At være dagelev betyder, at du er elev om dagen, men sover hjemme om natten. Det svarer på mange måder til et almindeligt gymnasium, men Oure Kostgymnasium er alt andet end almindeligt.
Oure Kostgymnasium har knap 300 elever, der har det til fælles, at de alle sammen brænder for noget. Deres sport, deres performing art, deres uddannelse. Som elev på Oure Kostgymnasium får du gode vilkår til at udvikle din sport, musik, dans, eller dit skuespil. Vi sørger for optimale rammer og professionelle og dedikerede undervisere, der hjælper dig med at blive bedre til din interesse - hvad end du er på eliteniveau eller fritidsniveau. Alt efter dine ambitioner kan du træne eller øve 5-10 timer om ugen.
Vores elever kommer fra hele Danmark. Som dagelev kan du være på skolen fra morgen til aften. Selvom du ikke bor på skolen, bliver du en del af det stærke fællesskab. Du kan spise her, lave lektier, gå til koncerter, forestillinger og andre aktiviteter uden for normal undervisning.
Oure Kostgymnasium har et fagligt højt niveau. Du kan hos os få en god studentereksamen, uanset om du vælger musik som studieretning, naturvidenskab eller samfundsvidenskab, som du kan bruge til din videregående uddannelse. Vores elever tager deres uddannelse seriøst. Vi hjælper med at sætte mål for undervisningen, så du får mest muligt ud af timerne.
Find priserne her.
Vil du vide mere? Se hvem du kan kontakte her
Du er altid velkommen til at booke et besøg og få rundvisning. Vi tilbyder også, at du kan prøve at være elev for en dag - helt gratis. Her vil du få et førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at være elev på Oure Kostgymnasium.
TILMELD KOSTGYMNASIUM