Elsker du at stå på ski og vil du have så mange timer på pisten som muligt? Så bør du overveje Oure Ski Akademi, hvor vi både har efterskole, gymnasium og højskole. Hos os kan du tage dit skiløb til næste niveau og blive en del af et unikt og ambitiøst træningsmiljø.
På alle tre skoler får du rigtig meget tid på pisten - primært i Bad Gastein, hvor Oures eget skihotel ligger.
Når du ikke er på ski, består træningen hjemme på skolen af aktiviteter, som forbereder dig til skisæsonen. Vi tror på, at den bedste fysiske træning til skiløb er alsidig og styrker kroppen til at kunne udføre mange forskellige bevægelser, udover de specifikke skibevægelser. Derfor prøver du kræfter med mange forskellige sportsgrene og træningsformer, hvor vi hele tiden snakker om, hvordan de gør dig til en stærk og alsidig skiløber. Det er blandt andet mountainbike, inline-rulleskøjter, løb, balance- og styrketræning, samt stand up paddle, surf og trampolin.
På vores efterskole og gymnasium kan du vælge imellem to spor: Bliv skiinstruktør eller kør freestyle!
På vores højskole har du mulighed for flere forskellige skiinstruktøruddannelser med efterfølgende jobmuligheder i hele verden.
Alle vores skielever får masser af tid på ski. Hvor mange uger det drejer sig om, varierer efter hvilken skole du går på. Læs mere om det under den enkelte skole.
På Oure Ski Akademi har vi nogle af landets dygtigste og mest erfarne undervisere. Mød dem herunder og klik dig videre ind til den skole, du er interesseret i at gå på.
Søger du andet spænding med Oure Sport? Besøg da gerne Oure Sejl Akademi eller Oure Boardsport Akademi.