Er du også vild med fodbold? Så er Oure Fodbold Akademi noget for dig. Vi har både efterskole, gymnasie og højskole - og vi har pige- og drengehold.
På Oures fodboldlinjer vil du udvikle dig både på det personlige og fodboldmæssige plan sammen med mange andre unge. Vi har spillere på alle niveauer, og derfor vil du komme til at spille på det niveau, hvor du udvikler dig mest optimalt. Det kan betyde, at efterskole- og gymnasieelever spiller og træner sammen på tværs af aldersgrupper - både for drenge og piger.
Oure Fodbold Akademi er i samarbejde med SfB i Svendborg en del af DBU’s licenssystem, som giver adgang til U17- og U19-divisionen på drengesiden. Dette gør, at vi bedst muligt kan matche dig på dit udviklingsniveau.
Fodboldlinjen på vores højskole er en trænerlinje, hvor du tager en UEFA-godkendt træneruddannelse med mulighed for at gennemføre flere af DBU’s kurser. Her kan du forene et højskoleophold med fodboldtræning i et talentmiljø med andre fodboldelskere på alle niveauer.
Trænerne på Oure Fodbold Akademi elsker fodbold og brænder for at undervise. De opmuntrer, motiverer og tør stille sig i baggrunden på en måde, så det bliver dig og dine medspillere, der skaber spillet og bliver "tvunget" til at tage ansvar med modige aktioner og taktiske justeringer.
Mød vores dygtige undervisere herunder og klik dig videre ind til den skole, du er interesseret i at gå på.
Søger du anden aktiv træning med Oure Sport? Tag gerne et kig på Oure Håndbold Akademi eller Oure Fitness Akademi.