Kom på aktiv sommerferie for hele familien på Oure Sommerkurser, hvor alle mellem 3-120 år er velkomne. Der er et væld af aktiviteter inden for sport, dans og musik. Der er foredrag, kulturelle oplevelser, events og ikke mindst plads til hygge og afslapning for både mor, far, bedstemor, bedstefar og hele søskendeflokken.
På familiehøjskolen får I en aktivitetsrig familieferie ud over det sædvanlige, der giver energi til både krop og hjerne. Der er masser af mulighed for både at hygge jer sammen som familie og opsøge spændende aktiviteter på egen hånd.
Familiens teenagere (13-17 år) kan deltage på familiehøjskole i uge 29, 30 og 31. I ugerne 27 og 28 henviser vi familiens teenagere til vores UngdomsCamps, hvor de indkvarteres sammen med andre unge og følger deres eget skema. Familiens teenagere vil derfor ikke være en del af familiehøjskolen i de uger.
Ankomst til familiehøjskolen foregår søndag. Der er afslutning og afgang lørdag.
Du kan se et eksempel på et ugeskema her.
Herudover kan du se alle vores aktiviteter for voksne samt aktiviteter for børn og unge her.
Hver uge vil der komme en foredragsholder, som holder et spændende oplæg omkring et relevant emne. Og bare rolig, vi sørger naturligvis for, at både børn og unge er godt underholdt, mens de voksne får stof til eftertanke.
Vi har skruet et specielt familiekoncept sammen for deltagerne på familiehøjskolen, så både børn, unge og voksne får en kulturel oplevelse, de sent vil glemme.
Giv os én uge, og vi giver dig og din familie et minde for livet.
På siderne herunder har vi samlet en masse nyttig information om Oure Sommerkurser. Du kan blandt andet læse om de spændende foredrag du kan opleve, samt praktisk information, indkvartering og priser.
TILMELDING SOMMERKURSER
Hvad er en familiehøjskole?
En familiehøjskole er en højskole for familier, som gerne vil have den fedeste sommerferie sammen. På vores familiehøjskole i Oure får I en aktivitetsrig familieferie, hvor I kan hygge jer sammen som familie og samtidig har forældre og/eller bedsteforældre mulighed for at vælge et hav af aktiviteter, som giver energi til både krop og hjerne. Børnene er inddelt i grupper med andre jævnaldrende børn og vores erfarne børneinstruktører har planlagt de fedeste aktiviteter fra morgen til aften.
Hvilken familiehøjskole skal jeg vælge?
Du skal vælge den bedste familiehøjskole for dig og din familie. På Oure Familiehøjskole har vi erfaringer gennem mere end 30 år med at lave aktiv familiehøjskole, hvor der er noget for både børn, voksne og bedsteforældre.
Familiehøjskole med små børn
Små børn er mere end velkomne på vores familiehøjskole. Dit barn skal dog være fyldt 3 år for at være med på familiehøjskole. Vi har dygtige og erfarne børneinstruktører, som børnene hurtigt bliver glade for. Når du som forælder eller bedsteforælder er på din valgte aktivitet formiddag og eftermiddag, er børnene rundt omkring på pladsen med deres gruppe af jævnaldrende børn. Resten af tiden er I sammen hele familien.
Familiehøjskole med teenagere
Familiens teenagere kan også deltage på vores familiehøjskole i ugerne 29, 30 og 31. I uge 27, 28 og 32 henviser vi familiens teenagere til vores UngdomsCamps, hvor de indkvarteres sammen med andre unge og følger deres eget skema. Familiens teenagere vil derfor ikke være en del af familiehøjskolen i de uger.
Højskole for hele familien
Vores familiehøjskole i Oure er for hele familien. Derfor har vi planlagt ugen, så der er noget for alle – ligegyldigt om man er 3 år eller 80 år. Udover de valgte aktiviteter er der også foredrag, kulturelle oplevelser, events og masser af tid og plads til hygge og afslapning for hele familien.
Hvad koster familiehøjskole?
Prisen for at tage på Oure Familiehøjskole afhænger af din alder. Pris for voksne er 5.880 kr. Pris for børn op til 13 år er 2.780 kr. og pris for børn over 13 år er 3.420 kr. Prisen inkluderer undervisning, udstyr, den lækreste økologiske mad fra vores spisehus, logi, foredrag og kulturelle oplevelser, så det er kun drikkevarer, der ikke er inkluderet i prisen.
Hvad tilbydes der hos Oure familiehøjskole?
Du kan komme på familiehøjskole i uge 27+28+29+30+31+32 Vi synes selv, at vi har den bedste familiehøjskole i Danmark, da vi har skruet et specielt familiekoncept sammen, så alle fra familien får en familieferie på højskole, som de sjældent vil glemme. Der er leg og sjove aktiviteter fra morgen til aften, og alle går glade og trætte til ro i husene, når dagen er omme.