Elsker du vind i håret og har du eventyr i blodet? Vil du lære at sejle eller fortsætte dit allerede eksisterende sejlerliv i et super inspirerende og udviklende miljø? Så er Oure Sejl Akademi noget for dig. Vi har både efterskole og højskole.
Som sejlelev på en af vores tre skoler, vil du blive del af et helt unikt sejlermiljø med andre unge, der deler din passion for livet på vandet. Der er masser af sejlads på skemaet og du vil komme til at stifte bekendtskab med mange forskellige bådtyper i din tid på Oure, som er med til at gøre dig til en alsidig og hel sejler.
Vi sejler på ture i det fantastiske Sydfynske Øhav, hvor forholdene til sejlads er perfekte - med åbent vand, vind, strøm og bølger. Du vil også komme rundt i andre farvande - alt efter hvilken skole du går på.
I løbet af din tid som sejlelev på Oure har du mulighed for at tage en række beviser og certifikater - blandt andet duelighedsbevis, førstehjælpskurser og instruktøruddannelser. Læs mere om under den skole, du er interesseret i.
Som elev på efterskolens og gymnasiets sejlerlinje, bliver du også en del af skimiljøet på Oure, hvor du har mulighed for at komme flere uger til Oures eget skihotel i Bad Gastein.
Du vil blive undervist af nogle af landets bedste sejlere og instruktører og få alle de faglige kvalifikationer og søsikkerhed, det kræver at blive en hel sejler. Mød dem herunder og klik dig videre ind til den skole, du er interesseret i at gå på.
Søger du andet spænding med Oure Sport? Besøg da gerne Oure Ski Akademi eller Oure Adventure Akademi.