resultater styrketræning?
Vælger du en højskole med styrketræning på programmet, kan du hurtigt se resultater af din træning. Fitness på Oure Højskole rummer 12 timers linjeundervisning hver uge, så der er god grobund for gode resultater.